Isoleret fra omverdenen – men klar til brand

Viceberedskabschefen roser brandfolkene og vurderer, at bemandingen i Tasiilaq-området passer godt til behovet.
Jens Dahl underviser de østgrønlandske brandmænd i, hvordan udstyret bruges. Foto © : KNR / Markus Valentin
Skrevet af Markus Valentin
19. november 2026 10:48

En gruppe unge brandmænd står i en rundkreds ved gadekæret i Tasiilaq.

Den erfarende Jens Dahl har taget turen fra Nuuk for at undervise dem i, hvad udstyret i brandbilerne hedder, og hvordan det bruges.

Sådan en øvelse tager 74 timer og laves en gang om året, så mandskabet i Tasiilaq-området holder deres viden ved lige.

Henrik Andreassen er viceberedskabschef for Østgrønland. Når han spørges ind til, hvordan situationen i Østgrønland er for beredskabet og dets udstyr, svarer han stol:

- Det er ikke et problem.

Foto © : Henriette Simonsen / KNR

For nyligt har Henrik Andreassen haft besøg af en delegation fra EU. De har rejst rundt i landet for at blive klogere på beredskab i Grønland.

De var meget interesseret i Tasiilaq - særligt grundet områdets isolation fra omverdenen.

- Vi fortæller om vilkårene her, og de nikker også genkendende. Jeg har talt med folk fra Finlands og Sveriges yderdistrikter, siger Henrik Andreassen.

- Tasiilaq er jo ret beset isoleret, og vi kan være nødsaget til at rejse 650 - 700 kilometer nord-syd-vest og øst.

Serie om Tasiilaq

Denne artikel er en af flere om livet i Tasiilaq, som KNR bringer i den kommende tid.

Vores journalister har tilbragt en uge i Tasiilaq for at tale med et bredt udvalg af mennesker i lokalsamfundet.

Serien vil både fokusere på de udfordringer og succeshistorier, som præger samfundet i dag.


Stor ros

Ud over at tjekke op på brandslukkere rundt omkring i området, er det ikke mange opgaver beredskabet har i løbet af året.

Henrik Andreassen fortæller, at der typisk er en enkelt eller to husbrande om året. Dog er der også lidt dump- og naturbrand.

- Vi er mest ude med Search and Rescue (SAR, red.), hvor vi assisterer polititet, hvis de beder om hjælp, siger han.

- Vores brandfolk er meget lokalkendte, så når der bedes om assistance, så ved vi mange ting i forvejen i forhold til, hvad vi skal ud til.

Foto © : KNR / Markus Valentin

I starten af oktober så beredskabet på, hvordan det står til med antallet af brandmænd rundt omkring i bygderne.

Her blev de positivt overrasket. Antallet af brandfolk passer godt sammen med chancerne for, at der opstår problemer.

- Mange af vores bygdebrandfolk er fiskere og fangere, som forlader bygden om dagen. Når det er værst er halvdelen af brandfolkene ude.

- De fleste vender hjem igen om aftenen. Når der så bliver flere personer i bygderne, stiger chancerne for, at der sker noget. Det var generelt positivt.

De nye brandbiler holder til daglig nede ved heliporten, da der ikke er plads til at de kan komme ind i den nuværende brandstation. Brandmændende skal derfor først hente udstyret, når de skal ud på opgave. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at en ny brandstation skal bygges. Foto © : Markus Valentin / KNR

Henrik Andreassen holder heller ikke skjult, hvor meget han værdsætter brandfolkenes arbejde i Østgrønland.

- Mine brandfolk er guld værd for mig. De er dygtige og bør roses.

Ny brandstation

Henrik Andreassen fortæller, at kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal laves en ny brandstation.

Det ser han helt bestemt frem til. For selvom udstyret og bilerne de seneste år er blevet udskiftet med moderne udstyr, så er der pladsmangel.

Optimalt bør alt udstyr ligge klar i brandbilen, som de hurtigt kan hoppe ind i. Men de nye brandbiler kan ikke komme ind på brandstationen og holder derfor nede ved heliporten.

- Vi regner med og håber på at byggeriet kan starte næste år. Vores nuværende brandstation er meget gammel, da den er fra 1957. Vi glæder os derfor meget til den nye brandstation. Vi kan næsten ikke vente.

Henrik Andreassen viser, hvordan der gennem årene med Piteraq og jordskælv er kommet flere revner i brandstationen, som er blevet fixet gennem tiden. Foto © : KNR / Markus Valentin