Det lakker mod enden for nul-tolerencen

Om få måneder er det måske slut med nul-tolerancen overfor radioaktive materialer som uran, thorium og polonium.
01. juli 2013 02:23

Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer Jens-Erik Kirkegaard, skriver i et §37-svar svar på et direkte spørgsmål fra IA, at Naalakkersuisut på efterårssamlingen vil fremlægge lovforslag om at droppe den såkaldte nultolerance over for radioaktive stoffer.

Jens-Erik Kirkegaard understreger i svaret, at det ikke betyder et automatisk ja til alle de mineprojekter, hvor der ligger radioaktive materialer som uran.

- Alle mineprojekter vil skulle gennemgå en omfattende serie af undersøgelser og godkendelser. Kun hvis det enkelte projekt er bæredygtigt miljø-, sundheds-, stråle-, sikkerheds-og samfundsmæssigt mv., vil det kunne godkendes, anfører han.

Men Jens-Erik Kirgaards svar til IA har fået dagbladet Politiken til i en artikel at overveje situationen.

Avisen skriver blandt andet, at Naalakkersuisuts beslutning om at droppe  nultolerancen har markerer en helt ny kurs for rigsfællesskabet, hvor alle tre lande - Grønland, Færøerne og Danmark - hidtil har været enige om ikke at hente radioaktive materialer op af jorden.

Og beslutningen kommer på et tidspunkt, hvor en dansk-grønlandsk arbejdsgruppe i dyb hemmelighed arbejder med at løse de problemer, der opstår i den sammenhæng - herunder hvem der skal stå for inspektionerne og sikkerheden, og hvad der iøvrigt skal ske, hvis bl. a. de store uranforekomster skal ud på verdensmarkedet.

Det er nemlig endnu uklart, om uranen vil blive liggende som usælgeligt biprodukt, eller om det skal sælges, så Grønland pludselig bliver en af verdens største uranproducenter.

Og den usikkerhed generer Sara Olsvig ( IA), der var en af de tre stillere af spørgsmålet Jens-Erik Kirkegaard.

- Vi har meget svært ved at få ud af regeringen, hvad den har tænkt sig, siger hun. Og det betyder, at vi får et demokratisk problem. Naalakkersuisut lovede, da de blev valgt, at de ville stå for åbenhed, men nu bliver et spørgsmål, der ændrer hele rigsfællesskabets politik, hastet igennem uden den fornødne debat i befolkningen, siger altså Sara Olsvig til Politiken.