Politidirektør: Strammere våbenlov kunne sandsynligvis redde menneskeliv

En psykisk syg ung mand gik sidste år amok og skød vildt omkring sig i Narsaq.

Han skød mod mennesker på et tag, ind i et hus og mod en helikopter, der var ved at lande. Da han kort før påsken blev dømt i retten, blev han kendt skyldig i hele 14 forsøg på manddrab.

Men det voldsomme masseskyderi kunne måske helt have været undgået, hvis landets politikere havde været hurtigere til at forholde sig til en stramning af våbenloven, som nu har ligget og samlet støv siden 2018. En stramning, der betyder, at der skal være lås på skydevåben.

I hvert fald mener politidirektøren for Grønlands Politi, Bjørn Tegner Bay, at der med stor sandsynlighed vil være mindre kriminalitet med skydevåben, hvis våbenloven bliver strammet. Ja, man kunne måske endda have reddet menneskeliv.

- Vi tænker, at man med en stramning af våbenloven måske kunne have undgået en række alvorlige situationer. Sager med masseskyderier. Situationer med folk der har selvmordstanker, folk der er psykisk syge og især vådeskudsulykker mellem børn, siger Bjørn Tegner Bay.

Grønlands Politi anbefaler derfor, at det skal være et krav, at der kommer en lås på skydevåben, når de ikke bliver brugt på jagt. Det vil nemlig gøre det sværere for uvedkommende at få adgang til våben og misbruge dem.

Det er masseskyderiet fra Narsaq et godt eksempel på.

Ulykker og kriminalitet med skydevåben er hverdag for politiet

Den sag var for retten lige før påske. Den tiltalte - og nu dømte - mand fortalte i retten, at han vidste, at han kunne stjæle en halvautomatisk salonriffel fra en fiskerkutter i havnen.

- Jeg kan ikke sige, at vi kunne have undgået den konkrete hændelse. Men sagen er et godt eksempel på en situation, hvor vi kan mindske sandsynligheden for, at det sker, hvis vi strammer loven, siger Bjørn Tegner Bay og uddyber:

- Det er jo en situation, hvor en person har nem adgang til et skydevåben, der ikke er hans eget, og bruger det til at skyde på tilfældige, uskyldige mennesker i byen og i en helikopter.

Den alvorlige sag i Narsaq er langt fra eneste eksempel på, at der sker kriminalitet og ulykker med skydevåben. Ifølge Grønlands Politi er det næsten dagligdag. Alene i 2023 var der 77 sager med skydevåben.

En af dem fandt sted i august, hvor tre børn stjal tre rifler i havnen i Qasigiannguit og sejlede ud til en hundeø, hvor de skød og dræbte ti slædehunde.

I en anden sag fra Qasigiannguit skød og dræbte en ung mand på 17 år en 61-årig mand, efter at han havde truet med at slå flere andre ihjel og skød mod tilfældige på gaden.

I seks år har våbenloven samlet støv

Med de mange sager i baghovedet kan det undre, at politikerne ikke har foretaget sig mere for at få våbenloven strammet.

Især når man tager i betragtning, at naalakkersuisut og samtlige partier i Inatsisartut gentagende gange har sagt, at de er enige i, at stramninger er nødvendige.

Det gjorde de seneste til KNR sidste år.

Dengang skrev departementet for fiskeri og jagt til KNR, at man forventede, at politikerne skulle tage stilling til spørgsmålet om opbevaringen af våben ved forårssamlingen 2024. Men ser man på dagsordenen for forårssamlingen, er sagen ikke prioriteret.

Indtil nu har forklaringen lydt, at man første vil have godkendt en ny fangst- og jagtlov, som er fundamentet for den ny våbenlov. Men fangst- og jagtloven blev godkendt for snart et år siden.

KNR vil gerne have spurgt den ansvarlige naalakkersuisoq, Kim Kielsen (S), hvorfor den nye våbenlov ikke bliver prioriteret højere, men han ønsker ikke at stille op til et interview.

I stedet henviser han til Justitsministeriet.

I et svar til KNR skriver Justitsministeriet, at man siden 2019 har ventet på, at Inatsisartut vedtager fangst- og jagtloven. Derfor var det først i 2023, ministeriet fik besked på at klargøre den nye våbenlov:

- I forlængelse af vedtagelsen af fangst- og jagtloven anmodede naalakkersuisut i sommeren 2023 Justitsministeriet om at revidere og forelægge den grønlandske våbenlov, skriver Justitsministeriet til KNR.

Departementet for fiskeri og fangst skriver, at man forventer, at den nye våbenlov kommer på dagsordenen til efterårssamlingen 2024. Seks år efter, at arbejdet med en ny våbenlov blev sat i gang.