Tusindvis af juridisk faderløse får igen mulighed for at få hjælp
Der er glæde i øjnene på Klaus Frederiksen, da han med et smil udbryder:
- Endelig. Det er et meget stort fremskridt.
Klaus Frederiksen er en af landets mange juridisk faderløse. Han glæder sig over, at det nu igen bliver muligt for ham og tusindvis af andre, der er opvokset uden retten til en far, at få hjælp.
Departementet for Børn, Unge, Familier og Indenrigsanliggender, Rigsombuddet i Grønland og Social- og Boligministeriet i Danmark har i samarbejde sat en række nye initiativer i værk, som skal sikre, at juridisk faderløse i Grønland og Danmark kan få hjælp. Det skriver Departementet i en pressemeddelelse.
At være juridisk faderløs betyder, at der ikke er registreret eller anerkendt en far i lovens forstand. I Grønland var der ikke faderskabsforpligtigelse for børn født uden for ægteskab før 1974, hvor loven blev ændret i hele landet. Dermed havde de ikke krav på at vide, hvem deres var, og havde heller ikke arveret.
De nye initiativer, der nu går i gang, indebærer, at juridisk faderløse igen kan få gratis vejledning og støtte til at føre faderskabssager og kan få et terapiforløb.
Det er der i den grad behov for, mener Klaus Frederiksen, der sammen med en gruppe andre berørte personer har kæmpet for at få initiativerne igangsat.
- Der er rigtig mange, der går rundt med smerter uden mulighed for at få det bearbejdet. Men det vil de få mulighed for nu, siger han.
Millionbeløb lå ubrugt
Det er ikke første gang, at gruppen af juridisk faderløse får tilbudt hjælp. Tilbage i 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner på den danske finanslov, der skulle gå til gratis psykologhjælp, juridisk rådgivning til at starte faderskabssager og en informationskampagne.
Det skyldes, at Grønland var et dansk amt, da loven var gældende. Dermed var den danske stat ansvarlige for loven.
Initiativerne gik frem til 2023. Efterfølgende kritiserede flere personer, at de slet ikke fik gavn af indsatserne.
Kritikken gik på manglende kommunikation, psykologhjælp og hjælp i kredsretterne. For at modtage hjælp skulle de ringe på et nummer til Socialstyrelsen i Grønland. Men mange oplevede, at der ikke blev handlet eller blev ringet tilbage, fortalte Uullat Bach, der er en af de berørte, dengang til KNR.
Departementet oplyste efterfølgende til KNR, at kun en fjerdedel af millionbeløbet blev brugt på initiativerne.
Alligevel tror Klaus Frederiksen på, at det denne gang vil være anderledes.
- Forskellen er, at man tidligere oprettede samtaletilbuddet gennem Tusaannga. Men nu får vi mulighed for at tale med en uddannet psykolog, hvor der afsættes et bestemt antal timer til den enkelte uden egenbetaling. Det er vi taknemmelige for, siger han.
Ifølge Nivi Olsen (D), der er naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier, har mange juridisk faderløse ofte stået alene om de svære spørgsmål og problemerne.
- Derfor betyder det meget, at vi nu kan tilbyde hjælp gennem de offentlige myndigheder, så ingen behøver at gå med disse udfordringer uden støtte, udtaler hun i pressemeddelelsen og fortsætter:
- Jeg håber, at dette initiativ kan være med til at skabe mere tryghed og give flere mulighed for at finde ro og retning i deres egen historie.
Rundt i landet
Departementet og Rigsombuddet afholder i det næste stykke tid en række informationsmøder rundt omkring i landet, hvor de berørte personer og deres familier kan henvende sig.
Projektet løber fra 2026 til 2029. Ifølge Klaus Frederiksen vil der også blive oprettet tilbud i Danmark, så juridisk faderløse, der i dag bor i Danmark, også har mulighed for at få hjælp.
KNR har efterspurgt et interview med Nivi Olsen, men det har ikke været muligt inden deadline. Derfor ved vi på nuværende tidspunkt ikke, hvor mange penge, der er afsat til initiativerne.
I februar 2023 stævnede 26 juridisk faderløse den danske stat. De kræver samlet 3.250.000 kroner i godtgørelse fra staten. Den danske stat har afvist erstatningskravet, og sagen ventes at skulle for retten i år.
