Reaktioner efter kryolit-dokumentar: Danmark bør sende Grønland en check

"400 milliarder kroner".

"Kære Danmark. Jeg vil have mine penge tilbage"

Det er blot et par af de opslag, som kan ses på de sociale medier, efter TV-dokumentaren "Grønlands Hvide Guld" blev sendt på DR søndag. 

Dokumentaren fortæller historien om minen i Ivittuut nær Arsuk, som flere danske selskaber gennem 130 år udvandt kryolit fra - helt præcis fra 1854 til 1987. 

Ifølge dokumentaren har skiftende danske selskaber, heriblandt også med ejerskab af den danske stat, haft en samlet omsætning på omkring 400 milliarder kroner gennem årene, når omsætningen bliver omregnet til værdien af nutidens valuta.

To professorer i økonomi pointerer dog i udsendelsen, at tallet er behæftet med stor usikkerhed, fordi det ikke er renset for udgifter til selskaberne. Samtidig er de også uenige om, hvordan man omregner beløbet til nutidskroner. 

Alligevel har udsendelsen fået både private meningsdannere og offentlige personer til tasterne med krav om tilbagebetaling fra den danske stat.

Formand for Atassut, Aqqalu C. Jerimiassen, skriver på partiets Facebookside:

- Vi skal forpligte Danmark til at betale for forbedring af infrastruktur, lufthavne, uddannelse, de forfaldne sygehuse og de mange boliger, som trænger til renovering. 

Også den tidligere formand for Atassut, Steen Lynge, der senest har været medlem af Inatsisartut for Demokraatit, skriver blandt andet på sin Facebookside:

- Kære Danmark jeg vil have mine penge tilbage.

Her opridser han en liste af sager, blandt andet fødestedskriteriet, Danmarks handel med USA med råstoffer fra Grønlands undergrund og indtjening fra levende ressourcer som nogle af de måder, staten ifølge Steen Lynge har udnyttet Grønland på.

Dansk politiker: Det bør være en del af historisk udredning

Historien om kryolitminen nær Arsuk er da også et brud med fortællingen om, at Grønland har været en evig udgift for Danmark, for eksempel på grund af bloktilskuddet. 

Det siger formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA) i dokumentaren.

- Det er sådan nogle påstande, der plejer at komme tilbage. Jeg tror, vi alle i Grønland er klar over, at vi besidder en masse rigdomme i det her land, og at vi selvfølgelig ikke kun har været en udgift.

Og politisk ordfører hos Socialdemokratiet i Danmark, Christian Rabjerg Madsen, siger til DR, at historien om kryolitminen bør komme ind i den igangværende historiske udredning om forholdet mellem Grønland og Danmark, som blev aftalt i 2023.

- Sådan så vi kan få syn for sagn, og sådan så vi i fællesskab også kan - på et fornuftigt grundlag - behandle vores fortid, som er vores fælles fortid i rigsfællesskabet.

Ifølge DR bliver han bakket op af den danske finansminister Nikolai Wammen.

Det er aftalt, at den historiske udredning i dag indeholder emner som spiralsagen, adoptioner fra Grønland fra 1950 til 1980 og nedlæggelsen af bosteder i Grønland før hjemmestyrets start.

KNR ville gerne have spurgt Christian Rabjerg Madsen, om udredningen også bør indeholde andre projekter og handler i Grønland, som den danske stat har været medvirkende i - for eksempel i Kongelige Grønlands Handel. Selskabet hørte under staten og monopol på al handel med Grønland 1776 til 1950.

Ifølge Socialdemokratiets pressetjeneste har Christian Rabjerg Madsen dog ikke mulighed for at stille op til et interview med KNR.

Aaja Chemnitz: Vi kan bruge tid på fortiden eller handle på fremtiden

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra IA mener også, at historien om kryolitminen i Ivittuut bør være en del af den historiske udredning.

Hun havde dog ønsket en mere klar konklusion på, hvad danske selskaber og den danske stat har tjent på minen.

- Såfremt man ønsker, at det her skal være et økonomisk opgør mellem Grønland og Danmark, er det noget, naalakkersuisut skal tage stilling til. Og der synes jeg, at det er vigtigt, at vi får en meget klarere økonomisk konklusion, end den vi har med den nuværende dokumentar. 

Selv mener hun, at det er vigtigere at fokusere på, hvor Grønland selv kan skabe flere indtægter i fremtiden.

- Det er vigtigt, at vi forholder os til historien, for det er noget, vi altid har med som bagtæppe. Men jeg synes også, at det er vigtigt at tale om, hvordan vi sikre flere penge i kassen i Grønland, for det har vi brug for. Ved den sidste finanslov havde vi 11 millioner kroner som frie midler. Det er ikke meget i forhold til de mange opgaver, som skal løses - og gerne løses endnu bedre, siger hun.