Aki-Matilda Høegh-Dam: Vi skulle have gjort en større indsats for juridisk faderløse

I juni sidste år krævede en flok juridisk faderløse erstatning fra Danmark.
Men de fik intet svar, og det vil de ikke finde sig i. Derfor stævnede 26 af dem den danske stat i sidste uge, og de kræver samlet 3.250.000 kroner i erstatning.
Det er blot tredje gang i Grønlands historie, at nogen vil trække Danmark i retten og kræver erstatning. Og alligevel bakker de grønlandske politikere dem ikke nok op, mener de juridisk faderløse.
- Det er påfaldende, at politikere her i landet er så stille. Vi er borgere, og de skal arbejde for os. Men det er som om, at deres munde er syet fast, sagde Klaus Frederiksen, der er en af de 26 juridisk faderløse, i sidste uge til KNR.
Og den kritik kan Siumuts folketingspolitiker Aki-Matilda Høegh-Dam godt kan forstå. Hun erkender, at politikerne godt kunne have gjort mere.
- Jeg synes, vi alle sammen kunne have gjort en større indsats. Det gælder uanset, om det er Inatsisartut, i Folketinget eller Naalakkersuisut, siger hun til KNR og fortsætter:
- Vi bliver nødt til at være mere obs på sager som denne her. Men jeg mangler også en form for koordinering imellem vores forskellige indstanser i folketinget, Inatsisartut og Naalakkersuisut. Uden koordinering er det svært at lave et fælles stykke arbejde.
Fædre forsvandt
De juridisk faderløse er børn af tilrejsende danskere, amerikanere og andre – også grønlandske - mænd, der gennem 1950'erne og 1960'erne fik børn med grønlandske kvinder.
Derefter forsvandt mændene. Deres børn voksede op uden at have ret til at kende deres biologiske far, og derfor havde de heller ikke ret til at arve efter ham eller tage hans efternavn.

Det var virkeligheden for tusindvis af børn, der blev født udenfor ægteskab i Grønland før en lovændring for Vestgrønland i 1963 og resten af landet i 1974. I Danmark har det til gengæld været en ret for børn siden 1930'erne.
Og nu vil 26 af dem altså slæbe Danmark i retten og kræver erstatning, fordi de mener, at deres ret til familieliv er blevet krænket.
Aaja Chemnitz Larsen (IA), der er kollega med Aki-Matilda Høegh Dam i Folketinget, er der dog ikke meget at gøre som grønlandsk politiker, når først der er sket en stævning.
- Det er ikke noget, man kan løse politisk. Men jeg kan vejlede de juridisk faderløse i forhold til, hvad de skal gøre for at få en advokat til at hjælpe dem, siger hun.
Det er sket siden i sommer
Begge de grønlandske politikere mener, at juridisk faderløse har krav på erstatning.
Ifølge Aaja Chemnitz har lovgivningen haft store følger for juridisk faderløse. Og Aki-Matilda Høegh-Dam kalder det racisme, fordi Grønland dengang var under dansk styre – og reglen for at kende sin far gjaldt i Danmark men ikke i Grønland.
- Det er diskrimination på et plan, der også kan kaldes racisme, siger hun.
Ifølge folketingspolitikerne har de derfor begge arbejdet for at fremme de juridisk faderløses sag, siden de krævede erstatning i sommer.
- Jeg har været i løbende dialog med de juridisk faderløse og støttet og vejledt dem til, hvordan de kan søge den erstatning, som de nu har søgt. Så jeg har været i fuld gang siger Aaja Chemntitz.
Også Aki-Matilda har været i gang med såkaldt lobbyarbejde for at fremme de juridisk faderløses sag, fortæller hun. Hun har talt med andre folketingsmedlemmer om sagen og talt de juridisk faderløses sag fra talerstolen i folketingssalen.
Ikke prioriteret
Begge kritiserer også den danske regering for aldrig at have svaret på erstatningskravet.
Ifølge Aaja Chemnitz burde den danske stat have oprettet et såkaldt erstatningsnævn, hvor erstatningssager kunne blive behandlet, uden at det kom for retten.
Hun tror nemlig ikke, at det her er det sidste erstatningskrav, der vil komme fra Grønland.
Og på trods af at Siumuts søsterparti, Socialdemokratiet, sidder på magten, tolker Aki-Matilda Høegh-Dam det manglende svar fra Socialministeriet som en nedprioritering.
- De har så stort et embedsværk, så man burde kunne give en ordentlig afklaring. Så det synes vi selvfølgelig ikke er tilstrækkeligt, siger hun.
Tirsdag 28. februar udløber den deadline, som Socialministeriet har til at svare på stævningen. Ministeriet har dog mulighed for at forlænge deadlinen.