Kommunen skal hjælpe de psykisk syge

Lejere med psykiske sindslidelser er i sig selv ikke et problem. Siger Siverth K. Heilmann i sit svar til Naaja Nathanielsens paragraf 37 spørgsmål.
15. september 2014 16:21

INI har ved tidligere lejligheder gjort opmærksom på, at en del af de personer, som kommunen anviser boliger til i Selvstyrets boligmasse, slet ikke er egnet til at bo i almindelige boliger, og slet ikke er egnet til at bo for sig selv, men burde være anbragt i et bofællesskab eller institution under opsyn.

- Manglende hjælp til psykisk syge er et stigende problem. Derfor har INI bedt Departementet for Boliger om at rejse problemstillingen over for Kommuneqarfik Sermersooq. Skriver Naalakkersuisoq for Boliger Siverth K. Heilmann til KNR.

LÆS OGSÅ Ombudsmanden går ind i sag om psykisk syge

Naaja Nathanielsen mener at Departement for Boliger bryder med menneskerettighederne, når de beder en kommune om at flytte psykisk syge mennesker væk fra de almene boliger.

Til det svarer Naalakkersuisoq for Boliger, at det er kommunens pligt at hjælpe de psykisk syge. Og at dette fremgår af handikapforordningen og FNs handicapkonvention.

LÆS OGSÅ Naaja N. har kritiske boligspørgsmål til Naalakkersuisut

- Derfor henvender INI sig til kommunen om anmodning om hjælp i sager hvor der er psykisk syge involverede - men kommunen gør ikke tilstrækkeligt.

- Jeg finder det skuffende, at Kommuneqarfik Sermersooq ikke yder tilstrækkelig hjælp til nogle af de psykisk syge således at de bliver hjulpet i tide.

- Frem for at de psykisk syge får frataget deres bolig efter at have modtaget advarsel og ophævelse, bør kommunen tage initiativ til at give dem et sted at bo, hvor de ikke skaber gene og fare for deres omgivelser og hvor de kan få den støtte, som de har behov for. Skriver Naalakkersuisoq til KNR.

LÆS OGSÅ Formålsløst at sætte psykisk syge på gaden

Naalakkersuisoq for Boliger, Siverth K. Heilmann, ønsker at kommunen i samarbejde men Selstyret, INI og Iserit vil drøfte hvordan disse sager skal håndteres i fremtiden.