Direktør: - Det er ikke tvang, det er motivation
Mens SIK-formand Jess G. Berthelsen tidligere på ugen kritiserede forslaget om at skære i understøttelsen til ledige, ser Christian Keldsen, der er direktør for Grønlands Erhverv, anderledes på sagen. Han mener, at ændringer i understøttelsesmodellen kan motivere flere til at tage del i arbejdsmarkedet.
Lige nu bliver for få arbejdsløse nemlig motiveret af den nuværende understøttelse – også kaldt jobsøgnings-ydelse – til ikke at søge arbejde, selvom de godt kan.
- Jeg er enig med Jess G. Berthelsen om, at det er et meget større billede, man skal kigge på. Vi skal kigge på erhvervsudvikling, på boligpolitik og de muligheder vi har, der omhandler jobmarkedet, siger han og fortsætter:
- Men jeg er ikke enig i, at man bare skal afvise forslaget. Vi skal kigge på den understøttelsesmodel, vi har i dag. Vi skal kigge på, om den faktisk arbejder for samfundet. Altså motiverer den folk til at være på arbejdsmarkedet.
Ikke enten eller
Ifølge Christian Keldsen bør man kigge på både understøttelsen til arbejdsløse og på uddannelse, opkvalificering og boligsituationen. Det ene bør ikke udelukke det andet.
- Vi er nødt til at kigge på, hvad der motiverer folk på arbejdsmarkedet. Der er en snak om uddannelse, opkvalificering, støtte og boligpolitik. Men vi er også nødt til at snakke om socialstruktur og understøttelsesmodel, siger han.
Ifølge ham kan det være svært for folk at komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis man først er kommet på understøttelse. Han peger blandt andet på ekstra offentlige tillæg i systemet man kan få, som for eksempel hvis man har børn, kan gøre det mere attraktivt at fortsætte på understøttelse frem for at finde et arbejde.
- Vi må ikke være i en situation, hvor det nogensinde kan være et spørgsmål om: vil jeg heller være på understøttelse eller på arbejdsmarkedet. Det skal altid være mere attraktivt at tage vare på sig selv.
Støtten skal ramme rigtigt
For Christian Keldsen handler det ikke om, at de udsatte skal have mindre støtte. I stedet mener han, at man ved at revurdere understøttelsen i stedet kan hjælpe dem, der har brug for det.
- Modellen er sat i verden for at tage vare på de mennesker, der har brug for det. Målet er ikke at udsatte mennesker skal have ringere vilkår. Du kan vende den om og sige, at hvis vi frigør nogle penge, så kan de bruges til at hjælpe dem, der har brug for det.
Han understreger, at det ikke handler om at skære i støtten, men om at sikre, at systemet virker efter hensigten.
- Jeg vil ikke sige, at det handler om at skære. Det handler om at kigge, vurdere og evaluere vores system, siger han.
Og selvom det drejer sig om en lille gruppe arbejdsløse nu, så advarer Christian Keldsen om, at gruppen i fremtiden kan vokse sig endnu større, hvis vi ikke handler nu.
- Vi skal have en langsigtet struktur. Sådan at vi sikrer, at folk er i arbejde og tager en uddannelse. Det drejer sig ikke om en gruppe nu. Det drejer sig også om en potentiel gruppe, der vil komme i systemet fremadrettet.
Alle skal bidrage
Christian Keldsen kalder det et paradoks, at der i dag er mange ubesatte stillinger, samtidig med at der findes ledige hænder i landet. Han advarer om, at hvis ikke der sker ændringer, vil behovet for udenlandsk arbejdskraft kun vokse.
- Vi kan se behovet for at tilkalde folk for at arbejde, er stigende. Vi har ikke lyst til at være afhængige af arbejdskraft udefra, når vi samtidig har grupper i samfundet, der kunne tage de jobs, siger han.
Selvom han ikke mener, at afhængigheden af arbejdskraft udefra er et akut problem, håber han, at en revurdering af blandt andet understøttelsen kan motivere flere til at søge arbejde. Med et stort underskud i Landskassen er det ifølge ham nødvendigt, at alle, der kan, bidrager til fællesskabet.
- Vi står i en situation, hvor befolkningstallet er faldende. De fremtidsscenarier vi har gået og frygtet, de er her nu. Det handler ikke om tvang. Det handler om motivation, siger han.
