Flere partier vil have millionlønninger til tidligere politikere til debat

Udbetalingen af eftervederlager til tidligere medlemmer af Inatsisartut vurderes forskelligt af Demokraatit, Inuit Ataqatigiit og Naleraq.
Demokraatit, IA og Naleraq ser forskelligt på ordningen med eftervederlag. Foto © : KNR
22. maj 2025 16:00

Selvom politikere ikke bliver genvalgt efter et valg, har de stadig ret til at få løn. Sådan lyder loven.

På vegne af Demokraatit mener Margrethe Thårup Andersen, at ordningen med eftervederlag bør tages op til ny debat.

– Ordningen bør debatteres igen, da vi som politikere har forskellige udgangspunkter. Det er vigtigt, at vores situatione bliver diskuteret på ny, siger hun.

Eftervederlag til politikere har været en tradition her i landet siden 2003.

Mandag kunne KNR fortælle, at 18 tidligere medlemmer af Inatsisartut får eftervederlag for samlet 3,6 millioner kroner. De blev nemlig ikke genvalgt til Inatsisartut ved valget i marts.

Men for Demokraatit er diskussionen ikke ny. Allerede i den tidligere valgperiode foreslog Demokraatit, at ordningen bør komme på den politiske dagsorden igen.

Eftervederlag er urimelige

Også Naleraqs formand Pele Broberg mener, at debatten er tiltrængt.

– I dag hører vi mange flotte ord om selvstændighed og om, hvordan grønlændere skal udvikle sig. Men det bliver ikke fulgt op med handling. Derfor synes jeg ikke, at det er rimeligt, at man modtager løn som medlem af Inatsisartut – og heller ikke, når man ikke længere sidder der, siger han.

Ser man på lovgivningen har både medlemmer af Inatsisartut og naalakkersuisut ret til fratrædelsesgodtgørelse.

Lige nu får seks tidligere naalakkersuisut eftervederlag efter valget i marts. Det viser en aktindsigt, som KNR har søgt.

Spørger man den tidligere naalakkersuisoq og formand for Inatsisartut, Mimi Karlsen fra Inuit Ataqatigiit, er det på sin plads, at tidligere politikere fortsat får løn.

– Selvfølgelig kunne man bruge de tre millioner kroner på noget andet som børn, familier, unge og ældre. Det ved vi godt. Men ligesom i alle andre virksomheder, bør der også være en form for sikring i Inatsisartut, når man fratræder, siger hun.

Ligesom en opsigelse

Ifølge Mimi Karlsen kan det nemlig sammenlignes med en opsigelse, når en politiker ikke bliver genvalgt efter et valg.

– Hvis man selv vælger at forlade sit job, skal man normalt varsle det tre måneder i forvejen. Det kan man ikke i Inatsisartut, hvor der til enhver tid kan blive udskrevet valg. Derfor kan medlemmer pludselig stå uden arbejde, hvis de ikke bliver genvalgt, siger hun.

Så længe får tidligere medlemmer af Inatsisartut eftervederlag

  • Doris Jakobsen Jensen (S) og Peter Olsen (IA) får eftervederlag i 12 måneder.
  • Mikivsuk Thomassen (IA) får eftervederlag i 10,5 måneder.
  • Jess Svane (S) får eftervederlag i 8 måneder og 10 dage.
  • Mala Høy Kúko (S), Karl Tobiassen (S), Kristian Jeremiassen (IA), Knud Mathiassen (N) og Eqaluk Høegh (IA) får eftervederlag i 6 måneder.
  • Hans Peter Poulsen (S) og Kalistat Lund (IA) får eftervederlag i 3 måneder.

Demokraatits Margrethe Thårup Andersen er enig i, at det kan sammenlignes med en opsigelse fra et arbejde.

– Medlemmer af Inatsisartut har forskellige baggrunde og stillinger. Når folk mister deres job, har de ofte visse rettigheder som eksempelvis at modtage løn efter en opsigelse, siger hun.