Debat: Skal lokale blive del af ny beredskabsstyrke?
I modsætning til Nunavut har Grønland ikke et etableret civilt beredskab.
Naalakkersuisut er i gang med at se på flere løsninger.
Arktisk Kommando overvejer en reserveordning af færdiguddannede unge fra Arktisk Kommando, som kan minde om et dansk hjemmeværn.
Samtidig er der tale om oprettelsen af Greenland Rangers med inspiration fra Canadian Rangers.
Sidste uge bød Napa nuummiut velkommen til debat om emnet i forsamlingshuset.
Her fortalte Iddimanngiiu Jensen Bianco (IA), naalakkersuisoq for beredskab, at naalakkersuisut har fokus på oprettelsen af et civilt beredskab.
- Det er et problem, vi har haft fokus på de seneste år. Det er et område, som er i udvikling, og hvor vi også ser på andre lande. Det er meget interessant for naalakkersuisut at se på området, sagde naalakkersuisoq.
Erfaringer fra Nunavut
I grønland er det politiet, som sidder med ansvaret for at igangsætte SAR-operationer.
Ud over de velkendte folk fra Air Greenlands SAR-beredskab, så eksisterer der frivillige redningsfolk i Qamutit SAR i Nuuk.
Dog eksisterer der ikke en organiseret frivillig styrke rundt omkring på kysten - men det gør der i Nunavut.
Calvin Pedersen er tredje generation i hans familie, der arbejder som Canadian Ranger i Nunavut.
Han fortæller, at det ikke længere er det canadiske politi, som leder SAR-operationerne.
Derimod er det frivillige i Nunavut Emergency Management såsom ham selv, som kan chartre redningshelikoptere, fly og sætte lokale kræfter i gang med eftersøgninger.
Da politiet stod med ansvaret, var der problemer med, at unge canadiske politibetjentefra syd troede, at de vidste mere end de lokale.
- De unge fra syd kom op for at komme videre i deres karriere, men de havde ikke erfaring. Så viste de deres politiskilt og kommanderede rundt med folk, selvom de ikke havde lokal viden, siger Calvin Pedersen.
- Det hører fortiden til, fordi vi nu har ansvaret.
Lars Borris Pedersen fra Qamutit SAR Nuuk har haft lignende oplevelser med politibetjente fra Danmark. Men det har ændret sig i løbet af de sidste syv år.
- Politiet har fået den viden, at de har nogle lokale eksperter. Nu ringer de til os og beder os om at udføre opgaver, mens de holder sig i baggrunden og modtager information fra os.
Men i modsætning til kollegaerne i Nunavut, så er de frivillige i Qamutit SAR ikke forsikret, de kan ikke modtage psykologhjælp eller selv tilkalde redningshelikoptere eller både.
- Hvis vores slæde går i stykker, eller vi bliver såret, er det op til os selv. Vi går selv til hospitalet eller får assistance, hvis vi har psykiske ting, vi skal håndtere, siger Lars Borris Pedersen.
Grønlandsk Civilberedskab
Med til anden del af debatten er chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen.
Han understreger, at beredskabet er naalakkersuisuts ansvar. Sådan skal det også blive ved med at være, siger han.
Men hvis naalakkersuisut opretter et korps af frivillige rundt på kysten, som kan hjælpe til, når der opstår ulykker, vil det også kunne hjælpe Arktisk Kommando.
- Den civile del bør have de rette ressourcer, og jeg bør trænes i, hvordan jeg kan styrke dem med de rette militære kapaciteter, siger Søren Andersen.
- Jeg tror, det er rigtigt, at det kan være en del at have lokale trænet. Det er en opgave for naalakkersuisut. Vi kan også være en del af træningen, hvis vi bliver bedt om det.
Søren Andersen understreger, at der i hans tid hos Arktisk Kommando aldrig har manglet ressourcer. De andre i panelet bakker op og fortæller, at der altid
Greenland Rangers
Tilbage i februar indgik naalakkersuisut og den danske regering en forsvarsaftale med Canada.
Aftalen skal blandt andet styrke samarbejdet om oprettelsen af Greenland Rangers.
Søren Andersen er positivt indstillet over for, hvis det bliver oprettet.
- Det vil være en øget styrke for alle. Så ville vi have nogen at kommunikere med i bygderne. De ville have systemer, som kunne virke uden strøm. Så at have en styrke spredt ud i bygderne ville gøre indsatsen mere fokuseret.
Her kan Arktisk Basisuddannelse komme til at spille en rolle, mener chefen for Arktisk Kommando.
- De unge kommer tilbage i samfundet med fuldstændig andre færdigheder end før såsom førstehjælp i Arktis, lavinetræning, droneoperatører, bådoperatører.
- Det vil gøre lokalsamfundene mere modstandsdygtige.
Som det sidste fortæller Søren Andersen, at Arktisk Kommando for tiden har samtaler om, hvorvidt der kan oprettes en form for hjemmeværn i Grønland.
- Næste år ser vi på, om vi kan skabe en form for reserve-kraft, der stadig er en del af Arktisk Kommando som civile. Vi vil kunne henvende os til dem, og de vil blive betalt.
- Vi har det samme system i Danmark. Det er noget, vi vil se på. Det kan hjælpe os med kommunikationskapaciteter i små samfund.
