Det bliver spået til at blive lidt af en valggyser, når folketingsvalget løber af stablen i dag tirsdag. 

Meningsmålinger i Danmark viser, at det ser ud til at blive et tæt løb mellem rød og blå blok, der lige nu står nogenlunde lige. Som det ser ud nu, har ingen af dem flertal alene.

Derfor kan de nordatlantiske mandater gå hen og blive afgørende i spørgsmålet, om Danmark får en blå eller rød regering. Sådan lyder det fra Mette Marie Stæhr Harder, der forsker i, hvordan Grønland er repræsenteret i Folketinget, og hvilken betydning de nordatlantiske mandater har.

- Det er netop også, hvad der er sket ved de seneste valg, hvor vi har talt om, at de nordatlantiske mandater kunne gå hen og blive rigtig vigtige, fordi valget i Danmark kunne ende helt tæt, siger Mette Marie Stæhr Harder, der er adjunkt på det juridiske fakultet på Københavns Universitet.

Kan det være rigtigt?

Herhjemme er der 27 håbefulde kandidater at finde på stemmesedlerne i morgen. Selvom flere af partierne har venskabspartier i Folketinget, har ingen af dem ville løfte sløret for, hvem de vil pege på som Danmarks næste statsminister.

Inuit Ataqatigiit og Naleraq kan dog blive enige om én ting: det vil være svært at støtte en regering, som Dansk Folkeparti lægger mandater til.

Samtidig har det scenarie, at de nordatlantiske mandater kan få en afgørende betydning, vakt kritik gennem tiden blandt de danske politikere.

- Det er næsten blevet et ritual, når det ser ud til, at det danske valg bliver tæt, så bliver der sendt en journalist til Nuuk eller Tórshavn, som kan rapportere hjem om, hvorvidt det kan være rigtigt, at man skal afgøre valget i Danmark, siger Mette Marie Stæhr Harder.

Alligevel er der en udvikling i gang, bemærker forskeren, da partierne i Danmark igennem de senere år er blevet mere positivt indstillet over for den indflydelse, de nordatlantiske mandater kan have.

- Dels fordi, at Danmark er blevet mere obs på Grønlands eksistens, og hvor vigtig den er, men måske også fordi, at man har haft denne her dans så mange gange nu, siger Mette Marie Stæhr Harder og fortsætter:

- Men typisk er det den politiske side, der står til at miste magten, der er kritiske, og dem, som får flertal med de nordatlantiske mandater synes, at det er helt okay.

Skepsis om mandater

Spørger man Mette Marie Stæhr Harder, har de nordatlantiske mandater en tvetydig rolle i Folketinget, hvor der netop kan blive set skævt til, hvis de blander sig i indenrigspolitiske emner. 

- Det kan være ekskluderende, at man først skal forklare, hvorfor man overhovedet har lov at være med, og først derefter få lov at forklare, hvorfor det er vigtigt, at man er med, siger hun.

I Grønland og Færøerne er de nordatlantiske mandaters indflydelse også flittigt debatteret. 

Flere af politikerne har gennem tiden selv afstået fra at blande sig i indenrigspolitiske spørgsmål. Samtidig kan man spørge, hvad ‘indenrigspolitiske’ spørgsmål overhovedet er, siger Mette Marie Stæhr Harder.

Det skyldes, at Danmark fortsat har ansvaret for 30 områder i Grønland. Derfor kan flere af de spørgsmål, der kendetegnes som indenrigspolitisk også vedrøre Grønland, og det mudrer spørgsmålet, fortsætter forskeren.

Flere grønlandske og færøske kandidater rejser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet skal have repræsentanter i Folketinget.

Særligt Naleraq har gennem tiden udvist skepsis over for at sende grønlandske politikere afsted. Og fra naalakkersuisoq Naaja Nathanielsen (IA), der stiller op til Folketinget, lyder der også tvivlsomme røster. I stedet har hun fremsat idéen om, hvorvidt der skal oprettes et såkaldt Kongerigeråd.

- Jeg er ikke sikker på, at vi skal blive ved med at sende mandater til det danske Folketing. Det er en debat, jeg rigtig gerne vil tage, har hun udtalt i en video på Facebook.