Podcast: Når fællesskabet ikke griber dig
En nedlagt radiostation uden for Narsaq. Vinduer og døre er fjernet, isoleringen er væk, og inventaret er skrællet ned. Men sporene i sneen viser, at nogen har søgt ly i den forladte bygning.
Det er en af de scener, professor i socialpolitik ved Ilisimatusarfik Steven Arnfjord fortæller om i podcastserien Viden fra verdens ende. Her tager han os med ud for at tælle hjemløse og fortæller om, hvorfor Grønland stadig kæmper med store sociale problemer.
Steven Arnfjord har netop udgivet en bog om socialpolitik i Grønland. Her undersøger han, hvorfor problemerne er så svære at løse, og hvad der skal til for at komme videre.
En del af forklaringen skal ifølge ham findes langt tilbage i historien.
Den danske model dur ikke i Grønland
Den hastige modernisering efter Anden Verdenskrig bliver ofte fremhævet som årsagen til de sociale problemer i Grønland. Men i podcasten peger Steven Arnfjord på, at forandringerne begyndte langt tidligere.
- Før var det familien og fællesskabet på bopladsen, der hjalp dem, som ikke kunne klare sig selv. Men der var også forskelsbehandling. Ressourcerne blev ikke fordelt lige, siger Steven Arnfjord.
Derfor begyndte danske embedsmænd allerede i 1800-tallet at omforme samfundet efter et europæisk forbillede, hvor en central myndighed overtog ansvaret fra familien og de nærmeste.
- Problemet, når der kommer mennesker udefra, er ofte, at de indfører det, de selv mener er bedst for samfundet, uden nødvendigvis at forstå konsekvenserne, siger Steven Arnfjord.
Et liv uden fast tag over hovedet
I de følgende årtier blev velfærdssamfundet bygget op i Grønland. Mange flyttede til byerne og fik arbejde i fiskeriet.
Der opstod en egentlig arbejderklasse, hvor man gik på arbejde fra klokken 8 til 16 for at tjene til dagen og vejen. Problemet var bare, at ikke alle kom med på det lyntog, som samfundsudviklingen blev til.
De, der blev stående tilbage på perronen uden arbejde, var ofte også dem, der endte i en udsat position, fordi de stod uden for fællesskabet.
Sådan er det i høj grad også i dag, mener Steven Arnfjord.
Tag for eksempel Inunnguaq Lund fra Qaqortoq.
Efter at have afsonet fem år i anstalten i Aasiaat havde han svært ved at finde både arbejde og bolig. I ni år boede han hos en ven, men da vennen døde for to år siden, mistede Inunnguaq Lund også sit faste sted at bo.
- Det var meget hårdt, og jeg havde svært ved at blive en del af samfundet igen. Selvom der kun var gået fem år, havde forholdene ændret sig meget hurtigt, fortæller han i udsendelsen.
I dag overnatter han på herberg i Nuuk og arbejder hos Frelsens Hær med blandt andet madlavning og praktiske opgaver.
Der skal mere til end politiske planer
Ifølge Steven Arnfjord mangler Grønland en samlet national strategi for hjemløshed. Der er brug for flere boliger og sociale tilbud, der hænger sammen, og klare regler for, hvilken hjælp hjemløse har ret til.
Men det offentlige kan ikke løse alle problemer alene. Steven Arnfjord mener også, at det frivillige arbejde og det lokale engagement skal styrkes.
- Man kan ikke opbygge et velfærdssamfund uden også at støtte civilsamfundet. Der skal være et lokalt engagement, hvor mennesker arrangerer sommerlejre for børn, er badmintontrænere, arbejder frivilligt eller holder biblioteket åbent om aftenen, siger han.
Du kan høre Steven Arnfjord og Inunnguaq Lund fortælle mere i udsendelsen “Et samfund på speed” i serien Viden fra verdens ende.
Udsendelsen findes som podcast og på KNR.gl. Den sendes også på KNR Radio søndag klokken 14:05 og tirsdag klokken 21.00.
Den er produceret på både grønlandsk og dansk og støttet af Carlsbergfondet.
knr.gl/podcast Viden fra verdens ende - Samfund på speed
