Podcast: Frihedstrang i stormagternes skygge
Bevæbnet med bannere og Erfalasorput gik flere hundrede demonstranter 15. marts i år gennem Nuuks gader. Mens demonstranterne bevægede sig fra Amisut-skulpturen i centrum og ned mod det amerikanske konsulat sendte de et budskab til verden, der ikke var til at misforstå: Grønland tilhører det grønlandske folk. Det er os, der bestemmer landets fremtid.
Ifølge Sara Olsvig, international forperson for ICC (Inuit Circumpolar Council) og nyudklækket ph.d. i arktiske studier, er der ikke tvivl om, at Grønlands selvbestemmelse er under pres.
- USA har store strategiske interesser i Grønland. Det betyder, at vores ret til selvbestemmelse altid vil være forbundet med en risiko. Hvis vi bevæger os for tæt på Rusland eller Kina, risikerer vi, at amerikanerne reagerer og strammer grebet, siger hun i podcasten Viden fra verdens ende.
Grønland handler som en stat – uden at være det
I sin ph.d.-afhandling, som Sara Olsvig netop har forsvaret, undersøger hun blandt andet, hvordan Grønland agerer på den internationale scene. Konklusionen er klar: Grønland opfører sig i stigende grad som en selvstændig stat, selvom man formelt stadig er en del af det danske kongerige.
- Selvstyreloven siger, at Danmark står for forsvars- og sikkerhedspolitikken, og den danske grundlov siger, at det kun er Danmark, der kan lede udenrigspolitikken, men i praksis er billedet langt mere mudret. Grønland har for længst udvidet sit handlerum, siger Sara Olsvig og kommer med et eksempel.
- Tag beslutningen i 1982 om at melde sig ud af EF (red. i dag EU). Det er ikke normalt, at et ikke-suverænt land kan tage så store beslutninger selv.
Hun peger også på, at naalakkersuisut i dag holder møder med andre regeringer uden dansk deltagelse, og at Grønland har sine egne repræsentationer rundt om i verden. Noget, der normalt er kendetegnende for egentlige stater.
USA svinger taktstokken
Selv om Grønland har tilkæmpet sig større handlefrihed, er det stadig i vid udstrækning USA, der svinger taktstokken i verdenspolitikken. Det gælder også i forhold til Grønland.
Sara Olsvig nævner sagen om Kangilinnguit (Grønnedal), hvor et kinesisk selskab ønskede at overtage forsvarets gamle base, som et eksempel.
- Det blev aldrig til noget, fordi USA satte foden ned, selvom både Danmark og Grønland faktisk var åbne for idéen om at bruge den gamle base til noget alternativt, siger hun.
Mens amerikanerne begrænsede Grønlands selvbestemmelse i forhold til Kangilinnguit, findes der også eksempler, hvor interesse fra USA har været en fordel. Det så man, da Kina meldte sig på banen som mulig entreprenør og investor i lufthavnsbyggeriet.
- Amerikanerne ønskede ikke kinesisk involvering. De luftede ideen om selv at investere i projektet. Det bidrog til, at Danmark trådte til med statslige midler og en lånegaranti. En løsning, der betød, at Grønland kunne følge sin plan og bygge de nye lufthavne. Lufthavnene er derfor et klart eksempel på, at hvad der i Grønland anses for at være et internt anliggende, automatisk påvirker både Grønland og Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik, siger Sara Olsvig.
En ny usikkerhed
Ifølge Sara Olsvig har grønlandske politikere og embedsmænd i årtier skulle udføre en krævende balanceakt mellem Danmark og USA, der ofte har ført til større selvbestemmelse for Grønland. Noget har dog ændret sig, efter USA's præsident har luftet ideen om at overtage Grønland med magt
- Vi har længe været vant til at balancere vores egne interesser med amerikanernes, men nu ved vi ikke længere, hvor langt USA vil gå. Der er en reel bekymring for, at folkeretten ikke længere står øverst for USA, siger Sara Olsvig, der dog mener, det er meget usandsynligt, USA stopper med at opretholde et forhold til Grønland, der baserer sig på international lov og ret.
- Skulle det ske, har vi gennem året set, at mange stater stiller sig bag Grønland og kræver, at international lov og ret opretholdes. Der er derfor fortsat kampe at kæmpe for Grønland, og det er at sikre, at multilaterale aftaler og international ret fremmes og opretholdes, siger hun.
Du kan høre Sara Olsvig fortælle mere om sin forskning og Grønlands rolle i verdenspolitikken i podcastserien Viden fra verdens ende, som ligger på KNR’s hjemmeside og i din foretrukne podcastapp.
Serien er støttet af Carlsbergfondet og produceret på både grønlandsk og dansk.
