Skal civile forsvare Grønland? Lokale kan få en nøglerolle i Grønlands forsvar – som i Canada
Efter Anden Verdenskrig gik det op for regeringen i Canada, at de havde et problem med at vise deres tilstedeværelse i yderområderne.
- Canada er et enormt land, så der var et problem med vedvarende tilstedeværelse og rapportering om aktiviteter i områder med få mennesker.
Det fortæller oberst Benoit Mainville via en onlineforbindelse fra Ottawa. Han leder ’Canadian Rangers Corps’, der hører under det canadiske forsvar.
En civilenhed man oprettede for netop at opretholde suveræniteten og sikre yderområderne mod uønsket aktivitet fra fremmede magter.
- Den centrale funktion er, at de er vores øjne og ører i norden, fortæller Benoit Mainville.
En Canadian Rangers opgave er først og fremmest at agere som en slags menneskelig ’sensor’ og rapporterer om usædvanlige skibe, luftfartøjer eller hændelser i området, hvor man bor.
- Ved altid at være til stede ved de, hvornår der sker en ændring. De forstår, når noget er anderledes – hvad enten det er tilstedeværelse af udlændinge, øget smugleri eller klimaforandringer, forklarer obsersten.
Et lignende program er muligvis under opsejling her i landet.
Især den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen har gentagne gange lagt vægt på, at civilbefolkningen også skal rustes til at varetage småopgaver, der kan hjælpe Forsvaret.
Senest på et pressemøde på Triton under den tyske viceforsvarsministers besøg.
- Vi skal se på, om vi kan lære af canadierne. Og det tror jeg, vi kan, sagde Troels Lund Poulsen.
For at se hvad det er, som ministeren mener, vi kan lære af canadierne, har KNR har talt med forsvaret i Canada, for få et lille glimt af, hvordan et fremtidigt ’Grønland Rangers’-program måske kan komme til at se ud.
Hærens forlængede arm
En ’ranger’ udgør en del af reserven i det canadiske forsvar.
- Hvilket vil sige, at de for det meste arbejder deltid for hæren, forklarer Benoit Mainville.
- De dækker omkring 70 procent af de nordlige isolerede canadiske regioner, siger oberst Benoit Mainville.
Fra Yukon i vest til Nunavut i øst. Et gigantisk område, pointerer han.
Omkring 20 dage om året træner de, og så bliver de tilkaldt, når der er brug for det. Enten til meget korte operationer eller specifikke planlagte opgaver.
- For eksempel anvender vi dem til at inspicere automatiserede fjernstationer, såsom radarstationer. Vi sender dem ud for at foretage inspektioner af anlæg eller rekognoscering af områder, siger han.
Som ranger får man udleveret en uniform, kommunikationsudstyr, førstehjælpsudstyr – og en riffel. Dog ’mest til selvforsvar og beskyttelse mod dyrelivet’, påpeger obersten.
- Når vi sender styrker til yderområderne, vil rangers assistere dem – enten ved at vise vej, oversætte og hjælpe med at kommunikere med lokalsamfundet. Eller hjælpe med beskyttelse mod isbjørne og ulve, siger Benoit Mainville.
Derudover bliver de også brugt til at hjælpe til med SAR-operationer og under naturkatastrofer.
- For tre uger siden hjalp vi for eksempel til med en evakuering af civilbefolkningen i to områder på grund af naturbrande, fortæller Benoit Mainville.
En vigtig funktion
For at blive en del af Canadian Rangers, skal man være fyldt 18 år og i god fysisk form. De fleste, der er en del af civilenheden, er dog i midten af 40’erne, fortæller obersten.
Det er derudover en fordel, hvis man er godt bekendt med de lokale i området, terrænet, vejrforholdene og lignende.
Verdenssituationen taget i betragtning, er der så mere brug for Canadian Rangers nu end normalt?, spørger KNR.
- Det vil jeg mene, ja. Helt sikkert, svarer han og fortsætter:
- Regeringen har været meget proaktiv med deres forsvarspolitik. Efter 1990 og den kolde krig var alle glade og gode venner. Men situationen har ændret sig.
Han nævner Canadas fornyede forsvarspolitik fra sidste år, der går under navnet “Our North, Strong and Free". Med den ønsker den canadiske regering at øge deres permanente tilstedeværelse i de nordlige og arktiske dele af landet.
- Men også styrke vores forhold til de lokale samfund og gøre dem i stand til at håndtere forskellige udfordringer, tilføjer Bernoit Mainville.
