Flere partier vil have soldater uden for byerne

Den militære oprustning skal ikke foregå hovedsageligt i Nuuk. Flere partier vil se på at sprede forsvarets tilstedeværelse mere ud til Kangerlussuaq og Narsarsuaq.
Tilbage i oktober kaldte Aki-Matilda Høegh-Dam (N) det for 'decideret livsfarligt', da naalakkersuisut indgik en aftale med Danmark om at oprette et nyt hovedkvarter til Arktis Kommando i Nuuk. Foto © : Johasinnguaq Olsen
Skrevet af Markus Valentin
28. april 2026 07:30

Torsdag fremlagde Múte B. Egede (IA), naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Råstoffer, den udenrigspolitiske redegørelse for 2024-2025.

I den forbindelse var politikerne samlet til debat i Inatsisartut.

Her kom flere partier ind på den militære oprustning, som særligt har fundet sted som følge af den amerikanske præsident Donald Trumps trusler om at overtage landet.

Særligt det, at der er kommet flere soldater i bybilledet, blev drøftet vidt.

Efter indgåelsen af delaftale 2 til det danske forsvarsforlig i oktober startede en heftig debat. 

Det skyldtes, at Arktisk Kommando skal have et nyt hovedkvarter i Nuuk, samt at der skal laves en ny orlorgskaj til fregatter.

Men Naleraq ønsker tværtimod at flytte soldaterne væk fra beboede områder og hen til de tidligere militære baser rundt om på kysten.

Da partiernes udenrigsordførerer gik på talerstolen, havde flere nærmet sig Naleraqs politik.

Tiltag i Delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten

  • Danmark investerer 27,4 milliarder kroner i forsvaret af Arktis og Nordatlanten. Nogle af tiltagende fremgår herunder.
  • Der skal etableres et nordatlantisk søkabel mellem Grønland og Danmark.
  • Konkret bliver der brugt 2,1 milliarder kroner på droneområdet til bekæmpelse og overvågning.
  • Nye droner skal styrke evnen til at danne et "situationsbillede", når der sker hændelser, hvor Forsvaret støtter lokale myndigheder på Færøerne og i Grønland.
  • Dertil skal der anskaffes to yderligere arktiske skibe og maritime patruljefly.
  • Der skal oprettes et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk.
  • En ny og specialiseret Arktis-enhed oprettes og bliver forankret under Arktisk Kommando.
Kilde: Ritzau/Forsvarsministeriet

Nuuk er første angrebsmål

Årsagen, til at der særligt er soldater i Nuuk, er, at hovedstaden vil være første mål i tilfælde af krig.

Det fortalte tidligere naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (løsgænger) under debatten.

- Borgerne her vil uanset hvad føle sig truet her i Nuuk. At vi har forsvaret her er den bedste og hurtigste reaktion, hvis der sker noget såsom brud på nettet, sagde hun.

- Man kan ikke minimere, hvor stor en trussel, der har været.

Vivian Motzfeldt (løsgænger) stod ved beslutningen om at øge Arktisk Kommandos tilstedeværelse i Nuuk som aftalt i Delaftale 2, da hun tog ordet under debatten i Inatsisartut i torsdags. Foto © : KNR / Markus Valentin

Generalmajor Søren Andersen, chef for Arktisk Kommando, har afvist kritikken fra Naleraq om, at de nye tiltag bruger befolkningen som 'menneskelige skjolde', som Aki-Matilda Høegh-Dam (N) har udtalt.

- Jeg deler ikke helt den opfattelse, fortalte han og uddybede:

- Når vi kigger på, hvad Rusland anser for militære mål, så er det jo alt fra regeringsbygninger, hospitaler, skoler, en kaj og lufthavne. Det er simpelthen alt, der kan påvirke en befolkning - og selvfølgelig også militære installationer.


Lignende fortalte Justus Hansen på vegne af Demokraatit sidste torsdag.

- Jeg forstår ikke utrygheden. Man har altid haft soldater, hvor beslutninger bliver taget. Særligt da vi i Inatsisartut og naalakkersuisut er her i Nuuk, vil der være soldater.

Ikke mere militær i Nuuk

Siumut har ikke udtalt, at Arktisk Kommando skal flyttes ud af Nuuk. 

Tilgengæld mener de nu, at fremtidig militær oprustning skal foregår andre steder i landet væk fra mere beboede områder.

- I Siumut mener vi, at der under ingen omstændigheder bør ske yderligere udvidelse af militære aktiviteter i Nuuk, og at fremtidige militære initiativer bør placeres i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, sagde Erik Jensen (S) torsdag i Inatsisartut.

- Vi skal ikke kun tænke på borgerne i Nuuk, men på at forsvare hele vores land. Vi sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor man kun vil forsvare Nuuk-borgerne.

Formanden for Atassut, Aqqalu C. Jerimiassen, vil også se på, om det giver mening at få mere af den militære tilstedeværelse til at foregå i Kangerlussuaq og Narsarsuaq i stedet for Nuuk. Foto © : KNR / Henriette Simonsen

Aqqalu C. Jerimiassen (A) mener, at der skal startes en dialog i rigsfællesskabet om, hvorvidt det giver mening i højere grad at placere militærets tilstedeværelse i eksempelvis Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

- Hvis borgerne i Nuuk begynder at føle sig mindre trygge, må vi lytte og handle.

Vi skal lytte til kysten

For øjeblikket foregår der forhandlinger mellem USA og Grønland i Washington D.C.

Her er det efterfølgende kommet frem, at det amerikanske militær er interesseret i muligheden for at større tilstedeværelse tre forskellige steder i landet. 

Men der er kun kommet navn på to steder: Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

Pipaluk Lynge (IA) er formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg. Hun fortalte under debatten, at det endnu ikke vides, om det amerikanske militær vil åbne op for mindre bygder.

Men alene tvivlen gør, at politikerne skal lytte mere til de lokale rundt på kysten.

- Vi skal lytte til de lokale i forbindelse med de amerikanske soldater og ønsker om militærområder, fortalte Pipaluk Lynge.

- Vi er et langstrakt land. Derfor skal vi have en ordentlig dialog og medinddragelse af borgerne langs kysten.

Demokraatit er også åbne for at se på, hvorvidt den militære tilstedeværelse i højere grad også kommer til at brede sig ud til kysten.

- Jeg ved selv, at andre dele af befolkningen vil føle sig mere trygge, hvis der var soldater andre steder end Nuuk, sagde Justus Hansen.