Juridisk faderløs under retssag: - Jeg har stadig det her savn, jeg ikke kan komme af med

I den opsigtsvækkende retssag kræver 26 juridisk faderløse godtgørelse fra den danske stat. Onsdag fortalte fire af dem om en barndom præget af mobning, savn og følelsen af ikke at høre til.
Tre af de juridisk faderløse, der har sagsøgt staten. Fra venstre er Tida Ravn, Dorthea Josefsen og Klaus Frederiksen. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller
18. november 2026 15:37

Retssagen mellem 26 juridisk faderløse og den danske stat fortsatte onsdag i Østre Landsret i København. 

Det var anden dag i retssagen, hvor gruppen kræver 125.000 kroner hver i godtgørelse fra den danske stat for brud på menneskerettighederne. Socialministeriet afviste kravet i 2023.

Onsdag afgav fire af de juridisk faderløse deres forklaringer i retten. De fortalte blandt andet om en barndom præget af mobning, følelsen af ikke at høre til og savnet efter en far, de aldrig har kendt.

Hvad betyder det at være juridisk faderløs?

  • Indtil 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland var der ikke faderskabsforpligtigelse for børn født uden for ægteskab. Dermed havde børnene ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage faderens efternavn. De er senere blevet kendt som juridisk faderløse.
  • På daværende tidspunkt var Grønland et dansk amt og dermed var det dansk lovgivning.
  • En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.
  • Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
  • I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
  • På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
  • I februar 2023 stævnede 26 juridisk faderløse den danske stat. De kræver samlet 3.250.000 kr. i erstatning fra staten. Den danske stat har afvist erstatningskravet, og sagen skal nu for retten.

Den første i vidneskranken var Klaus Frederiksen, der blev født i 1962 i den tidligere kulmineby Qullissat. Senere blev han sat i pleje hos en familie i Ikamiut.

Som barn oplevede han ofte at blive mobbet med at være et 'uægte barn'.

- Det var udtalelser som 'du er ikke grønlænder, du hører ikke hjemme her'. Det er både fra børn og voksne. Som plejebarn fik jeg samtidig gang på gang at vide, at jeg skal være taknemmelig, at nogle vil passe på mig, give mig føde og tøj uden at få noget for det, fortæller Klaus Frederiksen, hvis far var fra Danmark.

En hemmelighed for sin far

Ligesom Klaus Frederiksen har 69-årige Tida Ravn også oplevet, hvordan det var at vokse op uden at kende sin far.

Med en notesbog i hånden går hun op til vidneskranken.

Hun er født og opvokset i Aasiaat, men flyttede som barn til Danmark med sin mor.

- Min mor sagde, at det ikke var til at holde ud med omverdenens måde at se os på. Det gik op for mig, at vores mødre også var udsat for at være en skam for familien, at man så på hende som 'løs på tråden'. Danmark var billetten ud af sådan en situation, fortæller Tida Ravn.

Hun var en hemmelighed for sin far, der allerede havde en dansk familie, da hun kom til verden.

Som voksen fik hun kontakt til sine fem brødre på farens side. Men hun nåede aldrig at møde sin far, før han døde.

- Min verden bryder sammen, for nu får jeg ham aldrig at se, fortæller Tida Ravn.

- Jeg har haft et mysterium i kroppen, og det forsvinder ikke, fordi han er død, fortsætter hun.

En DNA-test vendte op og ned på historien

Drillerier var også en del af barndommen for Dorthea Josefsen, der var den tredje til at fortælle sin historie i retten.

Hun voksede op med sin mor og mormor uden at vide, hvem hendes far var.

- I og med at jeg ikke ligner en grønlænder, blev jeg ofte drillet med, at jeg var en dansker, fortæller hun.

I 2014 trådte en ny lov i kraft, som gav juridisk faderløse samme rettigheder i forhold til faderskab og arv som andre børn født uden for ægteskab.

Det fik Dorthea Josefsen til at starte en faderskabssag. Hun fik oplyst, hvem hendes far var, men han var allerede død.

I stedet fik hun kontakt til det, hun troede var sin nye familie. Sammen besøgte de hendes formodede fars grav.

Tida Ravn (tv.), Dorthea Josefsen og Klaus Frederiksen (th.) var mødt op i Østre Landsret i dag. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming fra Pramming Advokater. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

Men en DNA-test gennem virksomheden MyHeritage, der tilbyder DNA-tests og slægtsforskning, viste, at hendes slægtninge på farens side var nogle helt andre, end hun havde troet.

Det viste sig nemlig, at den mand, hun troede var hendes far, ikke var hendes biologiske far.

- Jeg var så flov over alt det ravage, jeg følte, jeg havde lavet i nogle andres liv (den formodede familie, red.). Jeg var nødt til at informere dem om situationen, at vi slet ikke var i familie med hinanden.

Først den 13. oktober fik hun endeligt fastslået, hvem hendes biologiske far var. Han døde i 1993.

Tårerne presser sig på og med halvkvalt stemme fortsætter hun:

- Jeg har stadig det her savn, jeg ikke kan komme af med. Det kommer jeg til at have, til jeg dør.

Blev holdt uden for fællesskabet

Ullat Bach var den sidste til at fortælle sin historie. Hun afgav sin forklaring over en storskærm fra Nuuk.

Hun blev adopteret, da hun var få måneder gammel, og voksede op i Aasiaat. Ligesom de andre oplevede hun at blive drillet på grund af sin 'hudfarve, hårfarve og højde'.

- Jeg havde ubehagelige oplevelser, blev kaldt 'fattigt barn', 'hvor er din mor og far', 'tag hjem'.

Ullat Bach oplevede, at hun og hendes bror, der også var adopteret, blev holdt uden for fællesskabet.

- Vi blev bedt om at gå. Det har været meget hårdt, siger hun tydeligt berørt.

Hendes fortælling gjorde også indtryk på de tre andre sagsøgere, der blev tydeligt bevægede under hendes forklaring.

Retssagen fortsætter torsdag, som er sidste retsdag. Det er endnu uvist, hvornår dommen bliver afsagt.