Aki-Matilda Høegh-Dam: Inatsisartut er ikke demokratisk nok

Forud for åbningen af Inatsisartut i sidste uge rettede Aki-Matilda Høegh-Dam (N) igen kritik mod måden, det grønlandske parlament bliver ledet på.

Hun er selv medlem af Formandskabet for Inatsisartut og samtidig medlem af Naleraq, som for nylig kritiserede formandskabet for at begrænse antallet af forslag, partiet kan få behandlet under efterårssamlingen.

Ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam handler problemet dog om mere end antallet af forslag.

Hun mener grundlæggende ikke, at Inatsisartut fungerer demokratisk nok – og at forældede regler og arbejdsgange spænder ben for, at politikerne kan gennemføre den politik, vælgerne har stemt på.

- Jeg mener jo ikke, at den måde, Inatsisartut og i særdeleshed formandskabet kører på, er tilstrækkeligt demokratisk.

Hun hæfter sig blandt andet ved, at der ifølge hende bliver truffet beslutninger på vegne af formandskabet, uden at alle medlemmer af formandskabet har været orienteret.

- Det vil sige, at formandskabet i flere tilfælde ikke engang behøver at blive indkaldt, før end at der bliver taget beslutninger og underskrevet på formandskabets vegne, siger hun i et interview med KNR.

KNR har forlagt Aki-Mathilda Høegh-Dams kritik for Kim Kielsen, og han skriver i et skriftligt svar, at:

- Som udgangspunkt træffes formandskabets beslutninger af det samlede formandskab. Formanden (eller i dennes fravær næstformanden) kan i hastende sager træffe afgørelse på vegne af formandskabet. Bemyndigelsen i Forretningsorden for Inatsisartut.

- I tilfælde, hvor formanden har truffet afgørelse på vegne af formandskabet, orienteres de øvrige medlemmer af formandskabet snarest muligt om afgørelsen, typisk på førstkommende møde i formandskabet.'

Formanden har svært ved at se, at der skulle foregå noget udemokratisk, skriver han, men:

- Det betyder ikke, at man ikke kan overveje ændringer eller tilpasning af nogle af de regler og arbejdsgange, vi har i dag,' lyder det i svaret fra Kim Kielsen.

Han fortæller også, at åbne udvalgsmøder er med i overvejelserne, når det gælder ændringer af regler i Inatsisartuts arbejde.

Men som det ofte er tilfældet, er der både hensyn, som taler for, og hensyn som taler imod.

Showroom

I sit skriftlige svar giver formanden for Inatsisartut udtryk for, at han er bekymret for, om oppositionens indflydelse bliver svækket af at have åbne udvalgsmøder, og at det bliver til et 'showroom'.

- Hvis udvalgsmøderne gøres åbne, er det nærliggende at tro, at de reelle forhandlinger flyttes til ‘korridorerne’, og måske kun kommer til at omfatte dele af udvalget. Det kan indebære en risiko for, at oppositionens indflydelse svækkes.

- En risiko er vel også, at det, der i dag er et ‘arbejdsværelse’ og forhandlingsrum, bliver til et ‘showroom’, hvor muligheden for at blive set og hørt af offentligheden stjæler fokus fra det egentlige arbejde med forslag.

Ingen referater fra møder

Aki-Matilda Høegh-Dam fremhæver også, at der ikke bliver skrevet referater fra formandskabets møder.

Det gør det, ifølge hende, svært efterfølgende at fastslå, hvad der faktisk er blevet besluttet.

- Når der ikke bliver lavet referater, så er det min personlige oplevelse, at forklaringen for hvilken beslutning, der blev taget i møderne førhen, ændrer sig sådan lidt, som vinden blæser.

Hun siger, at hun flere gange har krævet, at der bliver lavet referater.

- Alene på baggrund af det, kan jeg sige, at min oplevelse er, at der er blevet taget nogle beslutninger, som senere hen er blevet modificeret og ændret, og forklaret anderledes, end sådan som beslutningerne blev taget.

Hun nævner også tilfælde, hvor der ifølge hende er blevet sendt breve ud på vegne af hele formandskabet, uden at alle medlemmer har kendt til dem.

Den udlægning er formanden for Inatsisartut dog uenig i. I det skriftlige svar, skriver Kim Kielsen:

- Der føres referat af formandskabets møder. Referaterne opbevares i en mappe i formandskabets mødekontor og er tilgængelige for formandskabets medlemmer.

- Det vil altid, når mennesker mødes og drøfter noget, kunne forekomme, at nogen senere har en lidt anden erindring om, hvad der blev sagt og besluttet, end andre.  Det er nu ikke mit indtryk, at dette forekommer særligt tit i formandskabet.

- Skulle det ske, er der altid mulighed for at tage spørgsmålet om, hvad der blev besluttet op på et senere møde. Man vil så kunne sammenholde det pågældende medlems erindring om, hvad der blev besluttet, med de øvrige medlemmers, og med referatet, eller – hvis et referat endnu ikke foreligger – med sekretariatets noter fra mødet.

Vil ændre parlamentets arbejdsmåde

Aki-Matilda Høegh-Dam mener, at selve strukturen omkring Inatsisartut bør moderniseres.

Hun peger på muligheden for flere samlinger eller én samlet årssamling frem for de nuværende to.

Formålet skulle blandt andet være at sikre, at der er et flertal til stede, når der skal stemmes, og at partiernes forslag får bedre mulighed for at blive behandlet.

- Så det er jo en af de måder, vi kan kigge fremad på, for at tilpasse parlamentet så den er tidssvarende, siger hun.

Hun fortæller, at hun har fået forklaret, at traditionen med to årlige samlinger stammer fra Landsrådets tid, hvor medlemmerne havde brug for længere tid til at rejse til og fra Nuuk.

Mener der bliver sat mundkurv på

Aki-Matilda Høegh-Dam siger, at parlamentarikere skal kunne ytre sig frit, også når deres holdninger går imod flertallet.

Hun siger, at hun er opmærksom på risikoen for politianmeldelser, fordi hun tidligere har været kritisk over for formandskabet.

Samtidig afviser hun, at det bør få hende til at holde sig tilbage.

- At få indtrykket af, at man ikke må ytre sig adskillige gange, fordi ens ytringer måske ikke er på linje med nogle af de andres, er fuldstændig forkert og udemokratisk, siger hun.

Ifølge hende er der en bredere demokratisk udfordring i, at forslag fra politikere ikke altid når frem til offentlig debat i salen.

- Det her er helt klart årsagen. Det er, at der bliver lavet begrænsninger og der bliver sat mundkurv på.

Aki-Matilda Høegh-Dam mener, at det er med til at skabe en følelse blandt vælgerne af, at deres stemmer ikke fører til den politik, de har stemt på.

Men det er Kim Kielsen ikke helt enig i, fastslår han i svaret til KNR.

Da medlemmerne af Inatsisartut har fremsat betydeligt flere forslag, end lovgivere kan nå at behandle under efterårssamlingen, har det været nødvendigt for Formandskabet at udskyde behandlingen af en del af forslagene til forårssamlingen.

Spørgsmålet har herefter været, hvilke forslag der skulle optages til behandling på den forestående efterårssamling, og hvilke forslag der først vil kunne behandles på forårssamlingen 2027.

 Formandskabet har lagt vægt på at stille alle partier lige, således at alle partier i udgangspunktet får samme antal forslag sat til behandling på efterårssamlingen pr. mandat.

Samtidig har Formandskabet givet de enkelte partier mulighed for selv at vælge, hvilke af deres forslag der skal behandles først, det vil sige på efterårssamlingen.

- Prioriteringer vil altid være en den af den opgave, vælgerne har betroet os: De penge, vi har i landskassen sætter grænser for, hvor mange initiativer vi kan tage på én gang. Administrationernes størrelse sætter grænser. På samme måde er der også grænser for, hvor mange forslag vi kan nå at behandle på én samling – eller for den sags skyld på ét år.

Vil tage forretningsordenen op

Naleraq-politikeren siger, at hun ikke kan rejse alle spørgsmålene direkte under efterårssamlingen.

Men formandskabets arbejde med Inatsisartuts forretningsorden giver ifølge hende en mulighed for at tage nogle af problemerne op.

Hendes parti har desuden fremsat forslag om nogle af de demokratiske udfordringer.

- Jeg kan bekræfte, at vores parti, Naleraq, har været ude og lave nogle forskellige forslag. Både beslutningsforslag, mig inklusiv, og forespørgselsdebatter, angående netop det emne, som bliver afvist. Det må man ikke diskutere.