Dansk finanslovsforslag: Mange flere penge til indsatser i Grønland
Flere millioner kroner kan være på vej mod Grønland. Den danske regering har nemlig fredag præsenteret finanslovsforslaget for 2026-2029, hvor der er afsat 400 millioner kroner årligt til initiativer i Grønland.
Samarbejdet mellem Danmark og Grønland skal prioriteres, fremgår det af forslaget, og derfor er der i alt afsat 1,6 milliarder kroner frem mod 2029.
Præcist hvad pengene skal bruges på, vil blive præsenteret senere efter dialog med naalakkersuisut.
Men allerede nu har naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (D), løftet lidt af sløret for, hvad pengene går til.
- I dag sker der noget historisk: For første gang siden hjemtagelsen er der i finanslovsforslaget sat et trecifret millionbeløb af til vores sundhedsvæsen.
- Det er et resultat af mange års kamp for, at Danmark skal tage medansvar. Midlerne giver os mulighed for at styrke psykiatrien, arbejdet med traumer efter historiske svigt – og mange andre områder i sundheden, skriver Anna Wangenheim i et opslag på sociale medier.
En tilbagebetaling
Selvom der er en del flere penge på vej til Grønland i dette års finanslovsforslag end de 120 millioner kroner i finansloven for 2025, er det fortsat ikke nok, lyder det fra Aaja Chemnitz (IA).
- Selvom det er rigtig, rigtig mange penge, er det ikke tilstrækkeligt i forhold til de behov Grønland har, for Grønland er underinvesteret også fra dansk side, siger folketingspolitikeren.
Også Naleraqs folketingspolitiker, Aki-Matilda Høegh-Dam, påpeger, at der fortsat er mange områder i Grønland, der mangler et økonomisk løft.
- Så det er selvfølgelig positivt, at der afsættes flere midler og forhåbentlig kun det første skridt i den rigtige retning.
De to folketingspolitikere ser begge den store pengepose som en konsekvens af, at der lige nu er stor international opmærksomhed på Grønland. Både med den amerikanske præsidents ønske om at få kontrol over landet, og debatten om, at der ikke er blevet investeret nok i Grønland fra dansk side.
Samtidig har der i den senere tid også været flere historier om, hvordan Danmark gennem tiden har tjent på Grønland.
- Når der kommer de her nye penge, er det ikke en gave. Det er en tilbagebetaling, der er nødvendig for at skabe et mere ligeværdigt forhold, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Forsoning og hjælp til traumer
Spørger man de to folketingspolitikere, er der en hel del ting på ønskelisten.
Ifølge Aaja Chemnitz er der særligt tre prioriteter, som hun håber at se realiseret i den endelige finanslov.
- Først og fremmest erhvervsudvikling, penge til infrastruktur og penge til boliger i Grønland. Det andet er at styrke velfærden i Grønland både på sundhedsområdet, men også i forhold til en tidlig forebyggende indsats på socialområdet.
Og så mener Aaja Chemnitz, at der skal postes mange flere penge i forsoning mellem Grønland og Danmark.
Tidligere på ugen fik kvinderne fra spiralskandalen en længe ventet undskyldning fra den danske statsminister, Mette Frederiksen. Men forsoning handler ikke kun om de eksisterende sager mellem de to lande som spiralsagen, juridisk faderløse og bortadoptioner, siger IA-politikeren.
- Det handler også om at sikre, at den vidensymmetri, der er mellem Grønland og Danmark i dag, hvor vi ved meget mere om Danmark end Danmark gør om Grønland, skal være mere ligeværdig, siger Aaja Chemnitz.
For Aki-Matilda Høegh-Dam er det særligt retsvæsenet, hun har fokus på.
- Uanset hvor mange forhandlinger vi har siddet til, så ser vi stadig, at retssikkerheden for grønlændere i Danmark slet ikke er godt nok endnu. Det har Advokatrådet også påpeget.
Og så er anbringelser af grønlandske børn også på dagsordenen. Anbringelserne har været til stor debat i de senere år og fået flere demonstranter på gaden.
- Det er utroligt vigtigt, at vi sikrer os, at loven bliver overholdt. Men en anden ting er, at de kvinder, der bliver traumatiseret ved at få deres børn taget fra sig, ikke engang får den nødvendige hjælp efterfølgende, siger hun.
