Truslen fra Trump samler splittede partier

Den nye naalakkersuisut prioriterer sammenhold i en tid med internationalt pres. Hjemlige reformer må vente.
Det nye naalakkersuisut underskrev koalitionsaftalen få timer før den amerikanske vicepræsident landede på Pituffik Space Base. Foto © : KNR / Markus Valentin
29. marts 2025 10:00

Der gik ikke mange timer fra den nye koalition blev præsenteret med jubelråb og glædestårer, til USA's vicepræsident, J.D. Vance, landede på Pituffik Space Base.

Hvis Jens-Frederik Nielsen (D) og de øvrige medlemmer af naalakkersuisut havde glemt det, blev de hurtigt mindet om, at der ikke er tid til at læne sig tilbage og nyde øjeblikket – flyets ankomst omkring klokken 14.00 understregede, at arbejdet allerede er i gang.

Ved ankomsten sagde J.D. Vance til den fremmødte presse:

- Vi respekterer grønlændernes ret til selvbestemmelse, men hvis de vælger det, kan vi være en bedre partner end Danmark til at sikre landets og grønlændernes sikkerhed.

- For Danmark har ikke gjort et godt stykke arbejde, sagde han.

Men den nye koalitions budskab er klart: Sammenhold. Et princip, der ifølge koalitionsaftalen er vigtigere end nogensinde før.

Det var også dét, den nyudnævnte formand for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, understregede i et interview med KNR umiddelbart efter præsentationen af koalitionen:

- Vi er under pres udefra. Hvis ikke vi samler kræfterne, vil vores resultater være minimale. Derfor er vi glade for, at vores budskab om sammenhold og nødvendigheden af et bredt samarbejde i dag er blevet til virkelighed.

Med en koalition, der forener fire ud af de fem partier i Inatsisartut – og dermed repræsenterer 75 procent af stemmerne fra valget den 11. marts – er der tale om et særdeles bredt politisk samarbejde.

National samling

Der gik 17 dage fra valgresultatet stod klart, til formændene for de fire koalitionspartier – Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut – kunne træde op på scenen og præsentere deres koalitionsaftale.

Læser man aftalen, bliver det hurtigt tydeligt, at politikken på flere områder er uklar. Koalitionen lægger blandt op til at reformer på fiskeri- og skatteområdet først er noget, man vil forholde sig til senere i regeringsperioden.

Til gengæld er der samklang, når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Múte B. Egede (IA), der under gårsdagens ceremoni symbolsk byttede posten som formand for naalakkersuisut ud med rollen som naalakkersuisoq for finanser og skatter, havde nemlig præcis det samme budskab til pressen som Jens-Frederik Nielsen:

- Tiden kræver grønlandsk enighed og sammenhold. I Inuit Ataqatigiit påtager vi os derfor et medansvar og prioriterer samarbejde. Den nye valgperiode bringer masser af opgaver og et øget pres udefra, sagde han.

Formanden for Atassut, Aqqalu C. Jerimiassen, der i denne omgang har valgt at takke nej til en ministerpost, deler opfattelse af, at presset fra USA kræver samling.

- Vi mener, det er nødvendigt for vores land og folk, at vi deltager i naalakkersuisut, mens situationen med USA er, som den er. Vi fire partier er på bølgelængde. For en stund vil vi se bort fra vores forskelligheder og i stedet fokusere på et fælles mål."

Vivian Motzfeldt: Vi bør se på mulighederne i samarbejde med USA

Mens Demokraatit, Atassut og IA er enige om, at presset fra USA vækker bekymring, lyder der lidt andre toner fra Siumuts formand, Vivian Motzfeldt, der fortsætter som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.

I forbindelse med gårsdagens besøg fra USA skrev hun for nylig på sin private Facebook-profil: "I stedet for at bekymre os bør vi nu undersøge, hvordan de muligheder, der opstår, kan gavne vores land."

Budskabet er tydeligt: USA’s interesse bør ses som en mulighed. Og den holdning står ved magt, selvom hun nu er naalakkersuisoq i en ny koalition.

- Jeg vil gentage det klare budskab, at vores land ikke er til salg. Grønlands fremtid tilhører grønlænderne. Når det er sagt, skal vi byde lande, der ønsker at samarbejde med os, velkommen, sagde hun til KNR, da koalitionsaftalen blev præsenteret.

Den nye koalition indtræder formelt først, når den er blevet godkendt i Inatsisartut.