Stridsøkserne er for en tid begravet i den nordiske familiefejde

For et år siden traf den daværende formand for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), en skelsættende beslutning og boykottede møderne i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd.

– Jeg kan ikke fortsætte med at deltage i arrangementer, hvor der er forskelsbehandling mellem deltagerne, lød det fra formanden for naalakkersuisut.

Ifølge Múte B. Egede bliver Grønland – sammen med Færøerne og den finske øgruppe Åland – i det nordiske samarbejde blev betragtet som et andenrangsland, mens Norge, Danmark, Finland, Island og Sverige tilhører A-holdet.

Og måske har det hjulpet, at Grønland lagde det nordiske samarbejde på is.

I hvert fald kommer generalsekretæren for Nordisk Ministerråd, Karen Ellemann, nu med en højst opsigtsvækkende opfordring: Grønland, Færøerne og Åland skal have status som fuldgyldige medlemmer af det nordiske samarbejde.

- Jeg forstår godt den tidligere grønlandske regeringsleders frustrationer (...) og med Trump i Det Hvide Hus bør det ønske ikke være umuligt at indfri, siger hun til Politiken.

I et interview, som blev lavet i november, sagde Karen Ellemann til KNR, at hun som generalsekretær ikke vil forholde sig til Grønlands status i det nordiske samarbejde:

– Det er en diskussion mellem regeringerne, hvad de vil reformere, lød det dengang.

Boykot bør stoppe

Udtalelsen fra Karen Ellemann kommer kort efter, at de nordiske regeringer har besluttet at gennemføre en juridisk udredning af, hvilke konsekvenser det vil have at give Grønland, Færøerne og Åland status som fuldgyldige medlemmer.

Det sker efter pres fra parlamentet i det nordiske samarbejde, Nordisk Råd, der ønsker, at de nordiske regeringer opdaterer Helsingforsaftalen, så Grønland, Færøerne og Åland kan blive ligestillet med de øvrige fem medlemslande.

Derfor mener Mariane Paviasen, der både sidder i Inatsisartut og Nordisk Råd for Inuit Ataqatigiit, at naalakkersuisut nu bør stoppe sin boykot.

– Det vil være godt for os, hvis naalakkersuisut deltager i forhandlinger om en fornyelse af Helsingforsaftalen, så vi kan blive ligestillet med de andre lande i samarbejdet, siger hun.

Mere magt til Grønland

Ifølge Mariane Paviasen er en fornyelse af Helsingforsaftalen nødvendig for, at det nordiske samarbejde i både Nordisk Råd og Ministerråd kan udvikle sig og komme i trit med nutiden. 

Det indebærer blandt andet, at Grønlands stemme i Nordisk Råd bliver styrket.

– Den danske regering har været venlige at give os to pladser i Nordisk Råd, men hvis vi i fremtiden skal blive fuldgyldige medlemmer, skal vi have mulighed for at sende flere politikere afsted, så vores indflydelse kan blive større, siger hun.

Selvom Mariane Paviasen nu håber, at naalakkersuisut snart indtager sin plads rundt om forhandlingsbordet i Nordisk Ministerråd, mener hun stadig, at det var den rigtige beslutning, hendes partiformand traf, da han smækkede med døren og forlod samarbejdet sidste år.

– Jeg var helt enig med Múte, da han valgte at boykotte samarbejdet. Det har helt sikkert skubbet på blandt politikerne i Nordisk Råd og fået dem til at se os som ligeværdige, og dermed også åbnet op for at acceptere en fornyelse af Helsingforsaftalen, siger hun.

KNR har i flere dage forsøgt at få en kommentar fra formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. Vi ville gerne have spurgt ham, hvorvidt han agter at fortsætte naalakkersuisuts boykot af det nordiske samarbejde.