Anna Wangenheim svarer på kritik: Koalitionens mål er uændret
Anna Wangenheim (D) stiller op til Folketinget, samtidig med at hun er naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap.
Det drøftede KNR med hende forleden, hvor hun betonede, at hun ikke stiller op til Folketinget uden grund.
Hendes kandidatur har været genstand for kritik, blandt andet fra formanden for Atassut, Aqqalu C. Jerimiassen, som mener, at en naalakkersuisoq har et ansvar, der skal tages alvorligt.
- Da vi indtrådte i koalitionen, sagde vi klart, at en af de vigtigste prioriteringer skulle være vores sundhedsvæsen, og at det altid skulle prioriteres – uanset hvor presset økonomien måtte være, skrev han.
Det har Anna Wangenheim ifølge Aqqalu C. Jerimiassen ikke levet op til.
- Vi støtter ikke de handlinger, som naalakkersuisoq - der nu stiller op til Folketinget - har foretaget.
I interviewet slår Anna Wangenheim fast, at hun kan sikre bedre sundhedsvilkår for sine medborgere, hvis hun bliver sendt til Danmark for at repræsentere Grønland.
- Hvis borgerne giver mig deres tillid og vælger mig til Folketinget, vil jeg træde tilbage som naalakkersuisoq. Så kan jeg i stedet fokusere fuldt ud på arbejdet som medlem af Folketinget, siger hun.
Bredt samarbejde
Bevæggrunden bag hendes beslutning om at stille op er et 'godt samarbejde', der fører til resultater og sikrer, at Grønland 'står stærkt og sikkert på alle områder'.
I interviewet understreger Anna Wangenheim flere gange behovet for at have et ’bredt samarbejde’ når der skal sikres borgernes velfærd, særligt på sundhedsområdet.
Den slags kundskaber får man i Folketinget.
- Derfor vil jeg også i Folketinget fokusere på sundhedsområdet og arbejde med de udfordringer og barrierer, der findes, og forsøge at løse nogle af dem fra Danmark. Det handler også om at finde stærkere samarbejdspartnere, fortæller naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap.
Anna Wangenheim mener ikke, at hendes udtræden fra naalakkersuisut ændrer ved hendes mål. Tværtimod har hun fuld tiltro til koalitionens arbejde, særligt fordi Grønland står ’økonomisk bedre end tidligere, hvilket giver mulighed for at videreudvikle sundhedsvæsenet,' siger hun.
Intet spildt arbejde
I interviewet spurgte KNR Anna Wangenheim, hvordan hun vil sørge for, at grønlandske borgere fortsat får den fornødne sundhedshjælp, de har behov for.
Du har blandt andet sagt, at mange borgere føler, at de ikke bliver hørt.
Du har som naalakkersuisoq taget disse budskaber fra samfundet til dig. Kan du sikre, at dette arbejde fortsætter, hvis du ikke længere er naalakkersuisoq?
- Ja, mine embedsfolk har været med i arbejdet, så selvom jeg ikke kan sige præcist, hvordan den næste naalakkersuisoq vil arbejde, er alle de budskaber, borgerne er kommet med, blevet skrevet ned, svarer hun og fortsætter:
- Derfor findes der et grundlag for at bruge disse input i det videre arbejde. Under mine møder med borgerne blev deres budskaber også indarbejdet i den kommende sundhedsaftale under vores forhandlinger med partierne.
- På den måde vil vi sikre, at borgernes input bliver taget alvorligt og brugt til at forbedre sundhedsområdet.
Sikre bedre vilkår fra Danmark
Anna Wangenheim fremhæver vigtigheden af at varetage behovene hos de omtrent 1.200 grønlandske borgere, som hvert år rejser til Danmark for at blive undersøgt eller modtage behandlinger, som de ikke kan få i Grønland, samt de omkring 17.000 landsmænd, der er bosat i Danmark.
- Vi mener, at staten også har et ansvar for deres vilkår, fordi der stadig er stor ulighed. Selvom vi nu har lagt en plan for mere lighed, er der stadig meget at opnå, siger hun om dem, der rejser til Danmark for at få sundhedspleje.
Det samme gælder grønlændere i Danmark, som er fastboende.
- Der er et stort ansvar for at sikre, at de får ordentlig hjælp i det danske sundhedsvæsen. De skal have lige og fair muligheder, og det er også en opgave i Folketinget sammen med de danske folketingsmedlemmer, fortæller Anna Wangenheim.
Den slags politisk indflydelse findes ikke i samme omfang, når man er naalakkersuisoq, ifølge hende, da man ikke kan stille danske ministre til ansvar på samme måde som folketingsmedlemmer kan.
