Naalakkersuisoq: Danmark bør tage ansvar for socialhjælp i De Grønlandske Huse
I årevis har De Grønlandske Huse i Danmark haft ansvar for at yde vejledning, støtte og social rådgivning til grønlændere. En regning, der lige nu bliver betalt af naalakkersuisut.
Men står det til naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte B. Egede (IA), så bør det ansvar overgå til den danske stat.
- De grønlandske huse i Danmark samt det grundlæggende sociale arbejde, der udføres dér, hører under den danske stat. Det er dog socialt arbejde, som Grønland har finansieret. Vi arbejder for, at Danmark skal tage ansvar for dette arbejde, sagde han i et interview oven på præsentationen af den nye finanslov.
I finansloven for 2026 er der afsat knap 20,3 millioner kroner i alt til de fire huse. Finansloven blev indgået af de fire regeringspartier og præsenteret mandag.
Samtidig står der, at tilskuddet til De Grønlandske Huse søges reduceret. I stedet ønsker parterne at undersøge “om en del af husenes arbejde nærmere burde udføres af staten”.
Men først afventer naalakkersuisut en redegørelse, der blev nedsat sidste år, om, hvilke opgaver De Grønlandske Huse står for i dag. Samtidig skal den også komme med anbefalinger til fremtidig organisering. Den ventes færdig til februar.
Allerede sidste år foreslog Inuit Ataqatigiit, at Danmark skulle finansiere socialindsatsen i De Grønlandske Huse. Et forslag som IAs folketingspolitiker Aaja Chemnitz ligesom sin formand taler varmt for.
- Det er helt oplagt, at Danmark betaler for den sociale indsats for grønlændere i Danmark. Det er reelt danske statsborgere, der bor i Danmark. Derfor er det også noget, der kommer de danske kommuner til gavn, fordi De Grønlandske Huse er brobyggere.
- Jeg så gerne, at det var en del af finansloven, og det har vi også forsøgt at få igennem, men man har ikke været helt klar fra naalakkersuisuts side til, at det ligesom var nu, at man ville lægge det pres, siger folketingspolitikeren.
Inden et valg
Men står det til Aaja Chemnitz bør man ikke vente for længe. Tværtimod mener hun, at det er nu, man skal gribe momentum.
Danskerne skal nemlig senest til folketingsvalg næste år, og det gør “tingene lidt sårbare”, siger Aaja Chemnitz. For vi ved ikke hvilken regering, der venter på den anden side af et valg.
Til gengæld er den nuværende danske regering i Chemntiz’ optik meget mere engageret i relationen til Grønland, end det har været tilfældet tidligere.
- Derfor mener jeg også, at der er et tidsperspektiv, vi selvfølgelig skal være opmærksom på, og det gør, at vi er nødt til at skynde os at lave de her aftaler mellem staten og naalakkersuisut blandt andet i forhold til De Grønlandske Huse, siger hun.
Har brug for indsatsen
Spørger man Leise Johnsen, der er direktør i Det Grønlandske Hus i København, er det vigtigste, at huset beholder pengene til socialindsatsen - uanset hvem de kommer fra.
- Vi tænker først og fremmest på de mennesker, der har brug for hjælpen. Der er også en stigning i antallet af folk, der kommer her. Det er ikke kun mennesker i udsatte positioner, det er alle mulige typer mennesker, der får hjælp til forskellige ting, siger hun og fortsætter:
- Det, der er det gode ved de grønlandske midler er, at vi har en forventning om, at de er der. Så vi skal ikke bekymre os så meget. Danske puljemidler er altid enten et, to eller treårige. Derfor er det mere usikkert, siger hun.
Ærgrer det dig så, at der fra politisk side i Grønland arbejdes for, at Danmark overtager en del af det økonomiske ansvar?
- Det er på en måde forventeligt. Regeringen har også sparet på repræsentationen i København, så det er klart, at de kigger på ting uden for Grønland. Det kan jeg sådan set godt forstå. Men det er stadig de grønlandske borgere, der er hernede, som har brug for hjælpen, siger Leise Johnsen.
Hun henviser til, at Grønlands Repræsentation i København er kommet under sparekniven i den nye finanslov. Her skal der spares otte millioner kroner over fire år.
Ifølge direktør i Det Grønlandske Hus i Aalborg, Jeppe Bülow Sørensen, er det vigtigt, at der kommer en anden form fra støtte fra den danske stat end den, de modtager i dag, hvis naalakkersuisut reducerer støtten til socialindsatsen i huset. Det skyldes, at de midler de modtager fra den danske stat i dag ofte er møntet på bestemte formål.
- For os i husene er det ikke afgørende, hvor pengene kommer fra, bare de kommer, for vi kan se et stigende antal henvendelse både fra grønlandske medborgere, der har brug for råd og vejledning og bisidning, samt fra danske kommuner og andre aktører på det sociale område, der ønsker at blive klogere på, hvordan de bedst møder borgere med grønlandsk baggrund i deres system, skriver Jeppe Bülow Sørensen i et skriftligt svar.
