Tidligere naalakkersuisoq: Grønland skal med ind i EU hurtigst muligt
Han er ikke længere aktiv i grønlandsk politik. Men fra hans bopæl på Sjælland i Danmark følger tidligere naalakkersuisoq og formand for Demokraatit, Jens B. Frederiksen, alligevel tæt med i alt, hvad der sker herhjemme.
Ikke mindst den seneste tids massive pres fra præsident Trump har fået ham til at demonstrere og debattere aktivt til fordel for Grønland.
Og det førte for nyligt til, at den tidligere politiker på sociale medier har foreslået, at Grønland søger om lynoptagelse i EU.
- Man opruster rigtig meget i EU. Man vil gerne forsøge at gøre EU til en region, som kan klare sig selv. Og hvis Grønland bliver medlem igen, vil Grønland også være en del af den forsvarsparaply, som EU er fremadrettet, udover NATO, siger Jens B. Frederiksen til KNR.
Grønland blev automatisk trukket ind i EF, som EU hed tidligere, i 1973, da Danmark blev medlem. Efter hjemmestyrets indførelse valgte Grønland dog at trække sig ud i 1985.
Siden har der været et klart flertal blandt grønlandske politikere for at stå uden for EU. I stedet er Grønland blevet et såkaldt OLT-land (oversøiske lande og territorier med tilknytning til EU, red.) indgået en række samarbejdsaftaler med EU, blandt andet inden for fiskeri, uddannelse og råstoffer.
Frygt for at blive slugt af EU
Men efter Trumps gentagelser om at ville have kontrol med Grønland, er spørgsmålet om EU igen kommet på dagsordenen politisk.
På efterårssamlingen i Inatsisartut sidste år foreslog Justus Hansen fra Demokraatit, at naalakkersuisut laver en redegørelse om fordele og ulemper for et grønlandsk medlemskab af EU.
En meningsmåling fra januar 2025 viste da også, at et stort flertal ud af 497 repræsentativt udvalgte borgere i Grønland, bakker op om, at Grønland bliver medlem af EU. Meningsmålingen var lavet af Verian for Berlingske og Mediehuset Sermitsiaq.
Men flere partier er skeptiske over for forslaget. På efterårssamlingen pegede Siumut på, at EU er et kolossalt system af regler, direktiver og forordninger, som Grønland vil drukne i rent administrativt. Desuden vil Grønlands fiskeri vil blive en del af EUs samlet fiskeri med et medlemskab og betyde mindre selvbestemmelse og færre kvoter til fiskerne herhjemme.
- Hvis Grønland igen blev medlem af EU, ville fiskeriet i vores farvande atter i høj grad blive styret centralt fra EU, og de grønlandske fiskere ville på ny være afhængige af forhandlinger med EU for at få kvoter i Grønlands eget havområde, lød det fra Erik Jensen fra Siumut på efterårssamlingen.
IA påpeger, at grønlændere ikke er europæere og påpeger, at en forudsætning for et EU-medlemskab er, at grønlandsk sprog, identitet og kultur bliver respekteret. Men partier er åben for at se på fordelene, særligt økonomiske, ved en mulig genindmeldelse i EU.
Det samme gør Atassut, som foreslår en grundig informationskampagne om fordele og ulemper for Grønlands medlemskab af EU forud for en folkeafstemning, som bør holdes i 2027.
Naleraq anerkender, at EU er en vigtig samarbejdspartner, som støtter ikke, at Grønland bliver medlem af EU.
Jens B. Frederiksen medgiver, at der med sikkerhed også vil være ulemper ved et EU-medlemskab. Men det er værd at forsøge sig med forhandlinger, der sætter nogle konkrete krav til fordel for Grønland, for eksempel inden for fiskeriet, før landet eventuel bliver medlem af EU.
- Tiden er gunstig til, at Grønland vil kunne få forhandle nogle rigtig gode særaftaler på plads, lidt ligesom Danmark i mange år havde fire forbehold i forhold til EU, siger han.
EU kan være omvej til selvstændighed
Flere partier påpeger også, at get EU-medlemskab vil medføre et stort skridt væk fra vejen til selvstændighed.
Men det er Jens B. Frederiksen ikke enig i. Han har aldrig været store tilhænger af et selvstændigt Grønland, men ønsker i stedet frem for alt et Grønland med en selvbåren økonomi.
Men EU kan sagtens være en anden vej mod et selvstændighedt Grønland, siger han.
- Jeg kan ikke se, at der skulle være en forskel på at være medlem eller ikke medlem af EU. Jeg tror faktisk, at en selvstændighedsproces vil være nemmere, når man er i EU. Det gør, at man er i nogle alliancer og kan gøre nogle ting. Et EU-medlemskab er ikke nødvendigvis afhængigt af et tilhørsforhold til kongeriget Danmark, siger Jens B. Frederiksen.
På efterårssamlingen i 2025 valgte Justus Hansen fra Demokraatit at trække forslaget tilbage efter debatten. Der er således ikke igangsat en redegørelse om fordele eller ulemper ved Grønlands medlemskab af EU.
