Kvinder fra spiralskandalen kan nu søge om godtgørelse fra Danmark
Fra i dag kan grønlandske kvinder, der ufrivilligt har fået spiral, p-stav eller præventionssprøjten Depo-Provera før 1991, søge om godtgørelse fra den danske stat.
Danmark havde ansvaret for sundhedsområdet i Grønland frem til januar 1992.
De berørte kvinder kan nu sende deres ansøgning til Patienterstatningen, hvor der fra i dag er åbnet for ansøgninger på hjemmesiden, oplyser Trine Berner Madsen, chef for antikonceptionssekretariatet i Patienterstatningen.
- Der vil man kunne finde ansøgningsskemaet, som man enten kan udfylde digitalt, eller man kan hente det ned, printe det, udfylde det i hånden og sende det til os, siger Trine Berner Madsen og fortsætter:
- Det er også en mulighed at ringe til os, så kan vi sende en fysisk udgave af ansøgningsskemaet til kvinderne, hvis de ikke selv har mulighed for at printe eller udfylde det digitalt.
- Vi ved, at det er en meget følsom sag for kvinderne, og vi vil gerne hjælpe dem mest muligt, så de er trygge i den her proces. Vi håber at kunne hjælpe så mange som muligt.
I sidste uge blev det lovforslag, der skal gøre det muligt at give godtgørelse til kvinderne, hastefremsat i Folketinget. Den danske sundhedsminister Ida Auken forventer, at loven træder i kraft 1. september.
Godtgørelsesbeløbet er individuelt og lyder på 300.000 kroner.
Rejsehold skal hjælpe kvinderne
Samtidig kommer et rejsehold til Grønland for at vejlede kvinderne i, hvordan de kan søge godtgørelse.
Fra den 28. september til den 22. oktober rejser holdet rundt til Ilulissat, Uummannaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Maniitsoq og Nuuk, hvor de holder oplæg de forskellige steder, oplyser Patienterstatningen.
Derudover er der planlagt to rejser i foråret næste år, hvor rejseholdet kommer til Østgrønland samt Vest- og Sydgrønland.
Rejseholdet kommer til at bestå af en medarbejder fra Patienterstatningen, en dommer, en psykolog og en tolk.
- Det har været meget vigtigt for os, at det hold, der skulle udvælges, bestod af personer med kendskab til Grønland, så kvinderne kan føle sig trygge.
- Derfor er den person, der skal med fra Patienterstatningen, både uddannet jurist og sygeplejerske og har arbejdet i Grønland. Psykologen er født og opvokset i Grønland og har speciale i grønlandsk kultur, og tolken er bosiddende i Grønland, siger Trine Berner Madsen.
Psykologen vil stå klar til at hjælpe kvinderne, fortsætter hun, hvis de bliver retraumatiseret under forløbet, når rejseholdet besøger de forskellige steder.
Derefter vil det være muligt for kvinderne at få hjælp via Tusaannga og Falck i Danmark.
Første afgørelser i september
Rejseholdet kommer også til at holde oplæg i De Grønlandske Huse i Danmark, hvor berørte kvinder, der er bosiddende i Danmark, kan få hjælp.
Det sker forventeligt i september, fortsætter Trine Berner Madsen.
Patienterstatningen forventer at kunne træffe afgørelse i sagerne inden for tre måneder, fra ansøgningen er modtaget.
- Det kan selvfølgelig ændre sig afhængigt af, hvor mange sager vi får ind, og vi kan først begynde at træffe afgørelser efter 1. september, når loven træder i kraft. Men det er vores klare forventning, at vi vil kunne træffe afgørelse i sagerne inden for tre måneder, siger hun.
De første afgørelser kan dermed falde i september.
I lovforslaget er der opstillet en række kriterier for at få ret til godtgørelse.
Man skal blandt andet have været bosiddende i Grønland i en periode frem til og med 1991.
Derudover skal man i ansøgningen beskrive den hændelse, man har været udsat for.
- Vi ved godt, at det kan være rigtig svært både følelsesmæssigt at gennemgå det, men også fordi det ligger mange år tilbage. Det kan derfor være svært at huske det hele, siger Trine Berner Madsen og fortsætter:
- Men det er vigtigt for os, at kvinderne fortæller alt det, de kan huske, fordi den her beretning om hændelsen skal være med til at vurdere, om de kan være berettiget til godtgørelse.
Flere år undervejs
I flere år har kvinder fra spiralskandalen krævet godtgørelse fra den danske stat.
I 2024 stævnede 143 kvinder den danske stat for brud på menneskerettighederne. De kræver 300.000 kroner i godtgørelse.
I det lovforslag, der skal gøre det muligt at give godtgørelse til kvinderne, er der lagt op til, at de kvinder, der er en del af stævningen, indgår forlig med den danske stat på samme vilkår som godtgørelsesordningen. Dermed skal de ikke sende en ansøgning.
Den danske regering har tidligere udmeldt, at man regner med, at omkring 4.500 kvinder er berettigede til godtgørelse.
I september sidste år undskyldte den danske statsminister Mette Frederiksen på vegne af Danmark over for de berørte kvinder. Det skete ved en ceremoni i Katuaq i Nuuk.
I december sidste år udmeldte den danske regering, at de berørte kvinder kunne se frem til en godtgørelse. Lovforslaget blev fremsat tidligere i år, men blev forsinket på grund af folketingsvalget og regeringsdannelsen.
Kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1992, har frem til årsskiftet haft mulighed for at søge godtgørelse fra selvstyret. Her lyder godtgørelsesbeløbet på op til 300.000 kroner. Ansøgningerne er i gang med at blive behandlet.
