Udenlandsk arbejdskraft og udenlandske investeringer var tirsdag de varme emner i Inatsisartut. 

Naalakkersuisoq for miljø, natur og energi havde et lovforslag til andenbehandling, der skulle gøre det nemmere at tiltrække udenlandske investeringer til vandkraftsudnyttelse i Grønland. 

- Den er grundlaget for, at vi kan producere ren og billig energi flere steder i landet, og den er samtidig en mulighed for, at vi kan opnå indtjening til vores land ved at tiltrække udenlandske investeringer til vandkraftudnyttelse, sagde naalakkersuisoq Jørgen Rosbach (D). 

Dét forslag og Pele Brobergs (N) forespørgselsdebat om, at udenlandsk arbejdskraft kun skal kunne være i Grønland i fire år, kan du læse mere om her. 

Kommerciel vandkraftsudnyttelse

Naalakkersuisut er i øjeblikket i gang med at forberede udbuddet af to store vandkraftprojekter ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua. 

- I forbindelse med forberedelsen til dette, har vi set et behov for at justere en række bestemmelser i loven, så vilkårene bliver mere klare og mere attraktive for de selskaber, der skal investere i anlæggene, sagde Jørgen Rosbach fra talerstolen. 

Den største ændring i lovforslaget er, at virksomheder fremover kan få tildelt en 60-årig tilladelse ved opstart af vandkraftsprojekter i stedet for de nuværende 40 år. 

- Det vil øge vores mulighed for at tiltrække investorer udefra og dermed øge vores mulighed for, at vi kan opnå indtjening fra kommerciel vandkraftudnyttelse, sagde Jørgen Rosbach.

Debatten i Inatsisartut kom mest til at handle om, hvordan man sikrede, at de store vandkraftsprojekter skabte lokale arbejdspladser.

- Spørgsmålet er, hvordan det vil gavne den herboende grønlænder, sagde Juno Berthelsen (N) fra talerstolen. 

Det endte da også med, at det kun var Naleraq, der stemte imod forslaget, der går direkte videre til tredjebehandling i starten af november. 

Udenlandsk arbejdskraft 

Pele Broberg ville tirsdag også diskutere, hvor længe udenlandsk arbejdskraft skal have lov at blive i Grønland. 

- Tilkaldt arbejdskraft bør anvendes midlertidigt og ikke blive en permanent erstatning for uddannelse og ansættelse af personer, der allerede bor her, sagde Pele Broberg. 

Naalakkersuisut fremhævede, at udlændingeområdet administrativt er varetaget af de danske myndigheder, men mente også, at der skulle holdes øje med udenlandsk arbejdskraft. 

- Naalakkersuisut forstår bekymringen over det stigende antal udefrakommende arbejdstagere og vil styrke kontrol- og tilsynsindsatsen, sagde naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, Nivi Olsen (D). 

Flere partier slog fast, at der mangler arbejdskraft i Grønland, og at det derfor er en balancegang, hvor man skal sikre herboendes muligheder for arbejde, samtidigt med at man har brug for udenlandsk arbejdskraft. 

Derudover blev det tirsdag vedtaget, at man skal lave en redegørelse for, hvordan man kan etablere en forsoningsfond, der skal arbejde for forsoning i Grønland.