Naalakkersuisut har bedt EU om hjælp til beredskab
Naalakkersuisut har bedt EU om hjælpe til at udarbejde en rapport om muligheden for civilt beredskab og mulige tiltag i Grønland.
En ekspertgruppe skal derfor rejse rundt i landet. Sidste uge var de i Nuuk, men de bliver også sendt til Uummannaq og andre steder rundt på kysten for blandt andet at inspicere beredskabsmateriale.
Gruppen består af ni personer på tværs af Finland, Norge, Island, Polen og Nederlandende.
Naalakkersuisoq for beredskab, Iddimanngiiu Jensen Bianco (IA), fortæller, at særligt ændringerne med klimaforandringer øger behovet for et stærkere beredskab.
- Ændringer som klimaforandringer forsager tsunami, som vi skal være forberedte på. Det er sådan nogle ting, vi kigger på, siger hun.
I har også indgået en aftale i januar med Danmark om beredskabsmateriale til kysten. Det kom under USA-krisen. Er EU-samarbejdet koblet op på forsvaret?
- Jeg synes, det har været et uafhængigt samarbejdet med regeringen og naalakkersuisut, siger Iddimanngiiu Jensen Bianco.
Grønlands modstandskraft
Det civile beredskab handler blandt andet om, hvordan borgere rundt omkring i landet kan klare sig i tiden mellem, at en katastrofe opstår, og at der kommer hjælp fra myndighederne.
Pekka Tiainen er repræsentant for EU's hold for civilt beredskab.
Han fortæller, at det ikke er første gang, EU aktiverer deres hold for civilt beredskab.
- Det her er en almindelig mission. Vi har været i mange andre lande, som har bedt om sådan en ekspertgruppe både inde i EU og uden for EU. Så det er ikke nyt.
Dog adskiller Grønland sig fra andre lande. Det skyldes, at inuit er mere vant til at kunne klare sig i naturen.
- I Europa taler man om, at befolkningen skal kunne klare sig selv i op til 72 timer. I Grønland er det fuldstændig anderledes.
Iddimanngiiu Jensen Bianco deler samme opfattelse.
- Jeg synes, der kommer mere og mere fokus på beredskab i befolkningen. Vi har levet uden beredskab i mange år, hvor vi kan leve i det og være forberedt på mange ting.
Tidligt i processen
Pekka Tiainen fortæller, at ekspertgruppens mål er at se på, hvordan fremtidige samarbejder mellem EU og naalakkersuisut kan etableres.
- Vores forståelse er stadig lille for øjeblikket. Men vi har haft rigtig gode møder med de lokale myndigheder, og folk er meget engagerede for at skabe et godt samarbejde, siger han.
- Hvad rapporten munder ud i, er stadig for tidligt at sige noget om. Men i øjeblikket føler vi os meget velkommen, og folk er åbne.
