Trumps olieudmelding vækker vrede i Ittoqqortoormiit
- Hello, Greenland!
Sådan lød teksten til et billede, som USA's præsident, Donald Trump, offentliggjorde på sit sociale medie Truth Social natten til onsdag. På billedet ser præsidenten ud over det, der ligner en grønlandsk by.
Få timer senere fulgte han op med en udmelding om, at der snart vil blive sat gang i omfattende efterforskning af olie, gas og mineraler i Grønland.
- Der gøres nu klar til omfattende efterforskning af olie, gas og mineraler i vores nye og smukke Grønland! skrev Trump og hævdede, at Grønland rummer mere lettilgængelig olie end næsten noget andet land i verden.
I byen Ittoqqortoormiit, der ligger tæt på de områder i Østgrønland, hvor der er planer om olieefterforskning, vækker udmeldingen bekymring.
Her frygter lokalbefolkningen, at amerikanske ambitioner vil få konsekvenser for både byens indbyggere og den sårbare natur, som deres levebrød afhænger af.
- Ligesom alle andre steder i Grønland er man jo ængstelig, hver gang Donald Trump siger noget om Grønland, siger den lokale jagtbetjent og tidligere borgmester i Ittoqqortoormiit, Erling Madsen.
Ifølge Erling Madsen sidder nogle tilbage med en følelse af, at naalakkersuisut har solgt byen væk.
Frygter for naturen og fangernes levebrød
Det er især udsigten til olieefterforskning og eventuel senere udvinding i Nunap Qeqqa, der vækker modstand.
Området indgår i fangernes og fritidsjægernes jagtområder, hvor de blandt andet går på jagt efter moskusokser. Området er også miljømæssigt sårbart og har stor betydning for fuglelivet, fortæller Erling Madsen.
Han frygter især konsekvenserne, hvis olieefterforskningen kræver indsejling af store skibe og omfattende aktivitet i området.
Bekymringen var allerede tydelig i juni, da muligheden for olieudvinding blev diskuteret. Dengang blev der afholdt borgermøder og demonstrationer i Ittoqqortoormiit og flere andre grønlandske byer.
Ifølge Erling Madsen er modstanden ikke blevet mindre.
- Hvis naalakkersuisut siger god for efterforskning og eventuelt senere udvinding, efter at de miljømæssige forhold er blevet undersøgt grundigt, så det ikke skader Ittoqqortoormiit, må vi tage den derfra, siger han.
'Vi vil ikke være skjold for amerikanerne'
Også Hans Brønlund, formand for lokaludvalget i Ittoqqortoormiit, reagerer med vrede på Trumps seneste udmelding.
- Jeg vågnede i morges og så det. Jeg tænkte: Hvor dum kan han være? Han har lige skrevet under på forsvarsaftalen, siger han.
Brønlund håber, at den nye forsvarsaftale mellem Grønland, Danmark og USA vil føre til større respekt for lokalbefolkningen.
Men Trumps udmelding får ham til at tvivle på, om det bliver tilfældet.
- Det er lige det. Vi ved, hvordan han tænker om loven derovre, siger han og griner nervøst.
Brønlund er især bekymret over planerne om en øget amerikansk militær tilstedeværelse ved Mestersvig, der ligger i nationalparken i Nordøstgrønland.
Han mener, at den planlagte lufthavn ved Ittoqqortoormiit, som også civile vil kunne benytte, bør være tilstrækkelig til at dække regionens forsvarsbehov.
- Vi vil ikke have amerikanere her ved Ittoqqortoormiit. Vi vil ikke være skjold for deres land, siger han og henviser til Trump-administrationens planer om at opføre et missilskjold.
Han frygter, at øget militær aktivitet vil forstyrre narhvaler og isbjørne og dermed også påvirke fangernes muligheder for at leve af jagten. Narhvalerne bevæger sig gennem fjordene omkring byen, mens Mestersvig ligger i nationalparken.
For Brønlund hænger frygten for en øget militær tilstedeværelse tæt sammen med frygten for øget råstofudvinding.
- Hvis han (Donald Trump, red.) begynder at etablere en base ved Mestersvig, kan han måske også begynde at tænke på at grave efter mineraler og olie, siger Hans Brønlund.
Trump-allieret olieselskab vil bore i Grønland
Trumps udmelding kommer samtidig med, at det amerikanske selskab Greenland Energy undersøger mulighederne for olieefterforskning i Nunap Qeqqa.
Gennem sin samarbejdspartner 80 Mile har Greenland Energy tre licenser til at foretage efterforskningsboringer i området.
Selskabet mangler dog fortsat de nødvendige godkendelser, før det kan gå videre med boringerne, som det håber at påbegynde næste år.
Selskabets ledelse har længe fremhævet potentialet i området og anslået, at undergrunden ved Nunap Qeqqa kan rumme op til 13 milliarder tønder olie. Det er dog potentielle ressourcer, og eksperter har peget på, at det kan være vanskeligt at udvinde olien rentabelt.
Som Erling Madsen siger med et grin:
- Hvis der eventuelt skal udvindes olie, gas, mineraler, og hvad ved jeg, så er han (Donald Trump, red.) nok død til den tid.
Grønland har siden 2021 haft et forbud mod at udstede nye olielicenser. Men Greenland Energy har tre gamle licenser gennem sin samarbejdspartner 80 Mile.
Aktierne i Greenland Energy steg omkring 75-78 procent den 14. oktober efter Trumps udmelding.
For lokalbefolkningen i Ittoqqortoormiit er det imidlertid ikke udsigten til økonomiske gevinster, der fylder. Indbyggerne har længe været imod projektet og har demonstreret mod olieselskabet.
Hans Brønlund fortæller, at Greenland Energys bestyrelsesformand, Larry Swets Jr., efter planen vil besøge Grønland med sin familie senere på måneden. Swets skriver selv til KNR, at han skal derhen for at 'lære mere' om byen.
Besøget har fået Brønlund til at overveje at arrangere en demonstration. Han joker med, at han vil købe så mange æg i butikken, som han kan, og kaste dem efter den Trump-venlige amerikanske erhvervsmand.
Bekymringen over udviklingen og manglen på information har også fået Brønlund til at reagere politisk.
I går aftes sendte han et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen, formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, og borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq S. Olsen.
I brevet kræver han, at lokalbefolkningen bliver inddraget i beslutningerne om regionens fremtid, og at myndighederne giver klare svar på, hvad der skal ske med området.
- Det kan ikke være rigtigt, at I sidder i København og Nuuk og tager så store beslutninger hen over hovedet på os. Det er os, der bor her, og det er vores hverdag, vores natur og vores fremtid, det handler om, skriver han.
Han henviser samtidig til forsvarsaftalens formuleringer om respekt for lokalbefolkningen og beskyttelse af Grønlands natur og levevis.
