Grønland tager taktstokken i Arktisk Råd og løber dermed en risiko
I næste måned overtager Kongeriget Danmark formelt formandskabet i Arktisk Råd. Et formandskab, der deles mellem Danmark, Færøerne og Grønland, men hvor det er tydeligt, at Grønland sætter dagsordenen.
Sådan lyder vurderingen fra Marc Jacobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet med særligt fokus på Arktis og rigsfællesskabet.
– Det er en vigtig symbolsk sejr for Grønland, at man er dem, der har ordet i rigsfællesskabet, når det handler om Arktis. Programmet, der er lagt for formandskabet, bærer et tydeligt grønlandsk præg, siger han.
Marc Jacobsen mener desuden, at organiseringen af formandskabet i Arktisk Råd sender et signal om, at politikerne mener det alvorligt, når de siger, at de ønsker at skabe større ligeværdighed internt i rigsfællesskabet.
For Grønland er det ikke kun forbundet med stor prestige, at man de kommende to år skal være med til at lede arbejdet i Arktisk Råd.
Det delte formandskab er også en mulighed for at sende et signal om, at Grønland kan agere selvstændigt og være en nøgleaktør i udviklingen af Arktis.
– Hvis man ser Vivian Motzfeldt (S) sidde til bords med både den amerikanske og russiske udenrigsminister, bliver det pludselig håndgribeligt for resten af verden, at Grønland har en vigtig stemme i Arktis – især hvis det sker uden Danmarks deltagelse, siger Marc Jacobsen.
Han understreger dog, at det ikke er et sandsynligt scenarie lige nu, hvor Arktisk Råds aktiviteter er meget begrænsede på grund af krigen i Ukraine.
Risikoen
Selvom de kommende år giver Grønland mulighed for at bevise sit værd og bidrage med politiske og faglige inputs til det arktiske samarbejde, kommer det ikke uden risiko.
Grønland, Danmark og Færøerne vil nemlig bruge deres formandskab på at sikre en bæredygtig udvikling i Arktis, hvor der tages hensyn til både miljøet og den oprindelige befolkning.
Emner, der ikke just ligger præsident Donald Trump på sinde, lyder det fra Marc Jacobsen.
– Både bæredygtig udvikling og oprindelige folks rettigheder er ikke noget, Donald Trump har talt varmt om eller bakket op omkring – tværtimod.
Marc Jacobsen peger blandt andet på en episode fra 2019, hvor USA nægtede at underskrive Arktisk Råds sluterklæring i Finland, fordi ordet ’klimaforandringer’ indgik.
For nylig har Donald Trump desuden via et dekret givet USA’s højeste bjerg, Mount Denali, dets gamle navn, Mount McKinley, tilbage. Denali, som betyder den høje, er ellers det navn, som den oprindelige befolkning i Alaska har givet bjerget.
Vilddyr skal tæmmes
For Arktisk Råd er det heller ikke muligt at ignorere, at Rusland stadig fører krig i Ukraine. Det fik de øvrige syv vestlige medlemmer af Arktisk Råd til at sætte alt samarbejde med Rusland på pause.
Langsomt er Rusland dog blevet inviteret ind i varmen igen – i hvert fald i de arbejdsgrupper, der varetager rådets daglige arbejde.
Imellem tiden er Donald Trump dog begyndt at tale om at overtage kontrollen over Canada og Grønland – lande, der som bekendt begge er repræsenteret i rådet.
Som en del af formandskabet bliver Grønlands vigtigste opgave derfor at holde rådet i live. Ikke nogen nem opgave, når man tager i betragtning, at Donald Trump netop ønsker at tage et opgør med flere af de organisationer, der er sat i verden for at opretholde en regelbaserede verdensorden.
– Rusland er bjørnen i rummet, mens USA er elefanten. Arktisk Råd vil dø, hvis et af de to lande melder sig ud. Et håb kan være, at Trump-administrationen ikke finder Arktisk Råd vigtigt nok til at bruge tid på og derfor undlader at tage deres kampe dér, siger Marc Jacobsen.
