Aaja Chemnitz: Her er mine ønsker til en tredje forsvarsaftale
- Jeg har lavet et udkast til de ting, jeg synes er vigtige at få med i Delaftale 3, så vi får sat så fedt et grønlandsk fingeraftryk som muligt, fortæller folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA).
Det er tre år siden, at naalakkersuisut indgik en aftale med forsvarsministeriet om, at Grønland skal være inddraget i forhandlinger, der har med Arktis at gøre i kommende forsvarsforlig.
Siden har naalakkersuisut indgået to delaftaler i januar og oktober i år, som styrker Arktisk Kommando markant. Det er sket i forbindelse med det danske forsvarsforlig, som strækker sig fra 2024 til 2033.
KNR har også spurgt Arktisk Kommando, hvad de har af yderligere ønsker i en kommende aftale.
Her lyder det, at man det næste halve år ser på, hvordan man får indført de første to aftaler. Ellers er de overordnet tilfredse med de nuværende aftaler.
Aaja Chemnitz fortæller, at der på nuværende tidspunkt heller ikke er nogen planer om, at der skal indgås yderligere delaftaler.
- Men jeg er jo nødt til hele tiden at være et par skridt foran, selvom der ikke er sat en tidsplan for det. Vi har folketingsvalg seneste oktober næste år, og jeg håber, vi kan lave en Delaftale 3 inden da, siger hun.
Grønlandsk søværnsuddannelse
I den første aftale fra januar er det besluttet, at Arktisk Basisuddannelse skal udvides fra 22 til 30 pladser. Det ønsker Aaja Chemnitz at få hævet til 80.
Men står det til hende, skal der også oprettes en søværnsuddannelse, som også kan være med til at få flere grønlændere til at blive en del af Arktisk Kommando.
- Når vi har så stor en kystlinje, har vi også rigtig meget brug for, at vi har grønlændere, som er uddannet inden for søværnet, siger Aaja Chemnitz.
- Arktisk Basisuddannelse er IA's gamle idé, som jeg kom med for flere år siden. Jeg synes, at man skal ride videre på succeser. Det er vigtigt at udvide muligheden for de mange unge, som rigtig gerne vil have en basisuddannelse med mulighed for at uddanne sig videre.
Arktisk Basisuddannelse bliver koblet tættere på Arktis Kommando. Hvad vil du sige til det, at man stille og roligt er begyndt at lægge Arktisk Basisuddannelse mere ind i også et militært formål?
- Det er jo netop en beredskabsuddannelse, og det er jo det, der har været vigtigt for os, at det skal tilpasses til det grønlandske samfund, og de behov, der er i Grønland. Det er både at sikre noget disciplin, men også førstehjælp og andre konkrete redskaber, som man har brug for.
Aaja Chemnitz nævner særligt, at flere unge bruger uddannelsen til at videreuddanne sig inde for politiet eller lignende beredskaber, som er med til at passe på landet.
- Så jeg synes ikke, man skal se Forsvaret som krudt og kugler, eller Arktis Basisuddannelse som krudt og kugler, men i virkeligheden anerkende, at der er brug for, at flere af vores unge får en uddannelsesmulighed.
Nu stiller jeg det helt skarpt op: Kan du forstå, hvis der er nogen, som ser en søværnsuddannelse, en udvidelse af Arktisk Basisuddannelse og mulighed for værnepligt som en mere end militarisering af ungdommen i Grønland?
- Nej, det kan jeg ikke. Og jeg oplever sådan set, at de grønlandske unge har ret godt styr på, at det her er en uddannelsesmulighed, og at de også har sund fornuft og rådgiver sig med deres forældre.
- Uddannelsen giver nogle andre muligheder end rene boglige uddannelser. Det er godt at have alternativer, som kan give muligheder for at komme ind til brandvæsenet, politiet, SAR, eller hvad det nu er, man gerne vil.
Investeringer i havne - og forsvar
Hendes ønsker indeholder også finansieringer til udvidelse af havnene i Sisimiut, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat og Tasiilaq.
Aaja Chemnitz lægger ikke fingrene imellem, når hun taler om det behov, der er for investeringer i den grønlandske infrastruktur.
Her blev der indgået en rammeaftale mellem Naalakkersuisut og Danmark på 1,6 milliarder tidligere på året, som blandt andet skal gå til en lufthavn i Ittoqqortoormiit og en dybvandshavn i Qaqortoq.
Men det er langt fra nok, lyder det fra politikeren.
- 1,6 milliarder bliver hurtigt brugt på både en lufthavn og dybhavshavn. Så er der ikke voldsomt mange flere penge tilbage.
- Min oplevelse er, at Grønland er ved at knække over på midten, fordi der netop er nogle ret markante områder i Grønland, som vi virkelig overser, når det er, at vi gerne vil skabe udvikling.
Men hvis Grønland skal se flere store investeringer fra Danmark, så mener Aaja Chemnitz, at det haster. For efter et folketingsvalg, kan Danmark lukke kassen i.
- Ja, altså jeg har lavet et finansudspil, som både gælder for finansloven, men også alle de forhandlinger vi har gang i, og det er samlet set på 17 milliarder.
- Det kan jo lyde helt skørt i en grønlandsk kontekst, men det er bare netop sindssygt vigtigt at bruge det her lillebitte vindue, som er i gang med at lukke i.
