Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, vil i dag, onsdag, give en undskyldning i kulturhuset Katuaq i anledning af sagen om spiralindsættelserne i Grønland.

Fra 1966 fik kvinder i Grønland sat spiral op uden samtykke og uden at forældrene gav samtykke.

I 1967 blev der født 1.600 børn i Grønland, men efter fem år var tallet faldet til 770 i 1972. Det er et klart tegn på, at antallet af fødsler blev væsentligt reduceret.

Naja Lyberth, som selv er blandt de kvinder, der fik spiral op, og som har kæmpet sammen med andre berørte, har længe ventet på denne dag og glæder sig til begivenheden.

– Vi må huske på dem, der ikke kunne få børn, som blev uden efterkommere. Dem skal vi møde med kærlighed og lys, vi skal inkludere dem, ikke lade dem stå alene, og på en eller anden måde lade dem mærke, at de bliver støttet.

Naja Lyberth har dette at sige til sine medsøstre, der også har fået spiral, om Mette Frederiksens undskyldning:

– Jeg vil sige tillykke. For nu kan vi lægge kampen bag os. For vi behøver ikke længere at kæmpe for at bevise noget. Nu er tiden kommet til healing. Derfor vil jeg ønske jer tillykke, for vores kamp og modstand har båret frugt.

De grønlandske ledere gav også samtykke

Den danske lovgivning om spiralindsættelser blev i 1973 godkendt af Grønlands landsråd.

For eksempel fik samtlige kvinder i den fødedygtige alder i den lille bygd Ittaajik ved Ittoqqortoormiit i Østgrønland spiral. Som følge heraf blev der i ti år ikke født et eneste barn i Ittaajik.

Naja Lyberth har ikke glemt den dag, hun sammen med andre piger fik sat spiral op.

– Hvis jeg husker rigtigt fra det år, så sad vi kun i trusser, og det var på en måde skamfuldt, at vi piger på række blev kaldt ind. Jeg havde dengang aldrig haft samleje, så det var meget pinligt at få sådan en besked, og jeg forstod heller ikke rigtigt, hvad en spiral var.

Hun fortsætter:

– Derefter frøs jeg på en måde indeni, jeg husker det faktisk ikke så klart. Jeg husker kun, at vi blev hentet i skolen af lærerne, og at vi derefter én efter én blev ført ind til lægen.

Fem kvinder fra Grønland er blevet interviewet i DR’s radiodokumentarserie om spiralindsættelserne.

143 kvinder har i 2024 anlagt sag mod den danske stat ved domstolen i forbindelse med spiralindsættelserne. Deres erstatningskrav for brud på menneskerettighederne beløber sig samlet til omkring 43 millioner kroner.

Kvinderne har oprettet en forening, og det har skabt samhørighed, fortæller Naja Lyberth til KNR:

– På en måde er vi blevet en familie, vi kalder os for søskende i sjælelig forstand, nogle som store søstre, andre som yngre søskende. Det har, selvom det er tragisk, også givet styrke og samhørighed.

Naja Lyberth afslutter:
– Den 24. september kan vi ranke ryggen. For de år, vi har været igennem, de tre et halvt år, hvor vi har kæmpet for at få sandheden frem – at der virkelig blev handlet forkert – er nu blevet bekræftet.