Aqqaluk Lynge lettet over russisk ICC-deltagelse

På grund af krisen i Ukraine og det efterfølgende anstrengte forhold mellem stormagterne USA, Rusland og Canada var formanden for ICC, Aqqaluk Lynge, bange for, at den russiske delegation ville boykotte ICC’s tolvte konference i Inuvik i Canada.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
22. juli 2014 07:56

- Jeg har i den sidste tid været søvnløs og bange for, at den russiske delegation ikke kunne komme til Inuvik på grund af sanktioner fra lande som USA og Canada i forbindelse med, at Rusland med magt overtog en del af Ukraine.

LÆS OGSÅ Følg ICC-konferencen live på nettet

- Det Arktiske Råd har jo oplevet, hvor nationer ikke dukker op til møder for at hævne sig. Men nu er jeg lettet over, at alle delegerede inklusive inuit fra Tjukotka kom, siger Aqqaluk Lynge til KNR.

Betænkeligheder afløst af glæde
Men formanden for ICC i Tjukotka og vicepræsident for ICC, Tatiana Achirgina, siger, at krisen i Ukraine ikke har berørt de russiske inuitters arbejde i ICC.

- Selvfølgelig har den russiske delegation hele tiden haft planer om at komme til ICC’s konference, også selvom den canadiske regering i den sidste tid har sanktioneret mod Rusland ligesom andre lande, der er imod krisen i Ukraine.

LÆS OGSÅ ICC-generalforsamling åbnet i Inuvik

- Vi har glædet os til at komme til ICC’s møde i Inuvik. Men vi har selvfølgelig haft betænkeligheder ved, om krisen i Ukraine kunne hindre os i at komme til konferencen, sådan som ICC også har givet udtryk for.

- Men sådan blev det heldigvis ikke, og vi har glædet os meget til at komme til Inuvik, siger Tatiana Achirgina.