Fire områder skal under lup i historisk udredning

Adoptioner, juridisk faderløse, skole og sprog samt tvangsflytninger og arbejdsforhold er i fokus i den historiske udredning mellem Grønland og Danmark.
Daniel Thorleifsen (tv.) og Tenna Jensen (th.) er forskningsledere på den historiske udredning. Foto © : Emil Stach
30. september 2026 10:25

Forskningslederne bag den historiske udredning, Tenna Jensen og Daniel Thorleifsen, løfter nu sløret for, hvad den historiske udredning mellem Grønland og Danmark skal dykke ned i.

Fire forskningsprojekter skal undersøge adoptioner af grønlandske børn, juridisk faderløse, skole og sprog samt befolkningsflytninger og arbejdsforhold i Grønland.

Det skriver holdet bag den historiske udredning i en pressemeddelelse.

- Vi begynder med fire vigtige projekter, der hver især belyser konkrete beslutninger og deres konsekvenser.

- Samtidig kan de hjælpe os med at forstå sammenhænge på tværs af perioden – for eksempel mellem skole, bosætning, arbejde og menneskers muligheder for at forme deres eget liv, udtaler Tenna Jensen i pressemeddelelsen.

Fire forskningsprojekter

  • Adoptioner
    Undersøger adoptioner af grønlandske børn, især i perioden 1945–1980, og deres betydning for adopterede, familier og andre berørte.

  • Juridisk faderløse
    Undersøger retsstillingen for børn født uden for ægteskab og de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. At være juridisk faderløs betyder, at der ikke er registreret eller anerkendt en far i lovens forstand. I Grønland var der ikke faderskabsforpligtelse for børn født uden for ægteskab før 1974, hvor loven blev ændret i hele landet. Dermed havde børnene ikke krav på at vide, hvem deres far var, og de havde heller ikke arveret.

  • Skole, sprog og identitet
    Ser på ændringer i skolesystemet, dansk som undervisningssprog og grønlandske børns skoleophold i Danmark samt betydningen for sprog og identitet.

  • Bosætning, erhverv og infrastruktur
    Undersøger nedlukninger af bosteder, befolkningsflytninger og arbejdsforhold efter Anden Verdenskrig samt konsekvenserne for mennesker og samfund.


Projekterne skal samtidig have fokus på at inddrage borgerne, fremgår det af pressemeddelelsen.

- Historiske dokumenter kan fortælle os, hvad der blev besluttet. Menneskers beretninger kan vise, hvordan beslutningerne blev oplevet og fik betydning i hverdagen. Begge dele er nødvendige i dette følsomme arbejde, og derfor bliver borgerinddragelse afgørende for hele projektet, udtaler Daniel Thorleifsen.

Fire år undervejs

Det er over fire år siden, at naalakkersuisut og den danske regering besluttede at iværksætte den historiske udredning, som skal undersøge mørke kapitler i historien fra Anden Verdenskrig og frem til i dag.

Det skete kort tid efter, at DR afdækkede historien, der senere blev kendt som spiralskandalen.

Kommissoriet, som fastlægger og afgrænser opgaven, blev aftalt i 2023, og året efter blev forskningslederne udpeget.

I 2025 blev forskningsledelsen ansat, og i februar året efter blev en projektplan afleveret. Ifølge pressemeddelelsen nåede projektplanen ikke at blive forelagt for følgegruppen på grund af det danske valg.


Efterfølgende blev forskningsledelsen bedt om at revidere planen. Det skete blandt andet på baggrund af nye oplysninger om forskningsbudgettet og regeringsgrundlaget for den danske regering, fremgår det af pressemeddelelsen.

Udredningen er forankret på Ilisimatusarfik og gennemføres med fagpersoner fra blandt andet Grønland og Danmark.

Forskningslederne har arbejdet sammen med en faggruppe af eksperter om at definere udredningens delprojekter.