Studerende i Nuuk går på gaden i protest mod tvangsanbringelser

Torsdag demonstrerer en gruppe GUX-studerende foran Inatsisartut imod tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark.
En gruppe studerende fra GUX demonstrerer torsdag mod tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark. Foto © : KNR / Rasmus Mads Olsvig
21. august 2025 11:01

KNR har i bunden af artiklen tilføjet en oplysning om, at den danske socialminister har reageret på den pågældende tvangsanbringelsessag.

GUX-studerende i Nuuk går torsdag på gaden for at vise deres utilfredshed med de fortsatte tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark. 

Det sker efter, at en grønlandsk kvinde tidligere på måneden fik tvangsfjernet sin nyfødte datter i Danmark. En sag, som Sermitsiaq har omtalt.

KRITIK AF TESTS I ANBRINGELSESSAGER AF GRØNLANDSKE BØRN

  • I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt udenfor hjemmet i forhold til børn fra danske familier. Det viser en rapport fra 2022 foretaget af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark).
  • I 2023 pegede en rapport fra videnscentret VIVE på, at sagsbehandlere i danske kommuner mangler viden om grønlandsk kultur og sprog, og at det kan medfører misforståelser og fordomme.
  • Samtidig har der også været kritik af brugen af de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser (FKU) i anbringelsessager af grønlandske børn. Det skyldes, at testene er tilpasset vestlig kultur og normer.
  • I marts 2023 afsatte den danske regering 7,8 millioner kroner over tre år til, at der bliver lavet nye forældretest og vejledning i sager om mulige anbringelser af børn fra grønlandske familier i Danmark.
  • Det skete efter forhandlinger, hvor de grønlandske folketingspolitikere, Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq), krævede penge til nye tests.
  • I maj 2025 trådte en ny lov i kraft, hvor de danske kommuner nu er forpligtet til at bruge en særlig enhed under VISO med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog i anbringelsessager af grønlandske børn. Det skal erstatte de udskældte FKU.
  • Samtidig skal enheden gennemgå igangværende anbringelsessager, hvor FKU er blevet benyttet.

I en begivenhed på Facebook fremgår det, at de studerende “kræver retfærdighed, tryghed for børn og respekt for grønlandske familier”.

- 18-årige Ivana Brønlund fik sin datter tvangsfjernet kun én time efter fødslen.
Myndighederne mente, hun var “dansk nok” – på trods af at hun er grønlandsk og har sin familie i Grønland. FKU'en blev lavet lige før loven L139, der skal stoppe FKU, trådte i kraft, står der i beskrivelsen til begivenheden.

KNR har ikke set sagsakterne og har derfor ikke mulighed for at verificere de pågældende oplysninger.

Går fortsat på gaden

Igennem den senere tid har tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark fået flere demonstranter på gaden i både Grønland og Danmark og har skabt rører blandt politikerne.

Både grønlandske og danske politikere stillede op foran Inatsisartut, da demonstranter tidligere på måneden viste deres utilfredshed med de fortsatte tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark. Demonstrationen skete mens, at flere folketingspolitikere var på rejse i landet.  Foto © : Carsten Christensen / KNR

Den 1. maj trådte en ny lov i kraft, der betyder, at de danske kommuner fremover er forpligtede til i anbringelsessager af grønlandske børn at bruge en særlig enhed i Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur.

Men det er ifølge Sermitsiaq ikke sket i den pågældende sag, der nu er anledning til demonstration.

Også tidligere på måneden gik godt 60 demonstranter på gaden i Nuuk for at vise deres utilfredshed med tvangsanbringelserne.

Ifølge Sermitsiaq har den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, bedt om en redegørelse fra Høje-Taastrup Kommune om den pågældende anbringelsessag.