"Det er dit ansvar at sikre, at du er korrekt registreret på valglisten. Kontakt din kommune for at få bekræftet din registrering".

Sådan stod der i en meddelelse, som De Grønlandske Huse i Danmark og den grønlandske studenterforening i Danmark, Avalak, modtog 4. februar fra Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender.

Mailen skulle informere om muligheden for, at grønlandske studerende i Danmark kunne brevstemme til valget til Inatsisartut 11. marts.

For at brevstemme skal de studerende være optaget på valglisten i den kommune, som de er flyttet fra i Grønland.

Men ifølge forkvinde for Avalak i Aarhus, Anouk Holm Jensen, var informationen ikke så fyldestgørende som ønsket.

- Vi oplevede det, der er blevet kommunikeret ud, som meget mangelfuld. Særligt i forhold til, hvornår fristen var for, at en ansøgning skulle være sendt ind, siger hun til KNR. 

I brevet stod der ingen frist for at søge om at blive optaget på valglisterne. 

Det opdagede departementet selv og beklagede det over for De Grønlandske Huse og Avalak i en mail 27. februar. 

Fristen for at ansøge valglisterne var dog 17. februar - altså 10 dage inden.

- Det har resulteret i, at der er rigtig, rigtig mange, som ikke har nået at blive optaget på valglisten og dermed ikke har kunnet stemme i forbindelse med valget, siger Anouk Holm Jensen.

Svær kontakt til kommunerne

I brevet fra departementet bliver der henvist til de enkelte kommuner for at blive optaget på valglisterne. 

Der var dog ikke angivet kontaktoplysninger til de konkrete afdelinger i de fem kommuner, som har med valg at gøre.

I en mail til KNR skriver Aká Grønvold, afdelingschef i Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, at der i vejledningen til De Grønlandske Huse og Avalak stod, at ansøgning om optagelse på valglisten skal ske i god tid, så der er tilstrækkelig tid til sagsbehandling i kommunerne.

Anouk Holm Jensen fandt selv en mail på hjemmesiden for hendes hjemkomme, Kommuneqarfik Sermersoq, og sendte den videre til medstuderende fra samme kommune. 

Langt hovedparten af de grønlandske studerende i Region Midtjylland i Danmark, hvor Aarhus ligger, kommer fra Kommuneqarfik Sermersoq. 

Men det har også for enkelte studerende fra andre kommuner været svært at få telefonisk kontakt. Derudover har flere studerende søgt om optagelse på valglisten, men modtog først sent eller aldrig svar på, om ansøgningen var godkendt, siger Avalak-forkvinden.

Det har ikke været muligt at få et interview med en medarbejder fra Kommuneqarfik Sermersooq. Men i en mail til KNR forholder kommunens kommunikationsafdeling sig undrende over for kritikken.

- Ved offentliggørelsen af valget på hjemmesiden d. 6. februar blev alle informationer om valgret offentliggjort. Herunder et punkt, der præciserer for studerende i f.eks. Danmark, med både blanketter, kontaktmail og tidsfrist tydeligt inkluderet.

Kommunikationsafdelingen oplyser også, at hvis ansøgning om optagelse på valglisten i Kommuneqarfik Sermersooq er blevet sendt til en af kommunens andre hovedmails, ville den være blevet sendt videre til den korrekte mail.

Avalak: Førstegangsvælgere bør få ekstra information 

Anouk Holk Jensen anerkender, at man som studerende også selv har et ansvar for at finde ud af reglerne.

Alligevel burde det have stået mere klart i mailen fra selvstyret og på kommunernes hjemmeside, hvordan og hvornår man skal søge om optagelse på valglisterne, mener hun.

- Der er rigtig mange, der aldrig har prøvet at stemme før, og der er også nogen, der har prøvet at stemme, men aldrig har brevstemt før. Og det, synes jeg egentligt, er ret vigtigt, at det fremgår klart. Hvordan skulle man ellers vide det?

Over for KNR støtter Tanja Nielsen, direktør i Det Grønlandske Hus i Aarhus, kritikken fra de studerendes forening. Hun påpeger, at de grønlandske studerende i Danmark er en vigtig vælgergruppe at støtte op om, da de er med til at skulle forme Grønlands samfund.

- Vi opfordrer myndighederne til at tage dette alvorligt. Alle stemmeberettigede grønlændere har ret til at blive hørt, uanset hvor i verden de befinder sig, siger Tanja Nielsen.