Aaja Chemnitz: EU-milliarder er et fredsprojekt – men vi må ikke blive afhængige
- Det er jo rigtig positivt, at der så bliver afsat flere penge til Grønland. Det sender et klart signal om, at EU gerne vil nærme sig Grønland i højere grad.
Sådan siger Aaja Chemnitz (IA) som reaktion på, at Europa-kommissionen vil fordoble milliardstøtten til Grønland fra 1,7 milliarder til knap fire milliarder fra 2028-2034.
Alligevel advarer folketingspolitikeren mod at tage imod pengene ukritisk.
Selvom hun ser samarbejdet med EU som positivt, advarer hun mod, at politikerne bliver for afhængige af tilskud udefra.
Og så understreger hun, at pengene er en del af et fredsprojekt; en direkte reaktion på de amerikanske trusler om at overtage landet.
Europæisk fredsprojekt
På spørgsmålet om, hvorfor EU øger sit tilskud til Grønland så markant, ser Aaja Chemnitz det som et fredsprojekt, der skal skabe stabilitet i det nye trusselsbillede.
- Jeg tror, at der er en forståelse af, at hvis man gerne vil bevare freden i Europa, så er det også vigtigt, at man kigger lidt ud over Europas grænser. Det ser vi også med Ukraine, hvor EU engagerer sig i meget høj grad. Og at USA ikke afviser at annektere Grønland, det tror jeg rigtig mange af os ser som et rødt flag i forhold til at bevare freden i det område omkring Europa.
KNR har tidligere beskrevet, hvordan de amerikanske efterretningstjenester har beordret en indsamling af oplysninger om grønlandske borgere, samt at de forsøger at påvirke befolkningens holdning gennem blandt andet økonomisk appel.
Pengene fra EU skal ifølge Aaja Chemnitz ses som en stabilisering af Grønland, så man er mere modstandsdygtig over for presset fra USA.
- Der er er en forståelse af, at det ikke kun handler om EU, men det i høj grad også handler om at bevare freden for at kunne skabe stabilisering, fortæller hun og fortsætter:
- Det handler netop om at skabe udvikling i det grønlandske samfund, så man lukker af for de interesser udefra, der kan gøre os sårbare, og som ikke nødvendigvis gavner hverken Grønland eller EU.
De her penge, der kommer vores vej nu, er altså en reaktion på de tilnærmelser, vi har set fra den vestlige side af Atlanten?
- Ja, og det ser vi også i den danske finanslov, hvor der bliver afsat endnu flere penge. Man forstår godt, at Grønland er underinvesteret, og der er brug for, at vi stabiliserer Grønland og vi sikrer, og at vores ønsker om at skabe udvikling er noget, som Danmark bidrager til og som EU også er nødt til at bidrage til.
Større afhængighed eller udvikling
I sidste måned fremlage naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte B. Egede (IA), et nyt finanslovsforslag. Her lagde han op til en større grønthøsterbesparing på 800 millioner kroner, for at redde økonomien i Landskassen.
Dertil understregede naalakkersuisoq, at der skal findes nye indtægter gennem erhverv, turisme og råstof - men også gennem flere penge fra Danmark. Han understregede dog, at Grønland skal passe på ikke at blive for afhængig af indtægter fra Danmark.
- Det at vi forlader os så meget på statens tilskud, mener jeg grundlæggende er en dårlig ting, da det giver en afhængighed, fortalte han under fremlæggelsen.
Og det er Aaja Chemnitz enig i.
- Jeg synes også, det er vigtigt at sige, at vi også skal passe på, at vi ikke kun bliver afhængige af tilskud udefra. Vi er også nødt til at snakke meget mere om, hvordan vi skaber erhvervsudvikling, fordi det kan medvirke til, at vores økonomi kommer til at stå meget stærkere.
I modsætning til bloktilskuddet, som går til Landskassens samlede budget, er EU-støtten øremærket til områder som uddannelse, forskning og klima. Det ser Aaja Chemnitz som positive bidrag.
Men kunne du forestille dig, at EU kunne bruge den her større pose penge som et pres på Grønland for at bestemme, hvem vi skal og ikke skal lave aftaler med i fremtiden såsom på råstofområdet?
- Det er selvfølgelig noget, man skal være skeptisk over for, men jeg tror ikke på den måde, at man ligger bånd på os i forhold til, hvad det er for en udvikling, vi ønsker. Mig bekendt er der ikke andet i det, end at man har en forståelse for, at man netop skal skabe en udvikling i det grønlandske samfund.
Grønlands forhold til EU
Ifølge Aaja Chemnitz er EU og Grønland i de seneste år rykket betydeligt tættere på hinanden. Det er blandt andet sket ved, at EU sidste år oprettede et kontor i Nuuk, og at de har fået mere fokus på at investere i råstoffer.
- Så er vi jo allerede gået ned ad den vej, der hedder, at vi engagerer os noget mere i hinanden.
Men det er ikke ensbetydende med, at Grønland er på vej til at blive medlem af EU.
- Man siger selvfølgelig, at man gerne vil have fokus på uddannelse, på forskning, og nogle af de ting, som mange af os er enige om at der er brug for i Grønland. Men vi forpligter os ikke på den måde til et EU-medlemskab.
Hvor ser du så den næste skridt kunne være i forhold til forholdet mellem EU og Grønland?
- Ønsket om at komme tættere på hinanden, synes jeg er interessant. Fordi vi har brug for at have nogle venner og alliancer, som har de samme værdier og interesser i udviklingen af det grønlandske samfund, fortæller hun og fortsætter:
- Og der ser jeg EU som en meget stærk partner, som jeg håber kommer til at engagere sig meget mere i udviklingen af det grønlandske samfund.
