De er børn af tilrejsende danskere, amerikanere og andre, der gennem 1950'erne og 1960'erne fik børn med grønlandske kvinder. 

Derefter forsvandt mændene. Deres børn voksede op uden at have ret til at kende deres biologiske far, og derfor havde de heller ikke ret til at arve efter ham eller tage hans efternavn.

Det var virkeligheden for tusindvis af børn, der blev født udenfor ægteskab i Grønland før en lovændring for Vestgrønland i 1963 og resten af landet i 1974. I Danmark har det til gengæld været en ret for børn siden 1930'erne.

Og nu har 26 af de juridisk faderløse fået nok. De har stævnet den danske stat, fordi de mener, at deres ret til familieliv er blevet krænket - og de kræver 125.000 kroner hver i erstatning.

- De grønlandske politikere er påfaldende tavse. Det er som om, deres munde er syet sammen, sagde han til KNR i sidste uge. 

Uretfærdigt behandlet

Men der er skam opbakning, bedyrer Múte B. Egede (IA), der er formand for naalakkersuisut.

- Jeg bakker op om de uretfærdigt behandledes sagsanlæg med krav om, at den danske stat gøres ansvarlig, og at staten derefter handler i forhold til dem, siger han til KNR. 

Allerede i juni sidste år krævede de juridisk faderløse erstatning fra Danmark. 

Men fordi den danske regering ikke svarede, har de nu stævnet staten og kræver undskyldning og erstatning. 

Historisk udredning

Det er blot tredje gang i Grønlands historie, at nogen vil trække Danmark i retten og kræver erstatning. Første gang var da beboerne i Thule klagede over at blive tvangsflyttet i 1953. De fik en samlet erstatning på 500.000 kroner i 1999, og anden gang var Eksperimentbørnene i 2022. 

- Vi har de seneste år været vidne til den ene triste fortælling efter den anden. Historier med store personlige omkostninger for de berørte. Hele den grønlandske befolkning står bag kravet om, at der skal ske en historisk udredning, siger Múte B. Egede og henviser til en udredning om forholdet mellem Danmark og Grønland. 

-Vi skal italesætte vores historie. Vi skal have afdækket baggrunden for de forskellige beslutninger, der er taget igennem årene, siger Múte B. Egede.

Den skal have fokus på de politiske beslutninger og begivenheder der var med til at præge udviklingen af Grønland, befolkningen og forholdet mellem de to lande.