Rettelse: KNR har rettet i artiklen efter den første mellemrubrik, fordi den tidligere version gav udtryk for, at det var Naleraq, der har åbnet debatten. Det er ikke korrekt. Naleraq har svaret som spurgt.

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning, Vivian Motzfeldt (S), afviser, at Grønland skal indlede dialog med Rusland. 

Det siger hun i et interview med KNR, hvor hun peger på, at Rusland handler i strid med international lov og krænker menneskerettigheder.

- Vores udenrigspolitik bygger først og fremmest på fred og på et stærkt ønske om at fremme fredelige løsninger, siger hun til KNR og fortsætter:

- Derfor kan jeg ikke forestille mig, hvilke former for dialog man skulle føre med et land, der handler i strid med international lov, krænker menneskerettigheder og tilsidesætter menneskeliv i den grad.

Broberg vil åbne døren – Motzfeldt siger nej tak

I oktober interviewede KNR Naleraqs formand, Pele Broberg.

Pele Broberg fortæller, at når den nye lufthavn i Ilulissat åbner, kan Arktisk Råd invitere medlemmerne til byen for at genbekræfte Ilulissat-aftalen.

Medlemmerne af Arktisk Råd indbefatter Rusland, som lige nu bruges som begrundelse for den øgede militære tilstedeværelse i Grønland i løbet af 2025.

- Hvis ikke du snakker med dem, du har et problem med, hvordan skulle du så nogensinde løse dine problemer.

I følge Pele Broberg er det nemlig et politisk fejlskud at begrunde oprustning med truslen fra Rusland.

- Tilgangen med, at vi opruster, når de gør det, er den sikre vej mod en konfrontation. Det er forskellen mellem, hvordan vi og naalakkersuisut betragter situationen. De vil gerne eskalere, mens vi vil deeskalere.

Men den linje deler Vivian Motzfeldt altså ikke. 

- Hvis vores nabo og arktiske medspiller ikke havde startet krigen, havde vores situation i dag set helt anderledes ud, og bevarelsen af et ikke-militariseret Arktis ville have stået på et andet grundlag. Men alt ændrede sig, da et arktisk land indledte en krig, fortæller hun til KNR. 

Arktisk samarbejde på pause

Grønland overtog i maj formandskabet for Arktisk Råd frem til 2027 på vegne af Grønland, Færøerne og Danmark, med Vivian Motzfeldt som formand.  

For første gang i rådets historie ledes samarbejdet derfor af et formandskab, hvor oprindelige folk i høj grad sidder med regeringsansvar. 

Men arbejdet i rådet er ændret markant, efter Rusland invaderede Ukraine og er blevet mødt med en arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol. 

Rusland har sat sine økonomiske bidrag til organisationen på pause, og i marts 2022 besluttede de syv øvrige arktiske stater desuden at sætte det politiske samarbejde uden om Rusland på hold. 

Siden da har der hverken været ministermøder eller møder mellem højtstående embedsmænd i rådet, hvor kun enkelte dele af arbejdet fortsætter.

Naalakkersuisoq håber dog, at det en dag bliver muligt at samarbejde med Rusland igen, som det tidligere har været muligt. 

- Jeg håber, at vi i fremtiden når dertil igen. Landene i Arktis har brug for hinanden, og der har tidligere været et godt samarbejde inden for dette område, siger hun til KNR.

Pele Broberg har foreslået, at Grønland skal bruge Ilulissat-erklæringen som ramme for at invitere Rusland og de andre arktiske lande til Grønland for at genbekræfte lavspænding og fred i Arktis.

Men Vivian Motzfeldt holder altså fast i, at det ikke er aktuelt, så længe Rusland fortsætter krigen. Uanset hvad der sker, er det nemlig vigtigt, at man i Grønland ”kan fastholde vores egne grundlæggende værdier og samarbejde med andre lande, der respekterer dem.”

- Det er sådan, jeg vil formulere det. Men når man tænker på værdier, kan jeg på ingen måde se mig selv nærme mig et land, der fører angrebskrig, ønsker at udvide sine grænser og har taget så mange menneskeliv, fortæller hun til KNR.