Indbyggerne i Tasiilaq frygter dødsspiral: ‘Vi afvikles frem for udvikles’

Tasiilaq er kendt som et af de smukkeste steder i Grønland, men byen har også en skyggeside. 

Den anses af mange for at være et af de sværeste steder at bo. 

Hvilket er skummet op til overfladen de seneste par år.

Ligesom Ittoqqortoormiit føler borgerne i Tasiilaq sig forsømte af magteliten i Nuuk.

Faktisk lader tilstandene til at stå endnu værre til i Tasiilaq og de omkringliggende bygder. 

Nærmest i en grad hvor byen føler sig på randen til et sammenbrud – om ikke i slutstadiet af en mangeårig forvitring.

Det fortæller otte indbyggere, som KNR har talt med.

Indbyggerne føler sig nedprioriterede, oversete og efterspørger mere opmærksomhed fra politikerne. 

Byen er i forvejen geografisk isoleret. 

Men de oplever i tiltagende grad at de bliver ‘totalt isoleret,’ som Mike Nicolaisen, en af Østgrønlands mest fremtrædende stemmer, formulerer det i et interview med KNR.

Flere indbyggere gentager den samme vending igen og igen: Tasiilaq ‘afvikles i stedet for at blive udviklet.’

Deres lokalsamfund er genstand for underinvestering, og der bliver ikke lyttet til deres udtalte bekymringer, fortæller kilderne.

- Vi er totalt ladt i stikken, siger Mike Nicolaisen, der til daglig driver en turistvirksomhed i Tasiilaq – et erhverv, han kalder for byens levebrød.

- Der er ikke nogen, der siger eller gør noget, siger han. 

- Det er fuldstændig vanvittigt, at der ikke sker noget.

Kritisk infrastruktur er lammet

Den negligering, kilderne beretter om, har stået lysende klar for dem i år, hvor den ene helikopter, som bruges til transport mellem Tasiilaq, lufthavnen i Kulusuk og andre bygder, har været ude af drift to gange i mere end to uger på grund af ‘tekniske fejl.’

De gange, der har været problemer med helikopteren, er der gået flere uger, inden lokalbefolkningen har fået nogen form for driftsinformation om, hvad der foregik, ifølge Rasmus Poulsen, som har boet i Tasiilaq i ti år og er fastansat hos politiet som skipper på politibåden og driver en turistvirksomhed ved siden af. 

- Vi får at vide, at den bryder ned, men der sker ikke noget, siger Rasmus Poulsen. 

- De skylder os i det mindste noget kommunikation, når det her sker, siger Hjørdis Viberg, kommunens regionschef for Østgrønland.

Det var også først under det andet tekniske svigt, at der blev sendt en erstatningshelikopter, fortæller Rasmus Poulsen.

At helikopteren var ude af drift efterlod byen i en lammet og sårbar tilstand, der i praksis betød, at indbyggerne var uden stabil transport til og fra byen. 

Det havde kolossale samfundsmæssige konsekvenser, fortæller flere borgere.

Dels for syge patienter, basale forsyninger, post og fragt, turisme - en livsnerve for byen - og ganske almindelig transport.

- Det er vores livline, siger Hjørdis Viberg om helikopteren. 

- Vi er efterladt i en krisesituation, siger regionschefen.

Dødssynden

Man hører meget om de sociale udfordringer i Tasiilaq, men der er andre strukturelle problemer at tage fat på, fortæller flere, KNR har talt med.

Problemerne med transport, som også indbefatter fly og skibe og er vejrbetingede på grund af Østgrønlands omskiftelige vejr, er blot ét element af de vanskeligheder, Tasiilaq oplever, om end et altafgørende aspekt, siger kilderne.

Flere indbyggere peger på kommunesammenlægningen i 2009 som tidspunktet, hvor det hele begyndte at gå ned ad bakke.

Ifølge dem har sammenlægningen resulteret i manglende opmærksomhed og dermed også interesse for de lokale forhold. 

Det har ført til en nedadgående spiral af underinvestering, hvis ikke fejlinvesteringer i ting som nye trapper frem for kritiske samfundselementer.

42-årige Aron Jonathansen, en elektriker, som har boet i Tasiilaq siden 1994, fortæller, at der indtil sidste år ikke har været noget nybyggeri i byen siden kommunesammenlægningen. 

Langt de fleste offentlige stillinger og ansvarsopgaver er blevet flyttet til Nuuk, siger han og flere andre.

Der er konstante problemer med internetforbindelsen, hvilket isolerer indbyggerne endnu mere fra omverdenen. 

Fraflytningen er taget til i styrke over årene til en grad, hvor byen oplever det som en affolkning, siger beboerne.

- Folk føler sig nødsaget til at flygte derfra, siger Patrick Batrikkigai Abrahamsen, der er opvokset i byen og var på besøg sidste sommer.

Dem, der flytter fra byen, er som regel de ressourcestærke og højtuddannede, fordi der ikke er stillinger til dem.

Byens skole mangler lærere, og nyuddannede skolelærere vil ikke være der, fordi forholdene er så dårlige, siger Aron Jonathansen, som har børn, men har valgt at blive boende, fordi han elsker byen så meget.

Håndværkere pakker deres familie sammen og flytter til Nuuk. 

Andre beboere flytter til Danmark i søgen efter bedre kår, fortæller Aron Jonathansen. 

Antallet af børn er nærmest blevet halveret det sidste årti - på 10 år er man gået fra 1000 børn til 560 børn.

- Folk flytter for børnenes skyld, siger Aron Jonathansen. 

Det gør ham trist, fordi der er ‘brug for folkene for at holde gang i byen,’ siger han.

Magteliten i Nuuk 

Indbyggerne, som KNR har talt med, har ikke et synderligt positivt udsyn for fremtiden.

Aron Jonathansen siger, at det politiske lederskab påstår, at det bliver bedre og bedre hvert år. 

Men ligesom mange andre er han ikke håbefuld. 

- De lover alt muligt. Men der sker ikke en skid, siger elektrikeren Aron Jonathansen, som arbejder som inspektør for Iserit.

Rasmus Poulsen, der er skipper for politiet og driver sin egen en turistvirksomhed, mener heller ikke, at det tegner godt for byen Tasiilaq. 

- Man kører landet på en helt forkert måde. Man vil rigtig gerne sige, at vi er et land. Der skal gælde de samme regler og muligheder for alle. Men det er jo ikke det, man gør. 

- Man giver alle borgere i Nuuk en masse fede muligheder - turismelov, infrastruktur og meget andet. Men det fungerer jo ikke herovre, siger han. 

- Nuuk bliver prioriteret. Der er aldrig penge til ting herovre.

Andre i byen holder fanen højt.

- Vi skal helst ikke komme dertil, hvor modløshed og håbløshed gør, at vi bare accepterer status quo, for så kommer vi i hvert fald i en afvikling i stedet for en udvikling, siger Hjørdis Viberg, kommunens regionschef for Østgrønland.

Politikerne i Nuuk har for nylig haft situationen oppe at vende i Inatsisartut, hvor Mette Arqe Hammeken (N) og Justus Hansen (D) gav udtryk for, at de var håbefulde efter den nyfundne opmærksomhed. 

Også at Iddimanngiiu Bianco (IA), som er fra Tasiilaq, nu står i spidsen for yderdistrikter som den nye naalakkersuisoq for boliger, infrastruktur, yderdistrikter og beredskab.

Tre medlemmer af naalakkersuisut - Iddimanngiiu Bianco, Jens-Frederik Nielsen og Peter Borg - var desuden på vej til Tasiilaq i slutningen af sidste måned for at mødes med befolkningen, som længe har ønsket større politisk opmærksomhed på lokale udfordringer.

Men deres fly blev aflyst på grund af vejret.