"Man føler sig aldrig grønlandsk eller dansk nok"
Hvad vil det sige at være både dansk og grønlandsk. At leve mellem to kulturer, to sprog og to virkeligheder?
I bogen 'De [Grønlandske]' lukker en række unge med grønlandske rødder os ind i livet som unge mellem Grønland og Danmark. I 16 personlige fortællinger beskriver de, hvordan det føles at leve i spændet mellem to verdener.
En af dem er Freja Andrea Pedersen.
Da hendes grønlandske far døde for to år siden, opstod der en masse spørgsmål om hendes rødder. Spørgsmål, hun ikke længere havde mulighed for at få svar på.
- Alle de ubesvarede spørgsmål handler om, hvem er jeg og hvem kommer jeg fra? Hvilke følelser havde min far, da han kom til Danmark, da han var barn? Hvordan var det for ham at vokse op? Og hvem er jeg, spørger Freja Andrea Pedersen.
Det er de spørgsmål, hun undersøger i sin fortælling 'Sassuma Arnaa'. Gennem nedslag i sit liv, blandt andet faderens død, fortæller hun om, hvordan det er at vokse op med "blandet blod" og de oplevelser, der følger med det.
Giver plads til dem der ikke føler sig hørt
Sammen med to andre unge kvinder læste Freja Andrea Pedersen op fra deres historier, da bogen i fredags blev lanceret på GUX i Nuuk.
Bogen, som er udgivet af Ungdomsbureauet, er en del af en serie, der giver ordet til unge, som ofte er underrepræsenterede eller stigmatiserede. Formålet er at vise, hvordan det er at være ung i netop deres livssituation, og at give dem en stærkere stemme i den offentlige debat.
Det mener Freja Andrea Pedersen, der i høj grad har været brug for.
- De har givet rigtig meget plads og rigtig meget tid til, at dem, der normalt ikke bliver hørt, bliver hørt. Og det er det, den (bogen, red.) handler om. At de stemmer, der ikke altid bliver hørt, kan læses af alle.
Fælles for de unge i bogen er en søgen efter identitet i spændet mellem Grønland og Danmark. Og for mange har selve arbejdet med bogen været en del af den proces.
- Det fællesskab, der er opstået, har været vigtigt for at finde ud af, hvem man er, og for at blive tryg i det. Det har bare været starten på en rejse, hvor man kan finde sig selv, fortæller Freja Andrea Pedersen.
Også Pipaluk K. Nathansen der i fredags læste op fra sin historie, har fundet stor glæde i fællesskabet omkring bogen. For selvom det ikke har ændret hendes følelser, har det givet hende et sted at gå hen med dem. Et sted, hvor hun føler sig forstået, fortæller hun.
- Efter jeg har læst historierne, kan jeg godt se, at vi har flere ting tilfældes, end hvad jeg regnede med. Så det har virkelig været en god hjælp. Alligevel ændrer det ikke på, hvordan jeg har det, når jeg er blandt dem, der er helt grønlændere eller danskere. Men nu har jeg et sted, at kunne gå hen og sige, at her føler jeg mig måske lidt mere hjemme, eller at folk de forstår mig bedre end andre gør.
I hendes historie 'En fortælling om at finde sig selv i blandingen', skriver hun om de fordele såvel som udfordringer, der er ved både at være dansk og grønlandsk.
En af fordelene er, at hendes danske sprog har givet hende gode uddannelsesmuligheder.
Hjemme hos Pipaluk K. Nathansen har hendes familie altid lagt vægt på, at hun skulle kunne lige så meget dansk som grønlandsk, for at give hende de bedste fremtidsmuligheder. Men det har også ført til store udfordringer.
Når sproget både forbinder og adskiller
For selvom hun er født og opvokset i Grønland og aldrig har været i Danmark, føler hun sig på grund af det danske sprog, ikke grønlandsk nok. Hendes farmor kom oprindeligt fra Danmark og bosatte sig i Grønland, hvor hun fik familie. Hendes far er derfor halvt dansk og halvt grønlandsk.
- Og derfor har jeg også noget dansk i mig, fortæller hun.
Men ligesom hun ikke føler sig grønlandsk nok, føler hun sig heller ikke dansk nok. Faktisk føler hun sig ikke hjemme i nogen af de to verdener.
- Man kan føle sig tryg ved begge sprog, men aldrig helt hjemme i de identiteter eller roller, der følger med. Man føler sig aldrig grønlandsk nok eller dansk nok. Jeg kan ikke helt være i fred med mig selv, når jeg er blandt grønlændere, der kun taler grønlandsk, fordi jeg har mere dansk i mig. Så føler jeg mig ikke som en hel grønlænder. Men når jeg så er blandt danskere, kan jeg mærke, at jeg er grønlænder.
- Så man kan bare aldrig helt føle sig hjemme i den ene eller den anden kultur, fortæller Pipaluk K. Nathansen.
Midt i forskellene og alt det, der skiller, er det også vigtigt at huske på det, der forener os. Det skriver Pilunnguaq Kristensen blandt andet om i sin fortælling 'Mine tanker lige nu', som hun også læste højt fra i fredags. Nogle af tankerne er tunge.
- Når man er grønlænder, har man jo oplevet rigtig mange ting. Racisme, selvmordstanker, og alt muligt, siger hun.
Men der er også de lysere tanker. Tanker om kærlighed.
- Alle mennesker, om man er grønlænder, dansker eller fra udlandet, har kærlighed inde i sig. Og vi skal huske det, uanset hvad vi har oplevet, og hvordan vi føler. Vi skal huske, at vi alle sammen er kærlighed, siger Pilunnguaq Kristensen.
