Naaja H. Nathanielsen ser sejr i ny Grønlandsaftale, mens Qarsoq Høegh-Dam ser flere mangler
Selvom fundamentet er godt i den nye aftale mellem Grønland, Danmark og USA, er der fortsat meget at kæmpe for.
Det mener folketingsmedlem for oppositionspartiet Naleraq, Qarsoq Høegh-Dam.
- Man har gengivet noget, der eksisterer, uden at få noget reelt tilbage, siger Qarsoq Høegh-Dam.
Tirsdag underskrev formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), statsminister Mette Frederiksen og præsident Donald Trump den nye aftale om forsvaret af Grønland ved en ceremoni i FN-bygningen i New York.
Den bygger videre på den eksisterende aftale mellem Danmark og USA fra 1951, som blev opgraderet med Igaliku-aftalen i 2004, der gjorde Grønland til en formel part.
Aftalen sikrer større militær adgang til Grønland for USA. Samtidig slår den fast, at Grønland er et selvstændigt folk med ret til selvbestemmelse.
Den amerikanske præsident har gentagne gange gennem flere år sagt, at USA bør overtage Grønland.
Dagen efter underskriftceremonien i New York var der feststemning i Nuuk, hvor folk var stimlet sammen med flagrende Erfalasorput for at fejre Jens-Frederik Nielsens og Múte B. Egedes (IA) hjemkomst.
Både i Grønland og Danmark er der bred politisk opbakning til aftalen.
Der er dog ikke feststemning at spore hos Qarsoq Høegh-Dam.
- Hvorfor har man ikke sikret kapital? Sikret oprydning? Aftalen er et fundament, men man har ikke sikret det reelle og praktiske, og det er dér, problemstillingen ligger, fortsætter han.
Kompensation og amerikanske baser
Ifølge Naleraq-politikeren er det med aftalen første gang, at Grønland har fået et ord indført, så beslutninger ikke bliver truffet hen over hovedet på landet.
Derfor ærgrer det ham, at aftalen ikke sikrer, at Grønland får økonomisk kompensation for, at USA – i overensstemmelse med Grønland og Danmark – har mulighed for at have baser i landet.
- Gennem årtier har vi i Grønland drøftet spørgsmålet om kompensation. Hvis man (USA, red.) skal bruge Grønland, så skal vi kompenseres, for det er vores land, siger Qarsoq Høegh-Dam.
På nuværende tidspunkt har USA én base i landet: Pituffik Space Base.
USA betaler ikke grundleje for basen.
I den nye aftale er Narsarsuaq og Mestersvig angivet som fremtidige lokationer for mulige amerikanske baser.
- Man har sikret, at baser først skal godkendes af kalaallit, men til gengæld er det ikke sikret, hvad vi får ud af dem. Så man (Grønland, red.) bliver nødt til stadig at kæmpe med næb og klør for at få noget ud af det, fortsætter han.
KNR har forsøgt at få svar på, om naalakkersuisut på nuværende tidspunkt har modtaget en officiel henvendelse fra amerikansk side om åbning af baser. Det har ikke været muligt at få svar inden deadline.
Står et meget bedre sted
Spørger man folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit, Naaja H. Nathanielsen, er aftalen derimod ”en stor sejr til dialogen og diplomatiet”.
- Vi er mange, der er rigtig, rigtig lettede. Vi har været under et stort pres, så på den måde er der noget vægt, der bliver fjernet fra skuldrene nu, siger hun.
Det store pres er symboliseret i to værker på Naaja H. Nathanielsens kontor på Christiansborg, der forestiller det amerikanske flag i form af en perlehalskæde, der snører om kunstneren Lisbeth Karline Poulsens hals.
- Men det betyder ikke, at alt er løst, fortsætter Naaja H. Nathanielsen.
- Der er flere steder, hvor der skal konsulteres med amerikanerne og danskerne om de specifikke forhold, så det arbejde skal i gang.
- Derudover er verden desværre lige så urolig i dag. Alle problemer er ikke fjernet, men vi er i forhold til Grønland et meget bedre sted, siger hun.
Nye elementer i aftalen
Selvom aftalen bygger videre på den gamle forsvarsaftale, er der tilføjet en række nye punkter.
En af dem er, at grønlandske virksomheder får fortrinsret i kommercielle kontrakter i forbindelse med USA’s forsvarsområder. Tidligere skulle kontrakterne gå til grønlandske eller danske virksomheder.
Men også det punkt er Qarsoq Høegh-Dam kritisk over for.
- Selvom der står, at vi har førsteret, så er det ikke sikret i detaljer. Hvad hvis der eksempelvis ikke er nogen grønlandske selskaber, der udbyder tilstrækkeligt i amerikanske øjne? Hvordan klassificerer man et grønlandsk selskab og ikke et ’postboksselskab’ (et selskab uden reel fysisk drift eller aktivitet på adressen, red.)?, fortsætter han.
KNR har torsdag forelagt kritikken for naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede, men det har ikke været muligt at få en kommentar inden deadline.
Samtidige er der tilføjet to punkter, som to eksperter bed sig mærke i tidligere på ugen.
Aftalen fastslår, at investorer fra lande, der er medlemmer af NATO eller EU eller er NATO-partnere, kan investere i såkaldt ”særligt følsomme sektorer”. Investeringer fra andre lande skal godkendes gennem en investeringsscreeningslov.
Derudover forpligter Grønland sig med aftalen til at blive i NATO, hvis man udøver sin ret til selvbestemmelse.
Men det flugter allerede med naalakkersuisuts politik i dag, mener Naaja H. Nathanielsen.
- Aftalen holder sig inden for det, vi allerede har, og giver os flere beføjelser på områder, vi ikke havde beføjelser på før.
- USA har givet sig på områder, de ikke tidligere har givet sig på. Ligesom aftalen er en stor anerkendelse af NATO. Måske en anerkendelse, resten af verden har ventet på, som nu kommer med Grønlandsaftalen.
Har evnerne
Samtidig mener Naaja H. Nathanielsen, at naalakkersuisut kan bruge aftalen til at løfte andre områder, hvor man også ønsker udenrigspolitiske beføjelser.
- Det er nu fra Grønlands side bevist, at vi har evnerne til at sidde med ved bordet. Vi har noget at bringe med, og det momentum skal vi bruge i andre sammenhænge også.
- Vi har fået flere indrømmelser i forhold til anerkendelse som folk, som land og selvstyreloven, men også på miljøsiden og på kultur- og natursiden, som jeg ikke tror, at andre lande har fået med USA i deres aftaler, siger en glad Naaja H. Nathanielsen.
Aftalen skal behandles i Inatsisartut og Folketinget.
Du kan læse hele aftalen her.
