Aaja Chemnitz med opfordring: - Det er vigtigt, at Danmark engagerer sig mere vedholdende

Danmark har gjort sig selv til en passiv part i rigsfællesskabet. Sådan faldt ordene fra IA’s folketingsmedlem Aaja Chemnitz i et debatindlæg i mediet Altinget i sidste uge. 

Godt nok har den danske regering haft spotlys på Grønland i det seneste år, hvor der er blevet investeret langt mere i det grønlandske samfund. Højdepunktet var den historiske rammeaftale, som formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og den danske statsminister Mette Frederiksen indgik i september, hvor Danmark investerer 1,6 milliarder kroner i initiativer i Grønland frem mod 2029.

Siden Jens-Frederik Nielsen blev valgt som formand for naalakkersuisut i april sidste år, har de to regeringsledere flere gange understreget ønsket om samarbejde. Det sker efter den amerikanske præsidents vedvarende ønske om at overtage Grønland.

Men når Aaja Chemnitz kigger bare et år tilbage, så var det svært at få den danske regering til at investere i Grønland, uddyber hun i et interview til KNR.

- Rigtig mange af os ønsker ligeværdighed i relationen mellem Grønland og Danmark, og det er også at se hinanden i øjnene og stille krav over for hinanden, det er også at spørge sig selv, har vi lige adgang til uddannelse og sundhed, siger hun.

Federe at være dansker i rigsfællesskabet

Når Danmark ifølge Aaja Chemnitz har gjort sig selv passiv, handler det blandt andet om den vedvarende debat om selvstændighed.

- Jo mere der er blevet talt om selvstændighed i Grønland, jo mere har man fra dansk side været bange for at læne sig ind i spørgsmål om Grønland. Hvis vi ser bort fra Trump, oplever vi, at der i perioder har været en ligegyldighed i forhold til Grønland, hvor man afventer, hvad Grønland siger, hvad vi ønsker, hvad det er, vi vil, siger Aaja Chemnitz og fortsætter:

- Der, synes jeg, det er vigtigt, at Danmark tager et større ansvar i forhold til et tættere samarbejde og et mere ligeværdigt samarbejde, hvor man stiller krav fra grønlandsk side, men også stiller krav fra dansk side.

For som det er i dag, er der ikke ligeværdige vilkår for folk i Grønland og i Danmark, fortsætter Aaja Chemnitz. Det er blandt andet tydeligt på sundhedsområdet, mener hun.

I oktober sidste år skrev naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (D), og den danske sundhedsminister, Sophie Løhde, under på en hensigtserklæring, der blandt andet skal sikre, at grønlandske patienter i år får nemmere adgang til specialiseret behandling på danske hospitaler. 

Tidligere på måneden var det så naalakkersuisoq for finanser, Múte B. Egede (IA), og den danske finansminister, Nicolai Wammen, der satte deres underskrift på, at Danmark fremover dækker de grundlæggende udgifter for grønlandske patienter i Danmark. Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet i 1992.

Men der er fortsat behov for i langt højere grad at styrke det grønlandske sundhedsvæsen, mener Aaja Chemnitz.

- Det er markant federe at være dansker end at være grønlænder i rigsfællesskabet. Adgang til uddannelse er én ting, levevilkår og levestandard. Vi kan hurtigt blive enige om, at det er dyrt at bo i Grønland, og der er ret stor ulighed afhængigt af, hvor man bor, siger hun.

Når USA retter blikket

Nu var du inde på sundhedsvæsenet, men på hvilke andre konkrete områder mener du, at Danmark ikke tager initiativ nok i forhold til Grønland?

- Der er mange områder eksempelvis mangel på undervisning til danske studerende, så vi ikke har den her videns symmetri, hvor man i Grønland ved rigtig meget om Danmark, men man i Danmark ikke ved særlig meget om Grønland. Det er et konkret område, som vi først lige har taget hul på, hvor Danmark begynder at undervise sin egne unge om Grønlands historie og nutid.

- Erhvervsudvikling er også et af de områder, hvor jeg gerne så, at man har tættere samarbejde med hinanden. Sundhedsvæsen og uddannelse skal vi fortsat være opmærksomme på.

Gennem tiden har der været en oplevelse i Grønland af, at Danmark træffer beslutninger hen over hovedet på Grønland. Når den danske regering i din optik er mere tilbageholdende, kan det så været et udtryk for, at man netop i højere grad lytter til, hvad Grønland gerne vil?

- Det er rigtig positivt. Men et eksempel på noget, der er faldet ned mellem to stole, er forsoning. Vi taler om spiralsagen, juridisk faderløse, ulovlige adoptioner, men jeg synes, at forsoning er større end de tre sager, der er i gang. Forsoning handler også om, hvordan vi kan skabe en fælles forståelse af, hvad der er sket, og hvordan forsoning skal se ud set med danske briller og med grønlandske briller. Det har vi stadig til opgave at formulere, siger hun.

Derfor efterspørger Aaja Chemnitz, at den danske regering også fremover fokuserer mere på den nordligste del af rigsfællesskabet.

- Det er vigtigt, at Danmark engagerer sig mere vedholdende, så det ikke kun er, når der er fokus på Grønland udefra fra USA, men at det også er noget, man gør, fordi man gerne vil hinanden og er en del af et rigsfællesskab, hvor man kæres om hinanden, siger hun.