Der var både bekymring og nysgerrighed, da Arktisk Kommando tirsdag inviterede til borgermøde i Nuuks forsamlingshus. 

Her præsenterede chef for Arktisk Kommando, Søren Andersen, baggrunden for den øgede militære aktivitet i Grønland og svarede på spørgsmål om alt fra oprydning efter øvelser til Grønlands rolle i en urolig verdensorden.

- Den øgede tilstedeværelse sker egentlig på en trist baggrund, nemlig på grund af Rusland. Vi ser en stigende aktivitet, ikke bare af russiske skibe, men også for første gang et samarbejde mellem russere og kinesere i Arktis, sagde han.

Ifølge Søren Andersen har Rusland i de seneste 20 år massivt oprustet i Arktis, og krigen i Ukraine skaber yderligere usikkerhed om landets fremtidige rolle i området.

- Det har længe været et mål at holde Arktis og Nordatlanten som lavspændingsområder, men vi må erkende, at russerne har bygget op i regionen. Derfor har Naalakkersuisut og den danske regering besluttet, at der skal være ekstra træning heroppe. Hvis man ikke træner i Grønland, kan man heller ikke forsvare Grønland, sagde han.

Flere øvelser i september

Søren Andersen gennemgik også de konkrete øvelser, der finder sted i denne måned. 

Her nævnte han blandt andet en redningsøvelse med skibskatastrofe-scenarie, olieopsamling, øget overvågning af kritisk infrastruktur samt tilstedeværelse af både internationale hærenheder, hjemmeværn, fregatter, kampfly og meget mere

- Borgerne vil blandt andet kunne se soldater, der træner beskyttelse af Buksefjordsværket og aktiviteter i Kangerlussuaq, hvor det danske, svenske og norske hjemmeværn vil være til stede, forklarede han.

Han afviste samtidig flere spørgsmål fra borgere der satte spørgsmålstegn ved, om Danmark overhovedet kan forsvare Grønland. 

- Grønland er svært at overvåge, fordi landet er så stort, men det er ikke nødvendigvis svært at forsvare, lød det fra chefen for Arktisk Kommando, der pegede på, at der kun er få egentlige militære mål i landet.

Bekymringer fra borgerne

Arktisk Kommando har ifølge Søren Andersen taget hensyn til jagtsæsonen og er i dialog med bygden omkring Kangerlussuaq og Sisimiut.

Flere borgere har nemlig udtrykt bekymring for, at øvelserne vil forstyrre jagt og fiskeri, eller at oprydningen efter øvelserne ikke bliver tilstrækkelig.

- Vi forsøger at flyve hurtigt væk fra landområder og har lavet konkrete aftaler med de lokale om, hvor vi må gå og skyde. Denne gang gennemgår vi også områderne efter øvelser for at samle for eksempel patronhylstre op, lød det fra Søren Andersen.

Et spørgsmål fra salen handlede også om, hvorvidt Grønland får sit eget hjemmeværn. Hertil svarede Søren Andersen, at det er en politisk beslutning, men at mulighederne bliver undersøgt – eksempelvis i form af et rangerkorps eller gennem Arktisk Basisuddannelse.

Grønland i stormagtsspillet

En anden borger rejste spørgsmålet om, hvorvidt Grønland med den øgede militære tilstedeværelse risikerer at blive inddraget i Danmarks konflikter, som landet ikke selv ønsker at være en del af.

- Grønland bestemmer ikke selv, om man bliver en del af en konflikt. Det gjorde Ukraine heller ikke - det gjorde Rusland. Selvom grønlænderne er et fredeligt folk, handler det ikke om, hvorvidt Grønland vil være med i en konflikt, men om hvilke konflikter omverdenen trækker Grønland ind i, sagde Søren Andersen.

Han understregede samtidig nødvendigheden af, at Grønland er forberedt – også selvom det koster.

- Jeg tror, vi alle sammen hellere ville bruge pengene på velfærd, børn og ældre. Men vi er nødt til at forholde os til en urolig verdensorden, sagde han.

Borgermødet i Nuuk var det første i en række af flere borgermøder. Torsdag d. 11 september invitere Arktisk Kommando ligeledes til borgermøde i Kangerlussuaq, mens de også forventer at holde borgermøde i Sisimiut i næste uge.