Naaja Nathanielsen: Kritik af screeningsloven rammer ved siden af
Igennem det seneste år har departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling arbejdet på en ny lovgivning.
Den såkaldte screeningslov skal sørge for, at investeringer fra udlandet i grønlandske virksomheder skal gennemses og godkendes.
Onsdag sidste uge kunne KNR bringe en artikel, hvor en grønlandsk advokat samt direktøren for Grønlands Erhverv kritiserer det lovudkast, som blev førstebehandlet i Inatsisartut 12. november.
Kritikken gik blandt andet på, at lovudkastet ikke tydeliggør, hvilke kriterier virksomheder skal opfylde for at få en investering godkendt.
Desuden er der usikkerhed om, hvordan departementet skal sagsbehandle.
Nu svarer naalakkersuisoq, Naaja Nathanielsen (IA), på kritikken.
Uklar lovgivning
Naaja Nathanielsen er ikke enig i, at loven er uklar. Men hun ser det som en selvstændig pointe, at den ikke går i detaljerne.
Selvom advokaten, KNR har talt med, fortæller, at den danske lov er mere detaljeret, mener naalakkersuisoq, at begge lovgivninger er på samme overordnede niveau.
- Der er tale om en rammelov, hvilket er en pointe i sig selv, da loven netop skal kunne anvendes på ikke forudsete situationer, hvor der er tale om investeringer, der har til hensigt at skade landet.
Dog kan der laves tilføjelser til loven; såkaldte bekendtgørelser.
Det mener kritikerne dog sjældent bliver gjort. Og når det gøres, bidrager de ofte ikke med meget.
Naaja Nathanielsen forsikrer, at der vil blive lavet tilføjelser, og at de første kommer til høring i starten af det nye år.
- Det er en fair kritik, at det kan tage for lang tid at komme med bekendtgørelser efter loves vedtages. Inden for mit område er der flere bekendtgørelser, som er i proces.
- I forhold til screeningsloven vil der blive udarbejdet de nødvendige vejledninger og oplysninger rettet mod erhvervet.
For meget magt til naalakkersuisut
Direktøren fra Grønlands Erhverv har kritiseret, at når lovgivningen ikke er tilstrækkelig detaljeret, så arbejdes der ud fra skøn.
Og det, mener han, kan give for meget magt til en naalakkersuisoq, der har det endelige ansvar for en godkendelse.
Ikke overraskende er Naaja Nathanielsen heller ikke enig med kritikken på dette punkt.
Hun mener, at det er udtryk for manglende indsigt i offentlig forvaltning.
- Naalakkersuisut kan hverken nu eller fremover vende tomlen op eller ned til investeringer efter forgodtbefindende. Som naalakkersuisoq er vi underlagt lovgivning og en række regler og procedure.
- Jeg er enig i, at skøn bør undgås, hvor det overhovedet er muligt. Men selv hvor der optræder skøn, vil der altid blive fastlagt en praksis, og den kan ikke afviges, da vi skal behandle borgere og virksomheder ens.
Inddrag dansk myndighed
Advokaten har problematiseret, at den kommende investeringsscreeningslov ikke skriver direkte, hvem der er den tilsynsførende myndighed, når sagerne behandles.
Her blev Erhvervsstyrelsen foreslået, da de fører opsyn med grønlandske virksomheder gennem CVR-registret.
Men Naaja Nathanielsen mener ikke, at en dansk myndighed skal står for screening af investeringer til Grønland.
- Screeningen af investeringer i Grønland skal foregå i Grønland af grønlandske screeningsmyndigheder. Naalakkersuisut har ikke i sinde at lægge administrative opgaver på grønlandske sagsområder uden for landet, skriver Naaja Nathanielsen.
I stedet skal det være politidirektøren i Grønland, som kan biddrage med høringssvar på baggrund af relevante danske myndigheder; herunder Erhvervsstyrelsen.
- Naalakkersuisut foretager høring af politidirektøren i Grønland over ansøgninger forud for afgørelser. Politidirektøren kan på baggrund af en høring af relevante danske myndigheder, herunder efterretningstjenesterne, Udenrigsministeriet og Erhvervsstyrelsen, bidrage til sagens oplysning ved et høringssvar.
- Derudover (oplysninger fra CVR-registret, red.) vil der være behov for adgang til internationale databaser og efterretningsoplysninger.
