Flåden i Arktis skal opgraderes. Men hvordan?
Svendborg Værft A/S, 1991, står der på et grønt kobberskilt på dækket på inspektionsskibet Vædderen.
Det 34 år gamle skib er et af de i alt fire skibe, der patruljerer farvandene og langs kysterne i Grønland og Færøerne.
Den tid er dog snart ovre, for skibet skal – sammen med de andre tre – på pension.
- Det er et skib, der har sejlet i mange år, og som selvfølgelig bliver slidt, siger elektroofficer Alexander, der har sejlet med på Vædderen i samlet et år.
Som en del af teknisk divission går han til dagligt blandt andet rundt på skibet og nede i maskinrummene med sin lommelygte og har ansvaret for, at alt virker, som det skal.
- Mange af vores systemer er af ældre dato. Der er mange reservedele, der ikke bliver produceret på samme måde længere og skal fremstilles specielt, siger han.
Siden efteråret har den danske regering sammen med naalakkersuisut og det færøske Landsstyre forhandlet om, hvilke opgaver Forsvaret skal varetage i Arktis og Nordatlanten fremover.
Herunder hvilke skibe der skal indgå i den nye flådeplan, der skal være med til at opgradere Søværnet.
Første delaftale for forsvaret i Arktis og Nordatlanten blev præsenteret 27. januar i år. Her lød det fra politikerne, at man blandt andet var blevet enige om at købe tre nye arktiske skibe, som altså skal erstatte de snart 40 år gamle skibe i Thetisklassen, der sejler her nu.
- Vi er også bevidst om, at den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig, og det må vi tage højde for, lød det fra naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning, Vivian Motzfeldt (S) på et pressemøde, hvor delaftalen blev præsenteret.
- For mig har det været en stor prioritet med anskaffelsen af nye arktiske skibe. Jeg ved, hvilken stor rolle de spiller. De betyder meget for den enkelte grønlænders sikkerhed, sagde hun.
Større investeringer i sigte
Men delaftalen er kun toppen af isbjerget. Kapitel to af Forsvarsaftalen – inklusive flådeplanen for Arktis – skal efter planen ligge klar inden sommerferien.
Hvad der helt konkret vil komme til at stå i den – og hvilke krav, som naalakkersuisut har til planen – ved vi endnu ikke.
I starten af året nævnte Vivian Motzfeldt (S) dog, at tre skibe ikke var nok, og for nyligt udtalte hun til KNR, at sikkerheden herhjemme i høj grad afhænger af bedre overvågning af de enorme områder omkring Grønland – især i øst og nordøst.
- I januar afsluttede vi første del af den nye forsvarsaftale med Danmark, og vi står nu over for den næste del til sommer med større implementering. Den skal sikre øget overvågning i områder, der hidtil har været uden tilstrækkelig kontrol, sagde naalakkersuisoq for Udenrigsanliggende og Forskning.
- Det handler ikke kun om skibe, men også om satellitter og droner. Vi taler om kapaciteter, som kan identificere og reagere hurtigere på hændelser, så vi med det samme kan forstå, hvad der sker, sagde hun.
I første delaftale af forsvarsaftalen for Arktis står der også, at overvågningen af Grønland skal øges med flere satelitter, jordbaseret radarer og langtrækkende droner. Droner der "lejlighedsvis" skal have hjemsted i Kangerlussuaq.
Planerne for flåden og de nye skibe er noget, som elektroofficeren på inspektionsskibet Vædderen synes bliver spændende at følge med i. Selvom han nyder at sejle med Vædderen.
- Mange af os mennesker er jo vanedyr. Men jeg er ikke i tvivl om, at det også bliver nogle fede skibe, siger Alexander og fortsætter:
- At komme ud på nye skibe bliver en fornøjelse.
