Følg ICC-konferencen live på nettet

Inuit Circumpolar Council, ICC's, tolvte konference begyndte klokken halv ni lokaltid i den canadiske by Inuvik (kl. 12.30 i Grønland, red.) med en trommedans og en bøn.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
21. juli 2014 13:38

Derefter bød formanden for ICC, Aqqaluk Lynge, alle delegerede og gæster velkommen.

Du kan følge konferencen live, hvor både de daglige møder og kulturelle arrangementet om aftenen streames på nettet.

Se mere her.

De delegerede i ngo-organisationen repræsenterer de arktiske områder den russiske region Tjukotka, den amerikanske stat Alaska, Canada samt Grønland.

Den fire dage lange konference afholdes i den lokale skole East 3 School.