Naaja H. Nathanielsen vil reformere rigsfællesskabet: - Det er ved at være sidste udkald
Kalenderen er fyldt, og en ny hverdag på Christiansborg er ved at falde på plads. I sidste måned udskiftede Naaja H. Nathanielsen (IA) den lange titel som naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling med folketingsmedlem.
Det sker i en tid, hvor Grønland har verdens opmærksomhed. Ifølge formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), var folketingsvalget i marts det vigtigste i Grønlands historie.
Naaja H. Nathanielsen gik til valg på at ændre den nuværende konstruktion, hvor Grønland og Færøerne hver har to mandater i Folketinget. I stedet vil hun styrke Grønlands selvstændige stemme - især i udenrigspolitikken.
Det kræver ændringer af både grundloven og selvstyreloven. I dag er det den danske regering, der fører udenrigspolitik på hele rigsfællesskabets vegne.
- Næsten alle partier ønsker på sigt selvstændighed, men anerkender, at befolkningen ikke er der endnu. Hvis vi vil blive i kongeriget, må vi også sikre maksimal indflydelse inden for den ramme. Og der er klare begrænsninger i dag, siger hun.
Sidste udkald
Løsningen er ifølge Nathanielsen en grundlovskommission med deltagelse fra både Grønland og Færøerne.
Den nuværende grundlov gør det umuligt at skabe reel ligestilling mellem rigets tre dele, mener hun.
Da grundloven sidst blev ændret i 1953, fik grønlænderne ikke mulighed for at stemme. Samtidig blev Grønland omdannet fra koloni til dansk amt.
- Det blev præsenteret som ligestilling. Men spørgsmålet er, om vi nogensinde nåede dertil. Det mener jeg ikke. Grundloven er forældet og afspejler ikke det demokrati, vi ønsker i dag.
Mens den geopolitiske situation er spidset til med den amerikanske præsident Donald Trumps gentagende udtalelser om, at Grønland bør være en del af USA, så har Grønland og Danmark rykket tættere sammen. Det gjorde formanden for naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) klart under et pressemøde i januar.
- Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, Kongeriget Danmark og EU, sagde Jens-Frederik Nielsen.
Men hvis Grønland og Danmark skal fortsætte samarbejdet, er det nødvendigt at forny det, mener Naaja H. Nathanielsen.
Nogle kan måske mene, at større reformændringer tager fokus væk fra sammenhold?
- Jeg tænker det helt omvendt. Det er helt afgørende at gøre det nu, hvis man gerne vil stå styrket i fremtiden, ellers vil frustrationerne bare vokse. Hvis ønsket er at bevare kongeriget, skal man se at komme ud af starthullerne og begynde at reformere det. Det er ved at være sidste udkald, siger Naaja H. Nathanielsen og fortsætter:
- Hvis det her bliver sparket til hjørne, kan jeg godt være bekymret for, hvad der så sker over de næste fire år, fordi vi igen og igen fra Grønlands side oplever at blive sat på sidelinjen som tilskuere uden mulighed for reelt at påvirke vores virkelighed.
Underafdeling i det danske folkestyre
De kritiske røster fik Folketinget også at føle på, da formand for Udenigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg i Inatsisartut Pipaluk Lynge (IA) kraftigt kritiserede, at Inatsisartutmedlemmer ikke var inviteret med til et møde i Udenrigspolitisk Nævn i januar, hvor den geopolitiske krise var på sit højeste.
På dagsordenen for mødet var der kun ét punkt: Kongerigets forhold til USA. Her får medlemmer af rådet fortrolig information om den geopolitiske situation. Selvom de nordatlantiske mandater er en del af rådet, kan de ikke videregive informationer til deres grønlandske kollegaer på grund af tavshedspligt.
- Der er en skævhed, når man som medlem af Folketinget kan få mere information om, hvad der sker omkring Grønland, end man er som politiker i Inatsisartut kan få, siger Naaja H. Nathanielsen, der bakker op om kritikken.
- Der er noget i rammerne, der er galt. For når jeg lytter til mine politiske kollegaer både i Danmark, Grønland og Færøerne, så vil man jo rigtig gerne involvere og inddrage hinanden. Så hvorfor er det, at rammen siger noget andet. Det skal vi have ændret.
At Danmark varetager de udenrigspolitiske spørgsmål og træffer de udenrigspolitiske beslutninger, påvirker også Grønland, selvom beslutningerne ikke handler om Grønland, fortsætter Naaja H. Nathanielsen.
- Vi er ikke med i maskinrummet, men vi bliver jo også påvirket, hvis Danmark vælger at gå med i krige, som man gjorde med Afghanistan og lignende. Vi bør være med og tages alvorligt og ikke bare være en satellit eller underafdeling i det danske folkestyre, siger hun.
Behov for forsoning
Én ting er at reformere, noget andet er at forsone.
Ifølge Naaja H. Nathanielsen er der samtidig et behov for en forsoning mellem Grønland og Danmark.
Derfor er et af de krav, hun har med til fungerende statsminister, Mette Frederiksen, der lige nu er i gang med at afsøge, om hun kan lave en ny dansk regering, at kvinderne fra spiralskandalen, juridisk faderløse og de, der er blevet bortadopteret på tvivlsomt grundlag, får ret til en godtgørelse.
- Der er et behov for forsoning, hvis vi vil hinanden. Og hvis vi skulle vælge at gå i hver sin retning, så har vi dog levet en historie sammen, der har været både positiv, men også rummer mange mørke kapitler.
Tilbage i 2014 igangsatte naalakkersuisut nemlig en forsoningskommission. I koalitionsaftalen lød det blandt andet: ’for at skabe afstand til koloniseringen af vores land er det vigtigt, at en forsoningsproces finder sted’.
Det blev dog uden dansk deltagelse, da daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt ikke mente, at Danmark havde behov for forsoning.
Derfor mener Naaja H. Nathanielsen, at initiativet til en forsoningskommission bør komme fra dansk side.
- Man skal fra dansk side være villig til at se sig selv og sin egen adfærd i øjnene og ikke henvise til, at det er noget, der er sket i fortiden og ikke noget, der pågår nu. Der har været undersøgelser for nyligt, der viser, at der fortsat er diskrimination mod grønlændere, siger hun.
