Tiden løber: Vindue for investeringer i Grønland kan lukke hurtigt

I september fortalte Aaja Chemnitz (IA) til KNR, at hun forsøgte at få en arktisk investeringsfond på 10 milliarder kroner til Grønland med i den danske finanslov.

Det viste sig ikke at kunne lade sig gøre i denne omgang; men kampen fortsætter stadig.

- Beløbet kan lyde helt skørt i en grønlandsk kontekst, men det er sindssygt vigtigt at erkende det  momentum, som er i gang med at lukke i.

I modsætning til rammeaftalen på 1,6 milliarder mellem den danske regering og naalakkersuisut, så skal fonden gå til erhvervsudvikling til private virksomheder - ikke til selve naalakkersuisut.

- Hvorfor får vi ikke lavet en arktisk investeringsfond, så de forskellige erhvervsorganisationer, både i Grønland og i Danmark, kan være med til at bakke op og pege på nogle modnede projekter, vi så har liggende?

KNR har talt både med Grønlands Erhverv og Dansk Industri, som hver peger på mulighederne i en eventuelt fond.

Men først og fremmest understreger Aaja Chemnitz, at tiden er knap, og politikerne skal handle hurtigt.

- Vi ved, hvad vi har i dag, men når der er dansk valg til næste år, så ved vi ikke nødvendigvis, hvad vi får.

Penge til miner

En af årsagerne til, at det er så besværligt at få åbnet nye miner skyldes, at mineselskaberne skal tiltrække investeringer.

Men markederne for nogle af råstofferne er ikke eksisterende i dag, og det tager op til 20 år at etablere en mine og skabe et solidt overskud. 

Her kommer en dansk-grønlandsk investeringsfond ind i billedet. For hvis staten går ind og sikrer noget af finansieringen i en usikker fase af et mineprojekt, så skaber det en tillid, som investorer godt kan lide.

Det fortæller Peter Thagesen, chef for geopolitik hos Dansk Industri.

- Hvis du vil realisere et stort mineprojekt, så kommer det til at kræve rigtig meget kapital. Der tror jeg, at en fond mellem Danmark og Grønland kunne være et stort skridt på vejen. Jeg håber og tror også, at der vil være gode muligheder for at få EU som medinvestor.

Også hos Grønlands Erhverv er de interesseret i en arktisk investeringsfond til mineprojekter, siger direktør Christian Keldsen.

- Når man går fra etablering af en mine til produktion, så har du en årrække med høj risiko, hvor du skal vise, at du er kommerciel bæredygtig. Den periode kan være svær. Der kunne man godt forestille sig et semi-offentligt engagement via en investeringsfond, som indgik i den periode.

Tiden er knap

Det er ikke kun i den danske regering, at der et mulighedens vindue, når det kommer til at finde penge til Grønland.

Peter Thagesen fortæller, hvordan også EU virker meget interesseret.

- I og med at flere og flere politikere i Europa har erkendt, at vi står over for en kæmpe udfordring ved, at vi er for afhængige af andre lande såsom Kina, så er det her en gylden mulighed for Grønland, siger han.

Christian Keldsen deler synspunktet om, at verdenssituationen skaber muligheder. Men mulighederne kan hurtigt forsvinde, og derfor bør politikerne handle hurtigt.

- Det kræver, at vi griber de muligheder. Det er vigtigt at forstå i forhold til nogle af de her agendaer, som knytter sig til Grønland, at vi ikke er den eneste smukke pige til ballet. Der er også andre smukke piger.

Her henviser direktøren fra Grønlands Erhverv til, at GreenRoc's mulige grafitmine ved Amitsoq i juni fik status af 'strategisk projekt' af EU.

Hvad venter vi på?

Ud over til selve råstofprojekterne, så håber Christian Keldsen også, at en arktisk investeringsfond kan gå til følgeindustrien såsom hoteller eller andet, der bliver behov for, når de nye lufthavne tages i brug, samt hvis der åbnes miner.

Peter Thagesen fra Dansk Industri fortæller, at han har samlet 40 virksomheder, som enten har eller tidligere har haft tilknytning til Grønland.

Adspurgt til, om der er muligheder som Grønland ikke griber i øjeblikket svarer Christian Keldsen:

- Der bliver vist noget interesse, som også kræver, at man tilpasser nogle lovgivninger og retningslinjer, dækker nogle behov ind og åbner nogle døre. Måske også hvor man anerkender, at investeringer ikke nødvendigvis går til naalakkersuisut, men til en industri.

Da KNR taler med Aaja Chemnitz får hun lignende spørgsmål:

Det lyder som om, at både GE og DI rigtig gerne vil i gang med det her arbejde. Er det den danske regering, eller er det naalakkersuisut, der forhaler processen? 

- Jeg tænker, der bliver arbejdet bag scenen på at finde nogle løsninger på det her område, siger Aaja Chemnitz.

- Men jeg tror også, at det haster. Det er sindssygt vigtigt, at man ikke fra nogen sider forhaler den her situation. Fordi det jo er meget tydeligt at se, at når der kun bliver forhandlet om 7,5 millioner kroner i den grønlandske finanslov, så er der behov for flere penge i landskassen.