Her er hvad ekspertgruppen vedrørende uran skal undersøge
Medlem af Naalakkersuisut for Råstoffer Ove Karl Berthelsen oplyser i dag over for Radioavisen, at der ligger et forslag om sammensætningen af ekspertgruppen, men at det samlede Naalakkersuisut endnu ikke har taget stilling til det.
Men hvad er det egentlig ekspertgruppen skal lave? Radioavisen har set på udvalgets betænkning.
Et flertal i Folketinget vedtog i marts 1985 et stop for brugen af atomkraft i Danmark, og i 1988 blev det vedtaget at stoppe med at give licenser til uranefterforskning og udvinding i Grønland.
Så det er 25 år gamle problemstillinger, som den uvildige ekspertgruppe skal tage stilling til. Helt præcist er der tale om ni problemstillinger, som den hurtigt arbejdende ekspertgruppe skal belyse ved en eventuel ændring af nultolerancepolitikken overfor udvinding af uran.
Den sikkerhedspolitiske rollefordeling i mellem Grønland og Danmark i forbindelse med en eventuel ændring af nultolerancepolitikken overfor udvindingen af uran er første punkt på ekspertgruppens arbejde.
Og så skal gruppen også se på om Danmark i tilfælde af en tvist formelt set kan forhindre Grønland i at tillade uranudvinding.
Hvilke internationale konventioner og aftaler Grønland bør tiltræde i tilfælde af udvinding af radioaktive materialer skal undersøges.
Det er aftaler om foreksempel ikke-spredning og hvilke yderligere forpligtigelser Rigsfællesskabet skal påtage sig i fald at nultolerancepolitikken ændres.
I den sammenhæng tænkes der på et formaliseret samarbejde med det internationale atom energi agentur, IAEA.
Hvis nultolerancen ophæves eller ændres, hvilke behov vil der så opstå for at ændre på de lovgivningsmæssige rammer der kendes i dag? Det skal ekspertgruppen også se på.
Det skal beskrives om hvilke offentlige instanser eller selskaber der vil være behov for, for at sikre tilsynet og kontrollen med såvel mineproduktionen som videresalget af produktet.
Heri bør ekspertgruppen også belyse muligheder og konsekvenser såfremt Grønland måtte ønske at sikre sig ejerskabet til alle radioaktive grundstoffer, der brydes uanset om der er tale om en privat mines biprodukt.
Eventuelle forskelle mellem at annullere nultolerancepolitikken i forhold til blot at ændre den, for eksempel at forhøje den tilladte grad af lødighed, skal ekspertgruppen også se på, lige som den skal beskrive om der er behov for forskellige hensyn i forhold til forekomsternes lokalitet, om forekomsterne er nær en by, eller om de ligger isoleret og på forskellige klimatiske forhold.
Der skal også tages hensyn til miljøet og behovet for særlige foranstaltninger, som det hedder i udvalgets betænkning.
Brugen af uran industrielt, samt en beskrivelse af markedsforholdene for salg af radioaktive produkter og en beskrivelse af muligheder og udfordringer, er også nogle af ekspertgruppens opgaver.
Ekspertgruppen skal også komme med en vurdering af de økonomiske effekter for Grønland ved henholdsvis en fastholdelse af nultolerancen og de økonomiske effekter ved en mulig opblødning eller ophævning af nultolerancen.
Uanset hvilken beslutning der træffes i fremtiden om udvindingen af uranholdige materialer, bør det ske på et sagligt og velbelyst grundlag og med den fornødne til afsat til debat, både beslutningstagerne i Inatsisartut og i befolkningen, slutter Inatsisartuts Erhvervsudvalg i dets betænkning.
