Vivian Motzfeldt vil skrue op for overvågning af Arktis

Skibe fra lande, der ikke er allierede, kan færdes frit, og fly udefra kan lande uden varsel. Derfor er det vigtigt med langt bedre overvågning af landet, siger Vivian Motzfeldt.
Med den nuværende verdenssituation er det vigtigt med stærke alliancer, siger Vivian Motzfeldt (S). Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
30. maj 2025 07:30

Vivian Motzfeldt (S) er netop landet i Nuuk efter en rundrejse i Europa, hvor hun mødtes med flere europæiske toppolitikere.

Det var hendes første tur til det europæiske kontinent efter, at hun endnu engang satte sig i stolen som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender i april. For det er vigtigt at knytte bånd til vores allierede. Særligt i de her tider, siger Vivian Motzfeldt, hvor nye magtbalancer og alliancer opstår.

Med den amerikanske præsident Donald Trumps vedvarende interesse i Grønland og udtalelser om, at USA har brug for Grønland, har landet nemlig været i et internationalt spotlys som aldrig før.

- Det betyder meget, at lande har ytret støtte til Grønland, og det er et stærkt signal, at man fastholder respekten for internationale love og grænsernes ukrænkelighed. Det er vigtigere end nogensinde før, siger Vivian Motzfeldt.

Skibe kan færdes frit

Og den nuværende verdenssituation med blandt andet krigen i Ukraine og præsidenten Trumps udmeldinger om at overtage andre lande – herunder Grønland og Canada – er der anledning til bekymring, mener Vivian Motzfeldt.

Vivian Motzfeldt, er naalakkersuisut bekymret over den nuværende verdenssituation?

- Ja, det er vi. Det er en alvorlig situation. Krigen i Europa har ændret meget, også i Arktis, hvor vi tidligere har haft fred og samarbejde.

- Grønlands strategiske placering og vores naturressourcer, som verden har brug for til teknologisk udvikling, vedvarende energi og desværre også oprustning, er nu i fokus.

- Så når vi taler om vores sikkerhed, handler det ikke kun om vores strategiske position, men også om vores ressourcer. Hvis ressourcerne, som eksempelvis råstoffer, skal udvikles på en god måde, skal der være dialog. For hvis vi ikke gør det, vil nogle andre, som vi muligvis ikke deler værdier med, gribe muligheden, siger hun.

Spørger man Vivian Motzfeldt er vores vigtigste våben derfor et godt samarbejde med de allierede lande.

I den seneste tid har samarbejde og forsvar derfor også været øverst på dagsordenen. For der er fortsat plads til en hel del forbedring, når det kommer til forsvar af landet. Det gælder blandt andet bedre overvågning af det enorme havområde i Østgrønland, hvor skibe fra lande, der ikke er allierede, frit kan færdes, siger Vivian Motzfeldt.

Og så er der den Nordøstlige del af landet, der heller ikke bliver overvåget godt nok. Det gør det relativt nemt for fly udefra at lande uden varsel, fortsætter hun:

- I januar afsluttede vi første del af den nye forsvarsaftale med Danmark, og vi står nu over for den næste del til sommer med større implementering. Den skal sikre øget overvågning i områder, der hidtil har været uden tilstrækkelig kontrol. 

- Det handler ikke kun om skibe, men også om satellitter og droner. Vi taler om kapaciteter, som kan identificere og reagere hurtigere på hændelser, så vi med det samme kan forstå, hvad der sker.

Kan ikke fortsætte

Kigger man på Selvstyreloven hører forsvaret af landet fortsat under dansk myndighed. Men det er ikke nok kun at kigge mod Danmark, mener naalakkersuisoq.

Derimod bør alle de Arktiske lande samles om at øge sikkerheden.

- Hvis vi skal sikre bedre beredskab og overvågning i Arktis, må de allierede lande blive mere synlige i området. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal have mange militærskibe heroppe, men vi skal sikre, at vores behov for beredskab og forsvar bliver opfyldt. Og det kræver mere overvågning af Arktis, siger hun.

Samtidig er det også vigtigere end nogensinde før, at Grønland taler med én klar stemme, mener Vivian Motzfeldt. For det er os, der skal sætte dagsordenen.

- Men selvom vi siger det, kan vi ikke ignorere at i henhold til Selvstyreloven er magten stadig delt. Vi har endnu ikke overtaget alle områder. 

- Alligevel er det vigtigste, jeg vil understrege, at det handler om os i den aktuelle situation. Det er vores sikkerhed, beskyttelse og udenrigspolitik, der er i fokus. Vi har ikke kontrol over det hele. En del af myndigheden ligger stadig 3.500 kilometer væk. Og det kan vi ikke fortsætte med. Vi skal finde en anden løsning, siger hun.