Macron besøger Grønland i stormagternes skygge - Frankrig tilbyder militær hjælp
Senere i dag lander Frankrigs præsident Emmanuel Macron i Nuuk. Besøget er historisk og markerer Frankrigs støtte til Grønland – især i lyset af de amerikanske ønsker om overtagelse.
Siden naalakkersuisut blev indsat, har Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, rejst til Paris og Bruxelles for at mødes med den franske udenrigsminister samt diplomater.
Den 26. marts udkom hun med en pressemeddelelse om, at der skal oprettes et datacenter i Grønland, og at franske forskere er velkommen i landet. Samtidig har hun gentagende gange talt om at skabe et større samarbejde mellem Grønland og Frankrig.
Men sideløbende har et langt større diplomati udfoldet sig. Det udenrigspolitiske råd i Frankrig har godkendt en erklæring om, at man er villig til at hjælpe Grønland militært - også ved at indsætte franske soldater, hvis Grønland ønsker det.
Nu kulminerer den seneste tids diplomatiske samtaler i en fransk charmeoffensiv i Nuuk.
Emmanuel Macrons besøg er ikke blot et signal om venskab med Grønland. Han kan nemlig bruge sit besøg som bagtæppe for at sende et klart signal til USA - men også til EU.
Det fortæller Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med fokus på Arktis og geopolitik.
- Frankrig har trippet i årtier for at lokke de andre EU-lande med på, at EU ikke blot skal være et handelssamarbejde, men også være i stand til at projicere militær magt i verden.
Fransk magtdemonstration
Frankrig har været et af de første lande til at vise sin støtte til Grønland, efter Donald Trump i december igen satte ord på ønsket om et amerikansk kontrolleret Grønland.
Det mener Ulrik Pram Gad, der er flere årsager til. For det første har Frankrig selv en rig historie med både kolonialisering og afkolonialisering. Dertil har der gennem årene været mange franske antropologer i Grønland.
- Det skaber lidt en afart af Knud Rasmussen i deres populærkultur. Det kan præge fransk forforståelse om Grønland mere end så mange andre lande.
Men vigtigst af alt er støtten - og dermed også besøget - en måde for Frankrig at sætte sig i spidsen for en ny udenrigspolitisk og militær retning for EU - og her er Grønland den perfekte anledning.
- Frankrig har altid gerne villet være en stormagt og har derfor ikke på samme måde lagt sig i slipstrømmen på USA. Derfor har de altid ment, at EU skal kunne noget på egen hånd - hvilket de har sat sig i spidsen for.
Grønland på verdensscenen
Det er uklart, om præsidenten skal forhandle med naalakkersuisut og Danmark under besøget. Men Ulrik Pram Gad vurderer, at besøget er mere symbolsk end praktisk.
- Macron vil gerne vise overfor USA, at de ikke bare kan tromle os, som de vil. Derfor er det mere et symbol på den velvilje og det projekt, som Frankrig gerne vil demonstrere, forklarer han og uddyber:
- Normalt ankommer statsoverhovederne først, når man har en aftale, eller der skal lægges arm om de sidste detaljer. Det kan også være, at man benytter besøget til at sparke nogle processer i gang.
Med Vivian Motzfeldts invitation til Emmanuel Macron, forklarer Ulrik Pram Gad, at Grønland nu befinder sig i en unik situation på verdensscenen.
For som en lille befolkning, der normalt ikke har en selvstændig udenrigspolitik, så viser det fransk besøg og befolkningens afvisningen af den amerikanske vicepræsident, at Grønland formår at sætte en retning.
- Det er meget interessant for sådan en lille befolkning. Man kan åbenbart invitere eller afvise og på den måde være med til at forme, hvilken måde der føres offentlighedsdiplomati på.
